Akademisk Arkitektforening

Det var en tæt pakket og forventningsfuld sal, der sad klar, da Arkitektforeningen bød velkommen til temamøde om renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse.

Af Ilija Gudnitz Weber

At renovering langt fra kun handler om vedligehold og udbedring af fejl og mangler, men i høj grad handler om at tilføre et byggeri værdi på mange niveauer, var det gennemgående budskab ved debatten Renovering og arkitektonisk kvalitet.

Arkitektforeningens formand, Natalie Mossin skød mødet i gang, og gjorde det klart, at udfordringen både handler om at stille krav til politikerne om bedre rammer for renoveringsprojekter, og om at arkitekter skal blive mere bevidste om, hvordan vi kan skabe værdi med renovering:

”Vi skal have renovering på dagsordenen, både internt i vores faglige debat, på tværs af byggeriets parter og i forhold hos politikerne.
Som det vil blive belyst af dagens oplægsholdere spænder begrebet renovering vidt. I indgrebets omfang; fra vedligehold over restaurering til transformation, såvel som i de udfordringer der adresseres; fra almindeligt slid på bygningens dele over energirenovering til de forandringer i samfundet som vores bygninger og bebyggelser skal kunne optage", sagde formanden og fortsatte:

"Den fremadrettede varetagelse af vores bygningsmasse fordrer at vi arbejder med og ikke mod tiden. Vi skal se på bygningens levetid som en proces, hvor bygningesdele, bygninger og deres omgivelser til stadighed udvikles, tilpasses og ændres i samspil med brugernes behov og en ny tids muligheder. Bygninger skal vinde, ikke tabe værdi over tid.”

Arkitektonisk kvalitet – et afgørende parameter
Arkitektonisk kvalitet er et vigtigt parameter i arbejdet med renovering. Det afspejles i bygningernes markedsværdi, men også i værdien for den enkelte beboer og for miljøet. Dagens oplæg havde derfor også arkitektonisk kvalitet som omdrejningspunkt. At arkitektonisk kvalitet er vigtigt, var der ingen tvivl om, men hvordan det skal defineres og måles, var det – ikke overraskende - lidt sværere at få greb om.

KRÆS
Et af budene kom fra Anne Beim, arkitekt MAA og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. Anne Beim lagde op til, at arkitektfaget bør udarbejde formelle standarder for arkitektonisk kvalitet. Med sit KRÆS-forslag, som står for Kvalitet, Ressourcer, Æstetik og Socialitet, præsenterede hun en række evalueringskriterier, der kunne udgøre grundlaget for bedømmelsen af arkitektonisk kvalitet.

Praktiske erfaringer
Peder Elgaard, Arkitekt MAA og partner hos Erik Møller Arkitekter fortsatte tråden. Han så en udfordring i at udvikle en fælles forståelse af begrebet, og han illustrerede behovet med projektet Den Grønne Kødby. Den Grønne Kødby var et samarbejde med Københavns Kommune og række vidt forskellige aktører omkring Kødbyen i Købehavn, der huser alt fra natklubber, restauranter, slagtehaller til gallerier og detailhandel. Alle havde vidt forskellige interesser, hvorfor det var afgørende at konkretisere, hvad arkitektonisk kvalitet handler om for at skabe et fælles projekt på et sted, hvor en stor del af bygningerne er fredede.

Arkitekt MAA, Johan Fogh fra Fogh & Følner tog udgangspunkt i nogle af tegnestuens restaureringsprojekter og de overvejelser, de gør sig med hensyn til bygningens stil, materialer og kvaliteter i øvrigt.

”Husk at bygningen holder 5 x længere end funktionen”, sagde Johan Fogh.

Arkitekt MAA, Ole Hornbek, partner i JJW Arkitekter fortalte om deres erfaring med renovering med fokus på brugerne og betydningen af at brugerne får medejerskab.
De to arkitekter talte varmt for betydningen af et helhedsorienteret fokus på bygningernes levetid og anvendelighed og opfordrede til, at arkitekters viden om holdbare løsninger bringes i spil, når bygherrer stiller krav til renoveringsprojekterne.

Grundejernes Investeringsfond afrundede første akt af mødet med lanceringen af den nye ”Best Practice” eksempelsamling som et værktøj i jagten på arkitektonisk kvalitet. Direktør Lars Axelsen, GI, fremhævede, at projektet Renovering på Dagsorden er så vigtigt, fordi bygningsmassen i Danmark har en værdi af 3.700 mia. kr. og det drejer sig om at forvalte den formue og skabe nye kvaliteter.

Flere parametre
For at sætte perspektiv på debatten havde Arkitektforeningen inviteret Ph.d. Rune Thorbjørn Clausen, der netop har skrevet afhandling om arkitekturens værdiskabelse ved CBS (Copenhagen Business School) til at tale på dagen. Han fokuserede særligt på, at værdien ikke kan findes i arkitekturen selv, men opstår i samspillet mellem arkitekturen og måden, hvorpå den bliver brugt. Brugeren skal i høj grad mobiliseres til at skabe sin egen værdi og mening.

Vicedirektør Connie Barfod fra Bygningsstyrelsen fulgte også op på den alternative værdisætning og talte om helende arkitektur, hvor værdien findes i livskvalitet, og om hvordan arkitektur kan løfte et steds værdi ved at gøre det mere attraktivt eller ved at tilbyde nye anvendelsesmuligheder. Der var gode eksempler både fra Københavns Universitet og fra Sønderjylland, hvor opførelsen af Alsion i Sønderborg havde givet et meroptag på Syddansk Universitet.

Dagens sidste oplæg stod Videnschef, Torben Chrintz fra tænketanken CONCITO for. Han ønskede dels at gøre tilhørende bevidste om, hvor stor en del af den totale CO2-udledning, der direkte kan relateres til menneskers forbrug af varer og transport og dels at sætte fokus på CO2-forbruget ved produktion af cement.

Han henledte salens opmærksomhed på det forhold, at nye miljøvenlige boliger godt nok har et lavere energiforbrug end størstedelen af den eksisterende bygningsmasse, men at selve produktionen og byggeriet af nye miljøvenlige bygninger medfører en enorm CO2 gæld. Renovering af ældre bygninger kan derfor have større værdi end nybyggeri af miljøvenlige og energirigtige boliger.

”Byen og omgivelserne skal være et fantastisk sted at være, ellers rejser folk bare langt væk i weekenden og på ferier, og så er det ikke bæredygtigt mere – slet ikke hvis de tager fly”, sagde Torben Chrintz.

Konkretisering på godt og ondt
Efter dagens sidste taler blev debatten åbnet, og den fortsatte den komplekse diskussion om arkitektonisk kvalitet. Der var en generel enighed blandt tilhørerne om det centrale i at kunne måle og beskrive arkitektonisk kvalitet på en måde, så det bliver nemmere at tale om og diskutere.

Arkitekternes forpligtelse til at italesætte værdiskabelsen, og hvad der giver værdi i den arkitektoniske kvalitet, blev fremhævet som en vigtig rolle. Her blev behovet for at udarbejde evalueringskriterier for den arkitektoniske kvalitet fremhævet, og indsigten i CO2-forbruget ved brug af cement blev fremført som en opfordring til, at arkitekter bliver mere bevidste om materialevalg i arbejdet med renoveringsprojekter.

Til trods for den tilsyneladende fælles forståelse om behovet for en konkretisering af arkitektonisk kvalitet, blev der også blandt deltagerne ytret bekymring for, at den menneskelige faktor i vurderingen kunne gå tabt i tabeller og evalueringsskemaer.

Debatten blev afrundet med en række nye og ganske konkrete indsatsområder. Dels arbejdet med evalueringskriterier blev lagt på bordet, men også de politiske rammebetingelser blev nævnt som en vigtig prioritet. Særligt den nuværende lovgivning, der ikke giver støtte til forbedringer i renoveringsprojekter, blev nævnt som et muligt sted at sætte ind i forhold til at få renovering på den politiske dagsorden.

Renovering - Renovering - 25 eksempler på vellykket renovering
Eksempelsamlingen på vellykket renovering kan hentes her. Trykte eksemplarer rekvireres ved henvendelse til info@bygningsarv.dk. Bogen er gratis, men ved bestilling af trykte eksemplarer betales et beløb på 85 kr. for porto og ekspedition.

Se eller gense oplægsholdernes præsentationer

Program for temamøde om renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse

”Når du nu er i gang….. ” v/ Natalie Mossin, formand, Akademisk Arkitektforening

Arkitektonisk kvalitet & værdiskabelse v/ Anne Beim, professor, Kunstakademiets Arkitektskole

Transformation: Den Hvide nu Grønne Kødby v/ Peder Elgaard, partner, Arkitekt MAA, Erik Møller Arkitekter

Restaurering: Et eller flere eksempler v/ Johan Fogh, Fogh & Følner

Vedligeholdelse af almen boligbebyggelse: Revitalisering af Stadionkvarteret i Glostrup. v/Ole Hornbek, partner, Arkitekt MAA, JJW Arkitekter.

Renovering - 25 eksempler på vellykket renovering v/ Sara Line Bohn, Business manager, Dansk Bygningsarv A/S   

Social værdi, identitet, stolthed og arkitekturens bidrag til den livskvalitet og trivsel, som brugere får m.m. v/ Rune Thorbjørn Clausen, Ph.D., Aarhus Arkitektskole.

Økonomisk værdi, bygningsmæssig værdi og arkitekturens bidrag til bygningers pris og fortsatte, evt. stigende værdi v/ Connie Barfod, Vicedirektør, Bygningsstyrelsen.

Miljømæssig værdi, klimasikring, miljømærker og arkitekturens bidrag til at mindske klimarisikoen og reducere energiforbruget v/ Torben Chrintz, Videnschef, CONCITO.

Foto: Læsø Kurbad - ekspempel på en kirke, der nu er transformeret til kurbad v/Friis & Moltke.