People meet in Architecture
Natalie Mossin, nyvalgt formand for Arkitektforeningen, er netop vendt hjem fra Biennalen i Venedig, hvor hun oplevede hvordan en udstilling kan være mere end en repræsentation af et sted. Den kan være et sted - selv helt løsrevet fra sin oprindelige kontekst. Læs interview.
Hvad gjorde særligt indtryk på dig på Biennalen i år?
Nogle af de værker, der står klarest i erindringen er den japanske og den danske udstilling. Dansk Arkitektur Centers udstilling ”Q&A: Urban Questions _ Copenhagen Answers” præsenterer København som ”tænkende by” og levende laboratorium. Tilsvarende det japanske bidrag, ”Tokyo Metabolizing” af Ryue Nishizawa og Yoshiharu Tsukamoto, der undersøger den levende by gennem begrebet Metabolisme.
Den belgiske udstilling, der også var en meget fin oplevelse, satte fokus på en helt anden skala. Udstillingen ”Usus/Usures” af Rotor, undersøger slid som et udtryk for brug, og viste kasserede bygningsdele: bl.a. et trappegelænder og et gulvtæppe. Hvert element monteret isoleret på de hvide vægge. Et modigt kuratorisk greb, der med sin nøgenhed inspirerede til fordybelse i de små spor og tegn, menneskelig brug havde efterladt på materialerne.
Fortjent vinder af Løven
Vinderen af den gyldne Løve for bedste nationale bidrag, Bahrains udstilling ”Reclaim”, kurateret af arkitekterne Noura Al-Sayeh og Fuad Al-Ansari, var også en stor oplevelse.
Udstillingen undersøger hvordan landets relation til kysten og havet kan genetableres. Bahrain er en øgruppe på størrelse med Falster, og tidligere var havet, som handelsvej og indkomstkilde gennem fiskeri og perledykning, central for Bahrains nationale identitet. Den rolle er i dag overtaget af olieindustrien, og et bybillede præget af højhuse, indfaldsveje, indkøbscentre og urban sprawl. Relation mellem mennesker og vand er gået tabt, og skal genvindes gennem revitaliseringsprojektet ”The Pearl Trail”. Udstillingen havde flyttet tre helt små bygninger, bådebroer afsluttet med en overdækket pavillon, til Venedig og de demonstrerede, storslået og i al ydmyghed, hvordan arkitektur kan skabe rum til det enkelte menneskes møde med vandet.
Designet indeklima
Studio Mumbai, der modtog en ”Special Mentions” for ”Work Place” er også værd at nævne. Deres installation viste et rigt spænd af arkitektoniske redskaber og gav et inspirerende indblik i en kreativ praksis.”Work Place” indgår i den del af Biennalen, der ikke er nationale bidrag. Andre bemærkelsesværdige værker her var bl.a. Wim Wenders film ”If buildings could talk, Olafur Eliassons installation, og "Cloudscapes" af den Japanske arkitekt Tetsuo Kondo og ingeniørvirksomheden Transsolar.
"Cloudscapes" er skabt i et højloftet rum og består af en sky og en gangbro. Af gangbroen kan man gå op gennem skyen og mærke fugt- og temperaturforskel over, i og under skyen. Installationen formidlede i al sin enkelhed at indeklima er kunstigt skabt. Vi bygger dybest set huse, fordi vi gerne vil have et andet klima end det der er udenfor. Man skaber et indeklima med sin egen karakteristika, sin egen ”natur”. På en måde var dét, der gjorde dette værk godt det samme som oplevelsen med ”Reclaim”: det udstillede ikke en repræsentation – men tilbød en genuin arkitekturoplevelse.
Mere info:
Kig forbi Arkitekternes Hus i Strandgade 27A. Her finder du katalog mm. fra Biennalen i Venedig.
Foto: Johan Rosenmunthe