Akademisk Arkitektforening

Urbanistens forestillinger om bæredygtighed



Associate hos Gehl Architects, Jeff Risom er moderator på konferencen “Bæredygtighed i bevægelse: Nye aktiviteter - nye former - ny energi”, der finder sted den 5. november i Århus med Arkitektforeningen og Lokale- og Anlægsfonden som arrangører. Jeff Risom er urbanist, og hans forestillinger om bæredygtighed tager udgangspunkt i byer og menneskers adfærd heri.


Af Anne-Marie Gregersen


Hvad er afgørende, når der skal arbejdes med bæredygtighed som en metodisk udfordring i stedet for en begrænsning?
”God bæredygtig arkitektur, mener jeg,  skabes ud fra en forståelse af forholdet mellem form og menneskers interaktion med form. Og ikke kun form alene. Men mange af de metoder, vi i dag anvender til at måle bæredygtighed på, stemmer ikke overens med den måde, mennesker rent faktisk bruger bygninger og byer - og oplever bæredygtighed.

Vi er derfor nødt til at arbejde på tværs af flere fagområder, hvis vi virkelig skal forstå koblingen mellem bygningsformen og hvordan denne form påvirker liv og adfærd. Derfor er konferencens sigte bl.a. at styrke tværfagligheden som en meget vigtig del af arbejdet med bæredygtig arkitektur. Inden for de bygningsrelaterede fag betyder det, helt konkret, at bygningsarkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter er nødt til at arbejde sammen med sociologer, økonomer, geografer og andre fagligheder for at opnå et bedre forhold mellem indendørs og udendørs, bygning og gade, mellem bygninger og mellem bydel og samfund. Alt sammen udfordringer, som Årskonferencen drejer sig om.

Det er imidlertid vanskeligt. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at skabe en bydel fyldt med enestående ’bæredygtige’ bygninger uden at man nødvendigvis får en egentlig bæredygtig bydel ud af det.  Vores nuværende opmærksomhed på begreber som  ”net-zero”, der er en amerikansk energineutral standard, og ”Co2-neutrale” bygninger giver os desværre en undskyldning for at bedømme bygninger og bydele ud fra dette isolerede synspunkt. En ”net-zero” bygning bygget på en greenfield site i en forstad i Californien,  kun tilgængelig for bilister og isoleret fra andre funktioner og mennesker, er ikke vejen frem.  Sådan et byggeri er hverken økonomisk eller socialt bæredygtigt og kan kun vurderes som miljømæssigt bæredygtigt, hvis man frakobler denne bygning fra sin kontekst.”


Hvordan ser du på bæredygtighed i forhold til begreber som æstetik, funktion og livsstil?
”Jeg opfatter konceptet bæredygtighed i forhold til livsstil – og ser ikke på bæredygtighed om noget æstetisk.  Det 21.  århundredes livsstil er karakteriseret ved at være hypermobil. De fleste af os i den industrialiserede verden kan bo, hvor vi vil og bruge tid, som vi har lyst - i byen, i forstaden eller på landet.  Vi kan vælge at bo langt væk fra, hvor vi arbejder og hvor vi bruger vores fritid. Det antal af rum, som bruges dagligt af mennesker er ved at ændre forståelsen af nærhed i hverdagslivet.  Det betyder, at de typiske måder at adskille byen, forstaden og landsdistrikterne skal genevalueres.  Faktum er, at en pendler fra Ballerup, der arbejder på Vesterbro, muligvis bruger lige så meget tid på Vesterbro som en ung person med fast bopæl på Vesterbro, men med et arbejde og mange venner på Nørrebro. Både pendlere fra forstæderne og dem, der bor i byen, har rigelig med adgang til at opholde sig på landet, når de har lyst – og omvendt.


Med konferencen om bæredygtighed i bevægelse – som inddrager problemstillinger både fra byer, forstæder og fra landet – begynder LOA og Arkitektforeningen at genevaluere dagligdagsfaciliteternes rolle inden for forskellige områder – nemlig de bæredygtige idrætsfaciliteter i dagens samfund.  Med de nuværende mobilitetsmønstre bliver en ’lokal’ sportshal fx ikke opfattet som lokal på grund af nærheden til bopælen. Når vi skal vælge, hvilken sportshal eller hvilket fritidsanlæg, vi vil bruge til daglig eller ved særlige lejligheder, så tror jeg, det i højere vil komme til at handle om, hvordan disse faciliteter afspejler vores værdier og livsstil, og hvordan de kan bidrage til det, vi opfatter som høj livskvalitet. Og denne livskvalitet i bæredygtige sportshaller – placeret i bæredygtige bydele og let tilgængelige med bæredygtige former for transport – er afhængig af en tværfaglig indsats, hvor arkitekter spiller en særlig rolle.”


Hvad er din holdning til forholdet mellem bæredygtighed, der skaber bedre udfoldelsesmuligheder for mennesker, og helhedstænkningen omkring, hvad der er godt for vores natur og klimaet?
”Vi har stillet de forkerte spørgsmål lige siden begyndelsen af den bæredygtige bevægelse – i retning af, hvordan vi kan begrænse negative indvirkninger fra enkelte bygninger og bydele på et område. I dag taler flere og flere i stedet om regenerative sustainability, som efter min mening stiller flere meningsfulde og holistiske krav til, hvordan bygninger og byer kan bidrage positivt til miljøet, livskvaliteten og den økonomiske vitalitet af vores samfund. 


Vi kan fokusere på forbedring af livskvaliteten via kortere pendlertid, muligheder for at daglig motion og nem adgang til frisk luft ved at invitere til at gå eller cykle. Vi kan skabe livlige, forskelligartede og kreative distrikter med bekvem tæthed i  byggeriet, som også kan reducere behovet for at køre. Det er ikke noget nyt. Men på den måde kan vi ændre diskursen om bæredygtighed som et fremtidsorienteret globalt problem, der gør ondt,  til noget som kan forbedre livskvaliteten her og nu. Det er også vigtigt, at disse designprincipper samtidig kan være med til at sikre, at de næste generationer også får det godt, men det er sekundært i forhold til livskvaliteten i dag.


Ved at fremhæve de positive aspekter som livskvalitet i en lokal kontekst, appellerer vi til menneskers egoistiske natur.  Mennesker gør, hvad der er bedst for deres selv.  Den danske cykelkultur er et perfekt eksempel: Det københavnske cykelregnskab fra 2008 viser, at folk cykler, fordi det er den nemmeste og hurtigste måde at komme rundt i byen. Folk cykler med andre ord ikke for at spare CO2 – men det gør de jo alligevel.”


Hvordan kan arkitekterne tage udfordringen op?
”Når man arbejder med bæredygtighed som en metodisk udfordring frem for en begrænsning, så er det et område, som i meget høj grad påvirker det store billede: Som arkitekter, designere og planlæggere kan vi fortsætte med at arbejde indenfor de rammer, som skabes af andre fagområder – blandt andre af politikere, private investorer og økonomer. Eller vi kan vælge at indgå i en mere meningsfuld dialog for bedre at udnytte hver vores kompetencer og sammen skabe bedre vilkår og processer for den måde, vi bygger bygninger og byer.

Den slags tværfaglighed er både vanskelig og udfordrende. Det betyder, at vi ikke bare kan pege fingre og skyde skylden på andre, men at vi er nødt til at gøre en aktiv indsats og tage et større ansvar. Det er joined up thinking, der handler om integrerede systemer – og om hvordan vi kommer til at integrere bæredygtighed i hele processen fra vurdering af behov for ny projekter til placering og bygningernes ydeevne over flere generationer.”



Blå Bog: Jeff Risom

Associate hos Gehl Architects, Jeff Risom er uddannet Architectural Engineer fra University of Colorado og har en Masters Degree i City Design and Social Science fra The London School of Economics.  Jeff Risom har arbejdet som rådgiver inden for bykvalitet for den offentlige og private sektor i New York, London, Rio de Janeiro, Mexico City, San Francisco, Prag, Dublin og for nylig i Chennai Indien, og han er tilknyttet Institute for Study Abroad i Livability in the Modern City.


Bæredygtighed i bevægelse: Nye aktiviteter - nye former - ny energi
Konferencen “Bæredygtighed i bevægelse: Nye aktiviteter - nye former - ny energi” handler om, hvordan de eksisterende idræts- og kulturfaciliteter kan gøres bæredygtige via en tværfaglig indsats, der kan bane vejen for flere sunde borgere og et mere aktivt liv både inde og ude. Konferencen sætter fokus på, at bæredygtighed skal ses som en metodisk udfordring frem for en teknisk begrænsning.


Hovedtalerne ved konferencen er de udenlandske eksperter: sociolog og byplanlægger Lia Ghilardi (UK), den canadiske Patricia Patkau, der er specialist i bæredygtigt byggeri og ejeren af den spanske tegnestue Ecosistema Urbano, Belinda Tato, der ligeledes arbejder med bæredygtig byplanlægning og arkitektur. Derudover er en række eksperter inviteret til Danmark en dag før konferencen, for at løse danske problemstillinger inden for transformering og nygbyggeri af idrætsfaciliteter i byen, på landet og i forstaden.

Arrangører: Arkitektforeningen og Lokale- og Anlægsfonden.
Tid og sted: Den 5. november på Arkitektskolen Århus.


 

Kommentarer