Akademisk Arkitektforening

Tomrummets muligheder



SLOAP - ny udstilling på Arkitektskolen Aarhus

Billedkunstneren Elle Klarskov-Jørgensen beskæftiger sig med det tomrum, som opstår mellem store bygningsmasser og som ikke appellerer til nogen form for ophold: tomme parkeringspladser, endeløse fortove uden fodgængere eller åbne, menneskeforladte pladser.

Udstillingen SLOAP (Space Left Over After Planning) viser hendes igangværende projekt "Concrete Utopia", der er et udkast til en 'Skate Skulptur' i det offentlige byrum. Der sker på Arkitektskolen Aarhus, i Udstillingsbygningen Nørreport 22 fra den 9. til og med den 27. maj. Der er åbent mandag til torsdag fra kl. 10-16; fredag fra kl. 10-15.

Billedkunstneren Elle Klarskov-Jørgensen er født i 1958 og er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1978-80 og 83-87. Hun har deltaget i en række udstillinger både i Danmark og internationalt. Eksempelvis Carlsberg (2009), Aarhus Kunstbygning (2005), J.F. Kennedy Center I Washington (2001) og Den Nordiske Ambassade i Berlin (1995).

Om projektet og udstillingen siger Elle Klarskov-Jørgensen:
”Nye by-rums dannelser skaber yderst sjældent et specifikt sted for skating og desværre er skating slet ikke en del af den officielle byplanlægning. Kreativiteten på et skateboard er potentielt uendelig, men desværre begrænset af det som omgivelserne giver mulighed for. Skating sker ofte i de tiloversblevne tomrum som et idiom for den vestlige kulturs velfærdsmodel.

Ofte er tomrummet endda planlagt som et positions rum for det komfortable repræsentative liv og arkitekturens optik forbliver monumental, hermed suspenderes tiden som konkret fysisk sanselig og dynamisk størrelse. I udstillingen testes en mini U-rampe i skala 1:1, to stk. ’dead box’ og andre form-skitser til skate-skulpturer.”


Læs mere her (pdf)


 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.