Q&A: Bondam og Christiansen
Debatten har kørt frem og tilbage om Københavns Kommunes nye arkitekturpolitik, som blev præsenteret for to uger siden, men som først endeligt bliver behandlet af Borgerepræsentationen den 26. november. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og stadsarkitekt Jan Christiansen forklarer deres vision.
AAs formand Rikke Krogh har før kritiseret hovedstadskommunens nye arkitekturpolitik ”Arkitekturby København” (en parafrase over regeringens ”Arkitekturnation Danmark”) for at glemme de udsatte boligområder, men hun har også fortalt, at hun ser den som en god ramme for fremtidig arkitektur i København, og at hun er glad for, at København som den allerførste kommune kommer på banen med en arkitekturpolitik i version 2.
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam er stolt af politikken og fremhæver især målsætningen om at ”skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv".
”Det har Københavns Kommune og byens mange udviklere og arkitekter ikke løftet godt nok hidtil. Derfor er det så vigtigt, at det nu står helt fremme i arkitekturpolitikken, så der ikke er noget at tage fejl af. Og jeg håber ikke, at vi kommer til at se flere kedelige monotone havnefronter, som på Kalvebod Brygge og tomme forblæste pladser, som vi har set i Ørestad,” forklarer han.
Dialog
Stadsarkitekt Jan Christiansen lægger især vægt på, at arkitekturpolitikken skal åbne op for en debat om Københavns udseende.
”Vi vil ikke kun forsvare byen, men tværtimod skabe en dialog, der sikrer byen mod for voldsomme fysiske overgreb. Men også baner vejen for helt nye måder at se arkitektoniske bygværker, byrum og bymæssige helheder på,” siger Jan Christiansen.
Et af kritikpunkterne både fra Rikke Krogh, Dorte Mandrup og Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen er, at arkitekturpolitikken er ganske fin, men at den godt kunne tåle lidt mere konkretisering. Klaus Bondam mener ikke, at arkitekturpolitikken behøver at være meget konkret for at gøre en forskel.
”Alene det, at vi har en arkitekturpolitik, gør en forskel. Arkitekturpolitikken gør vores målsætninger og tænkning om arkitektur mere synlig. Og det er en stor gevinst, at bygherrer, arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere kan se, hvad kommunen lægger vægt på. Det bliver et bedre udgangspunkt for bedre og mere konstruktiv dialog om, hvordan vi får mere af det, som gør København til en af verdens allerbedste byer at bo i,” fortæller borgmesteren.
Løser det ikke alene
Rikke Krogh bragte især udsatte boligområder op i sit debatindlæg, for som Arkitektforeningen skrev i bogen ”Arkitektur der forandrer”, kan arkitekturpolitiske tiltag gøre en stor forskel. Klaus Bondam anerkender, at arkitekturen betyder meget på det område også.
”Det løser ikke problemerne alene. Men arkitektoniske virkemidler er centrale. Vores områdefornyelser er et godt eksempel på, at god arkitektur kan være med til at vende udviklingen i et kvarter. Se f.eks. på Holmbladsgade hvor Prismen, Kvarterhuset, det maritime ungdomshus og byfornyelsen generelt har været med til at gøre en kæmpe forskel.”
Jan Christiansen tilføjer:
”Vi ser også arkitekturpolitikken i et bredere perspektiv, der både inddrager det miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige. Vi må, så langt vi kan, løse miljøudfordringer med arkitektoniske virkemidler. Ligesom vi med andre arkitektoniske greb kan medvirke til at standse den snigende sociale segregering, som enhver storby oplever.”
Hvordan den endelige ”Arkitekturby København” kommer til at se ud, ved vi først efter den 26. november, når det endelige forslag efter al forventning bliver godkendt af Københavns Borgerrepræsentation.
Læs artiklen "Ambitiøs arkitekturpolitik... men.."