Realisme mellem kranerne
Rustne containere, russiske sømænd og rådne fisk. I gamle dage var havnen noget, man skulle holde sig fra. Sådan er det ikke mere. Der findes snart ikke den by, som ikke har udviklet sin gamle industrihavn til boliger. Ikke alle omdannelser er sket med lige stor succes. Derfor havde Arkitektforeningen Østjylland inviteret til debat om udviklingen af Aarhus Nordhavn med Aarhus stadsarkitekt, Aalborg stadsarkitekt og byplanlægger Jan Gehl.
-Af Marie Leth Rasmussen
Bedre adgang til havnen
Debatten begyndte med en bustur på havnen, hvor Aarhus stadsarkitekt Gøsta Knudsen fortalte om planerne for at udvikle havnen:
"For at skabe bedre adgang til havnen nedlægger vi jernbanen mellem byen og havnen og erstatter den med en letbane, borgerne lettere kan passere. Derudover snævrer vi vejen ind mellem de to bydele, så den i stedet for fire spor bliver til to", fortalte Gøsta Knudsen.
Tæt på byen bliver der anlagt en stor offentlig plads med træer, som kan lokke folk ned til vandet. For selvom havnen bliver hjemsted for mange arbejdspladser og boliger, kan man ikke automatisk regne med, at der kommer liv, understregede Gøsta Knudsen. Realisme synes i det hele taget at være kodeordet for stadsarkitekten, som understregede, at kommunen ikke regner med, at der kommer masser af liv på den yderste del af havnefronten. Her anlægger man nok en promenade, men ellers er tanken, at det kan blive et sted, hvor folk kommer kørende i deres bil, nyder en kop kaffe bag rattet og kører hjem igen ligesom ved Vesterhavet. For at dæmme op for den kraftige vind skal træer og grønt skabe læ og inviterende byrum.
Visualiseringer er en ting, virkeligheden er en anden
Efter busturen var det tid til debat. Byplanlægger Jan Gehl lagde godt i kakkelovnen med billeder af golde byrum med bænke i kontrast til arkitekternes håbefulde visualiseringer af byrum fyldt med mennesker:
"Når man ser disse her visualiseringer, er de altid fyldt med folk, som bare myldrer ud i byrummet grebet af en eller anden mærkelig trang. Lige pludselig er hele Sydneys befolkning nede ved vandet. Virkeligheden er en anden".
For Jan Gehl er problemet, at arkitekter og byplanlæggere planlægger den perfekte by i helikopterperspektiv med flotte linjer, men i processen glemmer de at se på byen i øjenhøjde. Og det skaber kedelige byrum, som ingen vil opholde sig i. Det handler om at have en menneskelig skala og byrum, som inviterer til udfoldelse.
Forskel på Aarhus og Aalborg
Debatten bølgede frem og tilbage, og der syntes blandt tilhørerne at være en vis bekymring for, at Aarhus Nordhavn vil udvikle sig til en gold bydel. Flere syntes, at Aarhus skulle se mere på de erfaringer, der er blevet gjort i Aalborg, hvor en stor del af havnefronten er blevet omdannet til offentlige mødesteder med stor succes. Men som Gøsta Knudsen påpegede er de to havnefronter meget forskellige, fordi der i Aalborg er meget kortere afstand mellem byen og havnen.
Spørgsmålet er da også, om et godt byrum virkelig behøver at være fyldt med mennesker for at fungere? Er lykken virkelig en god gang beach volley i lokalmiljøet? Moderator Dennis Lund prøvede forgæves at kradse lidt i overfladen med spørgsmålet:
”Hvorfor skal der være liv og gøgl for, at et byrum fungerer? En af de smukkeste steder i København er da Gammel Strand søndag morgen, hvor der ikke er et øje. Jeg siger altid til mine studerende, at de skal tegne en plads, som er smuk en novemberdag i regnvejr”.
Efter halvanden times debat var det desværre tid til at runde af, men debatten fortsatte livligt, mens der blev fortæret sandwich og netværket på livet løs.
Foto:Bente Melgaard