Akademisk Arkitektforening

task force: Udvikling af den eksisterende bygningsmasse



Et af Arkitektforeningens politikområder for 2011 er udvikling af den eksisterende bygningsmasse. Derfor har Arkitektforeningen nedsat en task force med det formål, at formulere foreningens politik på området og give ideer til konkrete projekter.


Nybyggeri supplerer årligt bygningsmassen med ca. 1 procent. Det eksisterende byggeris kvalitet, tilstand og energiforbrug har derfor afgørende betydning for det byggede miljø og for livskvaliteten på arbejdspladser, i boligen og i institutioner.


Cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark stammer fra bygninger og fordi Danmark og de øvrige EU-lande inden 2020 har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen betydeligt, er nytænkning påkrævet for at disse mål kan opfyldes. Renoveringer vil dels påvirke en meget stor del af den danske befolkning og dels vores bygningsarv. Dertil kommer at udvikling i teknologi, demografi og livsstil ændrer vores behov og de krav vi stiller til vores bygninger. Disse nye behov og ønsker påvirker såvel nybyggeri som behandlingen af det eksisterende byggeri.

På denne baggrund har Arkitektforeningen i 2011 valgt at sætte fokus på udvikling af den eksisterende bygningsmasse. Emnet er i forlængelse af dette udvalgt som tema for Arkitektforeningens årskonference 2011.

I sit arbejde skal task forcen have særligt fokus på følgende emner:

- forsøgsbyggerier relateret til renovering
- innovation, -processer såvel som produkter
- kommende lovgivning herunder ifm. Energirenovering
- Renovering 2020
- offentlig interesse i og forståelse for udvikling af den eksisterende bygningsmasse
- design af komponenter til anvendelse i den eksisterende bygningsmasse
- by- og bebyggelsesskalaen i udviklingen af den eksisterende bygningsmasse
- kulturarv, -fornyelse med respekt for det bevaringsværdige
- transformation som emne i undervisning og forskning


Task forcen opgave er således at:


- udarbejde en politik på området
- give forslag til konkrete projekter som Arkitektforeningen kan igangsætte alene eller samme med andre, samt give forslag til samarbejdspartnere hvor dette er relevant
- give forslag til emner/titler/oplægsholdere til årskonference 2011

Alle møder afholdes i Arkitekternes Hus i København.


Kommissorium
Læs task forcens kommissorium


Om Arkitektforeningens task forces
Task forces er hurtigt arbejdende udvalg, der opererer mens problemstillingerne er aktuelle, og de akkumulerer en masse viden på tværs af geografi, fagligheder og alder. På den måde kan vi komme helt tæt på den viden, som MAAere med vidt forskellige fagligheder besidder. Viden som Arkitektforeningen har brug for i det politiske arbejde. Ved at samle folk omkring et givent emne i en task force bliver problemstillingerne yderst kvalificeret og praksisnært belyst.

Hver gang Arkitektforeningen starter en task force inviteres alle MAAere til at ansøge.

Læs mere om Arkitektforeningens task forces


Foto: Fra Nordkraft, Aalborg - et eksempel på ekstisterende byggeri, der har været igennem udvikling og omdannelse.


 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.