Akademisk Arkitektforening

Ud over at præsentere sin nye regering og de 23 ministre, fremlagde statsminister Helle Thorning-Schmidt det nye regeringsgrundlag. I det følgende er en oversigt over de nye ministerier samt punkter i regeringsgrundlaget, der har særlig interesse for arkitektstanden.

Af Martin Yhlen

By- Bolig- og Landdistriktsministerium.
Arkitektforeningen har gennem længere tid arbejdet for, at der sker en bedre koordinering af by- og boligområdet. Disse områder har alt for længe været spredt mellem forskellige ministerier og styrelser, siden Boligministeriets nedlæggelse for godt 10 år siden. Det er derfor glædeligt, at der nu er oprettet et By- Bolig- og Landdistriktsministerium.

Ministeriet for Klima-, Energi- og Bygninger
Tidligere arbejdende formand for den grønne tænketank Concito Martin Lidegaard (RV) er minister for det nye Ministerie for Klima-, Energi- og Bygninger.
Arkitektforeningen arbejder aktivt for at fremme opmærksomheden på vigtigheden af energioptimeringer. Det er afgørende, hvis Danmark skal opfylde klimaforpligtelser om C02 reduktioner. Derfor er det interessant at bemærke, at Klima-, energiministeriets ressort er udvidet til også at omfatte bygninger.

Tænketanken Concito har i foråret publiceret en større rapport om grøn byfornyelse og potentialet ved energirenovering af private udlejningsejendomme. Sandsynligheden for at rapportens anbefalinger bliver omsat til konkrete initiativer er blevet større med Martin Lidegaard ved roret. På nuværende tidspunkt står den interne fordeling af arbejdsopgaver mellem bolig- og bygningsområdet dog endnu ikke klart.

Nye ministre
Foruden de to ovennævnte nye ministerier og ministre er Ida Auken (SF) udnævnt til miljøminister, Karen Hækkerup (S) er Social- og Integrationsminister, Henrik Dam Kristensen (S) er transportminister og Morten Østergaard (RV) er udnævnt til Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Det er Arkitektforeningens håb, at de nye ministerier vil arbejde tæt sammen for at sikre en sammenhængende bæredygtige by- og boligudvikling.
Arkitektskolerne under nyt ministerium

Arkitektskolen får nyt ministerium
Flere af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner flytter fra Kulturministeriet til Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. Det gælder Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. De flytter ministerium sammen med Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og IVA - Det Informationsvidenskabelige Akademi
(tidl. Biblioteksskolen).

Læs mere om forflyttelsen

Hovedpunkter i Et Danmark der står sammen:
I det følgende fremhæves punkter citeret direkte fra regeringsprogrammet*.

Boliger og byer
Gode boliger er helt centralt for et godt liv. Og energirigtige boliger er en central del af et bæredygtigt samfund. Mobilitet på boligmarkedet er vigtigt for at give folk mulighed for at flytte til en bolig, der passer bedre til deres livssituation. En god bolig spiller en stor rolle for den enkeltes velfærd. Et velfungerende boligmarked kræver, at borgerne har mulighed for at vælge mellem flere boligformer: Ejer, andel, almen og privat lejebolig.

Regeringen vil bidrage i forhold til alle de nævnte boligformer. Tværgående vil regeringen med virkning fra 1. januar 2012 omdanne boligjob-ordningen til en grøn tilskudspulje til energirenovering af boliger i 2012 og 2013. Ordningen skal baseres på objektive kriterier og være nem for borgere og myndigheder at bruge og administrere (side 67).

Lejeboliger
Tilstrækkeligt med gode lejeboliger til en fornuftig husleje i alle dele af landet er en grundlæggende forudsætning for et sundt boligmarked. Der er brug for en indsats i forhold til både almene boliger og private udlejningsboliger:
• Regeringen vil sikre, at alle kommuner bidrager til at løse de boligsociale opgaver.

• Regeringen vil arbejde for, at der opføres billige boliger, der hvor der er behov.

• Regeringen vil sikre opførelsen af flere ungdoms- og ældreboliger, så det fremtidige behov imødekommes. Finansieringen drøftes nærmere med kommunerne.

• Samtidig skal der iværksættes et arbejde, der ser nærmere på finansieringen og huslejefastsættelsen i den almene boligsektor. Herunder om der kan sikres billigere lån til nye boliger med tilsvarende billigere husleje for den enkelte lejer.

• Landsbyggefondens renoveringsindsats skal styrkes, ikke mindst med flere energibesparelser for at sikre tidssvarende boliger og en bedre samlet boligøkonomi. I dag er der en lang venteliste, og indsatsen vil allerede starte i forbindelse med kick-starten

• Regeringen vil undersøge muligheden for at etablere en model, hvor Landsbyggefonden får mulighed for at garantere besparelserne i boligselskabernes energispareprojekter.

• Der skal etableres en model for rentable energirenoveringer i privat udlejningsbyggeri til gavn for både udlejer og lejere (Side 67).

Bedre og grønnere byer
Byerne er også vigtige for dansk økonomi. Byerne er vækstcentre i en globaliseret økonomi. Bæredygtige byer skaber nye grønne arbejdspladser. Danmark har en enorm mulighed, hvis vi kan få en global førerposition – for hvis vi finder de løsninger, der sikrer, trygge, grønne, udviklende, økonomisk voksende byer., vil vi kunne eksportere disse løsninger.

Omkring halvdelen af alle danskere lever i København eller en af de store provinsbyer. Det er centralt for danskernes livskvalitet, at byerne fungerer godt, og at der er plads til danskere med alle slags indkomster. Det er vigtigt for vores sociale sammenhængskraft.

Af alle disse grunde er der brug for en ny national social og grøn bæredygtig bypolitik, som regeringen vil udvikle i samarbejde med befolkning og politikere i byerne:
• Som led i naturplanen vil regeringen arbejde for mere natur i byerne – flere parker, grønne tage mv. – på en måde, der også bidrager til at afhjælpe vandafledningsproblemerne.

• Byerne skal have bedre muligheder for at imødegå trængsel gennem forskellige former for trafikregulering og rent-luftzoner samt økonomisk mulighed for at forbedre den kollektive trafik til og fra byerne (side 68).

Fremrykning af offentlige investeringer (Kick start pakke)
Regeringen vil som konsekvens af sin stabilitetsorienterede finanspolitik sætte gang i væksten med en effektiv kickstart af dansk økonomi. For at styrke beskæftigelsen vil vi fremrykke investeringer i veje og jernbaner, renovere skoler og give nedslidte boligområder et tiltrængt løft Herunder bl.a.;
• Flere investeringer i kommunerne og i regionerne i 2012 herunder i klimatilpasning og energirenovering.

• Flere renoveringer af de almene boliger i 2012

• Grønt tilskud til energirenovering af private boliger i 2012 og 2013 (side 11+12).

Klima- og energi
Konkurrencedygtige rammebetingelser og grøn omstilling
Vi skal skabe de bedste rammer for, at Danmark kan blive et grønt videns- og produktionssamfund. Danmark skal udnytte vores førerposition på det grønne område. Omstillingen til en grøn økonomi vil styrke Danmarks energipolitiske uafhængighed, skabe grundlag for nye danske job og give danske virksomheder et forspring på markederne for grøn teknologi. Derfor skal vi gøre os uafhængige af fossile brændsler (side 14+15).

Fastsættelse af ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik:
• Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et.

• Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.

• Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.

• Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier (Side 28).

En ambitiøs, langsigtet og bred energiaftale
• Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning.

• På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked (Side 29).

Grøn tilskudsordning til energirenovering af boliger i 2012 og 2013
Regeringen vil understøtte energirenovering af boliger ved at oprette en tilskudspulje for energirenovering i 2012 og 2013. Der skal kunne søges tilskud til konkrete energirenoveringsprojekter. Ordningen skal baseres på objektive kriterier og være nem for borgere og myndigheder at bruge og administrere. De nærmere regler fastsættes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Energirenoveringstilskuddet får virkning fra 1. januar 2012 og træder i stedet for den såkaldte BoligJobordning, som nedlægges pr. 31. december 2011. (Side 12).

Uddannelse, Forskning og Kompetencer
Regeringen vil forny det danske uddannelses- og forskningssystem. Forskning på et højt niveau, så vi lægger fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand. Målet om at de offentlige forskningsinvesteringer udgør 1 procent af BNP skal være et gulv – ikke et loft. Og så skal forskningen afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverdenen end hidtil (Side 17).
Videregående uddannelser og forskning på højt niveau

Regeringen vil:
• Ændre styrings- og bevillingssystemet for universiteter og de øvrige videregående uddannelser, så det giver større frihed og mindre detailregulering, samt bedre muligheder for at satse på kvalitet i uddannelserne og forskningen for at skabe de bedste uddannelser, den bedste forskning og et værdifuldt samspil med det omgivende samfund.

• Gennemføre flerårsaftalen om de kunstneriske uddannelser. Regeringen vil særligt vægte ambitionen om en øget internationalisering på alle uddannelsesinstitutionernes aktivitetsområder, samt koblingen til det resterende uddannelseslandskab (Side 20).

Forskning som vækstmotor
Regeringen vil fastholde og på sigt udbygge det nuværende niveau for forskningsmidler på 1 procent af BNP. Den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af 1 pct. af BNP til offentlig forskning skal være et gulv – ikke et loft.

Ved tildeling af nye forskningsmidler vil regeringen sikre, at universiteterne får flere basismidler og bedre muligheder for at langtidsplanlægge. Basismidlerne skal sikre grundforskning og dermed udbud af uddannelser på et højt internationalt kvalitetsniveau.

Den strategiske forskning skal kanaliseres ud på langt færre indsatsområder, der afspejler Danmarks styrkepositioner, i armslængde fra det politiske system. Det er fremover kvaliteten i ansøgningen, som er den afgørende parameter, og den politiske styring skal begrænses til det strategiske niveau.

Regeringen vil gribe fat om den store udfordring, det er at sikre, at universiteterne og uddannelsesinstitutioner åbner sig op og deler viden med det omgivende samfund. Det er en forudsætning for at skabe en velfungerende vidensøkonomi. Regeringen vil derfor skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. Partnerskabet skal indsamle gode erfaringer fra ind- og udland og komme med konkrete anbefalinger til i højere grad at nyttiggøre forskningen i Danmark. Og det skal udvikle modeller for erhvervssamarbejde, der er meriterende for forskeren. Samtidigt skal der skal laves udbud, hvor uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv kan byde ind med aktiviteter, der forstærker samspillet, eksempelvis erhvervsforskningscentre med udgangspunkt i styrkepositioner og indsatsområder (Side 22).

Erhvervsliv
Danske virksomheder skal være innovative

Politisk skabte rammer spiller en stadig større rolle for innovationen i virksomhederne. Regeringen vil fremlægge en strategi, der skal sætte rammerne for en styrkelse af innovationen i de danske virksomheder. Strategien skal blandt andet afdække mulige reguleringstiltag og initiativer, hvor den offentlige sektor kan understøtte udviklingen af nye stærke eksportområder inden for f.eks. energi-, vand-, biotek-, miljø- og velfærdsteknologi.

Omkring en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra den offentlige sektor. Lovgivning og anden offentlig regulering har indflydelse på andre store dele af den samlede efterspørgsel. Der er et stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både det offentlige og det private erhvervsliv f.eks. gennem anvendelse af funktionsudbud. Der er ikke mindst muligheder inden for velfærdsteknologi og grøn omstilling.

Regeringen vil derfor fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer.
Regeringen vil endvidere udarbejde en ny designstrategi, der udnytter Danmarks styrker på området, så Danmark kan udbygge sin position på området. (Side 23+24).

Grøn omstilling
Danmark har chancen for at udvikle sig til et grønt demonstrationsland for nye teknologier og nye metode. På den måde vil vi skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions – og videns arbejdspladser i den private sektor til erstatning for de tusindvis af job som Danmark mistede i de seneste år. Regeringen vil af disse grunde i højere grad end det tidligere har været tilfældet medtage miljø, klima og energi i regeringens beslutningsprocesser (Side 26).

Grøn økonomi og erhvervsomstilling
En omlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. En grøn omstilling vil også bidrage til at reducere vores udledning af drivhusgasser. Og vi vil understøtte de grønne styrkepositioner, som Danmark i forvejen er kendt for. Grøn teknologi giver grønne arbejdspladser.

Med klare mål og intelligent regulering vil danske virksomheder kunne afprøve ny grøn teknologi på det danske hjemmemarked. Det vil give dem et forspring i konkurrencen på de nye grønne eksportmarkeder. Hvad enten det gælder vandteknologi, bioteknologi, landbrugsrelateret miljøteknologi eller energiteknologi.

Den grønne omstilling skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. Ved at opstille konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi og gennemføre intelligent grøn regulering, vil regeringen tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som den grønne omstilling kræver (side 27+28).

Læs hele regeringsgrundlaget 'Et Danmark der står sammen'


Lovkatalog udskudt
Regeringens lovkatalog er blevet udskudt til november 2011. Det er derfor ikke muligt at vide konkret hvordan regeringsgrundlaget bliver omsat til lovforslag. Arkitektforeningen vil følge dette arbejde tæt.

*Det er vigtigt at være opmærksom på at punkterne i regeringsgrundlaget er taget direkte ud af regeringsprogrammet og at Arkitektforeningen endnu ikke har haft tid til at kommentere på de enkelte punkter.

For mere information kontakt Martin Yhlen, myh@arkitektforeningen.dk