Akademisk Arkitektforening

Nyt konkurrenceudvalg



Arkitektforeningen nedsætter nu et fast konkurrenceudvalg. Udvalgets opgave bliver at rådgive og sparre med lederen af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling.


Udvalget kommer til at bestå af 8 medlemmer, som mødes ca. 4 gange om året. Møderne vil som regel finde sted i Arkitekternes Hus i København. Der er tale om ulønnet arbejde, men vi refunderer udgifter til rejse.

Medlemmerne vælges fra 2012 ved direkte valg, men nedsættes allerede nu gennem udpegning af bestyrelsen efter ansøgning. Derfor opfordres alle MAAere til at ansøge. Halvdelen af udvalgets pladser besættes for en periode på et år, halvdelen besættes for en toårig periode. Bestyrelsen udpeger udvalgets leder.

Sådan ansøger du
Du ansøger ved at sende en kort (max 1/2 sides) ansøgning til direktør Jane Sandberg, js@arkitektforeningen.dk senest den 19. august. I ansøgningen skal du skrive, hvorfor du har lyst til at sidde i udvalget, og du skal anføre eventuelle erfaringer inden for konkurrenceområdet. Bestyrelsen behandler ansøgningerne på sit møde den 6. september, hvorefter alle ansøgere får besked.


Foto: Johan Rosenmunthe