Akademisk Arkitektforening

Tagtomater og åben teknologi



Stifter af virksomheden TagTomat vil hellere dele viden end at kæmpe for patenter. Han ser inspirationen fra open source-bevægelsen som vejen mod arkitekturens deleøkonomi.


Af Tobias Moe Hoffmeyer

TagTomat holder til i et hjørne af en industripræget baggård, i det københavnske nordvestkvarter. Allerede fra fortovskanten mødes man af de karakteristiske selvbyggeragtige plantekasser, der som strøspor viser vej til bunden af baggården, hvor TagTomat har sit hovedkvarter. Kasserne er beplantede efter årstiden, med kål- og løgplanter, der trives trods de sparsomme varmegrader, en formiddag i slutningen af marts byder på. Selve ’kontoret’ er delt op af et amagerhyldelignende reolsystem, hvor produktportofølgen i form af frø, planter og jordprøver vises frem, og hvor en af  firmaets ansatte pludseligt dukker op i et af hullerne.

Stifter og arkitekt Mads Boserup Lauritsen kommer ilende et par minutter efter, ”det er hårdt at cykle så hurtigt,” siger han forpustet og forklarer, at han kommer lige fra et møde i Mellemfolkeligt Samvirke om et muligt udviklingsprojekt med plantekasser som omdrejningspunkt. Efter at have sat sig tilrette med en kaffe i plastkrus, fortæller han om, hvordan ideen til TagTomat opstod:

”Det hele startede med, at jeg havde et ønske om at have en have. Og jeg kunne ikke få en kolonihave. Så var der det her skraldeskur i vores baggård, hvor der var rigtig meget sol op ad en sydvendt væg – og jeg tænkte: Der skal jeg dyrke tomater, ligesom mine forældre og bedsteforældre har gjort før mig, i nogle hjemmelavede selvvandende kasser lavet af genbrugsmaterialer. ”

Byhave-festival på toppen af skraldeskuret

Byhave-festival på toppen af skraldeskuret. Foto: TagTomat

En gal mands værk

Haven på skraldeskuret blev en stor succes, og efterhånden var der flere og flere, som spurgte Mads, om han ikke kunne hjælpe dem med at etablere noget lignende. I 2013 var det områdefornyelsen på Østerbro, der opfordrede ham til at lave en workshop i forbindelse med ”Københavns Klimakvarter”. Mads faciliterede en proces, hvor beboerne var med til at anlægge en frodig blomsterhave på et gadehjørne:

”Det var jo på en måde en gal mands værk. Vi havde aldrig lavet en have før på den måde og måtte tilegne os det tekniske know how efterhånden. Men haven står endnu, og beboerne er rigtig glade for den,” siger han smilende. Efterhånden var der så mange, som ringede, at Mads besluttede at sige sit job op som byplanlægger i Køge Kommune og gøre TagTomat til sit levebrød.

Gadelaug og frugttræer
Grundtanken er, at TagTomat står for de indledende processer og design – i eksemplet fra Østerbro uddanner de beboerne i at skabe laug på tværs af gaden, og så at sige flytte fællesskabet ud i gaden i stedet for at fokusere indad mod baggårdene. Mads sammenligner med private fællesveje, hvor man deles om administrative forpligtigelser og drømmer om at fylde nogle flere fællesskabsorienterede elementer på dét koncept:

”Lad os sige, de havde plantet nogle æbletræer. De æbler, de skal jo plukkes, presses, drikkes. Det er jo typisk sådan noget, vi som byboere tager til Claus Meyers æbleø og betaler en masse penge for at opleve.. Men hvad nu, hvis vi i stedet putter naturen ind i byen og bygger fællesskaber op omkring den? Det skaber ’gratis’ fællesskaber. ”



Fortovshaven på Østerbro. Foto: TagTomat
 
Genbrug er udgangspunktet
Som forfatter og deleøkonomisk entreprenør Claus Skytte skriver i sin bog ”Skal vi dele?”, er en af grundstenene i den cirkulære økonomi, at menneskeheden bliver bedre til at genanvende ressourcer. Det afspejles i TagTomats koncept, hvor stort set alt materiale til plantekasser, vandingssystemer og så videre har været brugt til noget andet, før de kom i brug her. For eksempel de dybe plastisktanke, som konstituerer TagTomats haver, og som har været anvendt til opbevaring af flydende fødevarer.

I stedet for at lide smeltedøden på forbrændingen, snyder de sig til et ekstra liv i helt anderledes friske og frugtbare omgivelser. Og de gør det godt – for med en kapacitet på 250 liter holder de på vandet længe, så det evigt ømme punkt ved selvbestaltede byhaver – vandingsfrekvensen – kan nedsættes betragteligt.

”Cirkulær økonomi handler meget om at være tæt på sit marked. Jeg behøver ikke en kæmpe produktionshal i forstaden, fordi der i fødekæden fra forbrugeren køber, lad os sige en whisky-sovs fra Jensens Bøfhus i supermarkedet, til den bliver produceret på fabrikken, bliver brugt en masse materialer. Hvis jeg kan gå ind og pille et led ud af den fødekæde og bruge plastikkasserne til at lave haver, så optimeres forbruget, samtidig med at vi skaber grønne arbejdspladser midt i byen,” forklarer Mads Boserup Lauritsen.



De dybe tanke af genbrugsplast sikrer, at man kun sjældent behøver vande. Foto: TagTomat

Open Source er vejen frem
Den grønne iværksætter vil ikke nøjes med at deles om ressourcerne, han vil også have en højere grad af åbenhed om ideerne. Han kritiserer arkitekt- og designbranchen for at hænge sig for meget i copyright og intellektuelle rettigheder. Han ser i stedet en fremtid, hvor man tager sig betalt for sit arbejde, men deler de resultater og metoder, der udvikles undervejs. Inspirationen kommer fra open source-software, programmer som Android og firefox, der er opstået ved, at mennesker frivilligt har arbejdet sammen om at skabe software, som alle kan bruge.



TagTomat leverer også løsninger til virksomheder. Her er det marketingsbureauet SpotOn, der får etableret en plantevæg i storrumskontoret. Foto: TagTomat

Mads Boserup Lauritsen fremhæver også bilproducenten Tesla, der for nylig har frigivet alle deres blueprints, fordi de ved, at de har et stort teknologisk forspring i forhold til konkurrenter. Ved at frigive deres data tvinger de ifølge Mads Boserup Lauritsen sig selv til at blive endnu mere innovative:

”Der er typisk sådan nogle galninger som Elon Musk (stifter af Tesla og PayPal, red.), som skubber udviklingen frem i denne her verden. Man kan bruge rigtig mange ressourcer på hele tiden at beskytte sig bag juridiske restriktioner og hæge sig til rettigheder frem for at fokusere på at bruge kræfterne på at skabe noget nyt. Ved at sige: Der er ikke nogen af os, der har patenter på noget – men det er dem, der skaber noget nyt og driver projekterne, der ejer det konkrete projekt. Jeg bliver betalt for den tid, jeg bruger – og det jeg rent faktisk leverer. Hvis du hyrer mig til at lave 20 timers arbejde, siger jeg jatak – men alt det arbejde jeg laver for dig, lægger jeg ud på min hjemmeside til fri download bagefter. Det betyder selvfølgelig, at kunder ikke betaler to gange for det samme produkt, men mon ikke markedet er stort nok til, at de vil betale for andre og nye ideer?” slutter han.

Læs mere om TagTomat på firmaets hjemmeside

Kommentarer