Bosætning og boligmarked frem mod 2040

Gratis frokostwebinar: få vurdering og introduktion til rapporten ”Demografi, socioøkonomi og boligstruktur i danske kommuner” ved direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.

Illustation: DREAM gruppen

Tidspunkt:

31.08.2021 kl 12:30 til 13:00

Sted:

Online

Skiftende regeringer har haft ambitioner om at styrke udviklingen i de mindre byer og i landområderne som modtræk til øget bosætning og koncentration af erhverv og uddannelser i de større byer. Den nuværende regering udsendte i maj udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ og tidligere har overskrifterne lydt på ”Vækst og udvikling i hele Danmark”.

Læser man medierne i denne tid får man da også indtryk af, at der er en større bevægelse fra by mod land, hvor unge familier flytter væk fra de store byer til steder i Danmark tættere på naturen og med lavere boligpriser. Hurtigt internet og mere hjemmearbejde drevet af de gode erfaringer fra nedlukningen forstærker angiveligt bevægelsen. Men hvad er op og ned i udviklingen?

DREAM-gruppen, der er en statslig uafhængig forskningsinstitution, har i samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter udsendt en rapport før sommerferien, der bl.a. indeholder fremskrivninger af befolkningsforhold, familiemønstre, uddannelse og boligpræferencer frem til år 2040. Rapporten tyder på, at de stærke kræfter, der driver byudviklingen er svære at modvirke og at boligefterspørgslen fortsat vil stige i bykommuner og oplandskommuner omkring de største byer.

Området ved den vestlige del af Limfjorden, det nordligste Jylland og enkelte kommuner i den sydligste del af landet samt Bornholm er decideret kendetegnet ved en negativ tilvækst. I de øvrige kommuner ventes en omtrent uændret eller blot svag negativ vækst i boligefterspørgslen. Internt i kommunerne ventes flyttebevægelserne ligeledes at være fra land mod by. Dette skyldes blandt andet aldring af befolkningen.

På dette frokostwebinar får vi en vurdering og en introduktion til rapporten ”Demografi, socioøkonomi og boligstruktur i danske kommuner”
ved direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.

Det er gratis at deltage i webinaret, men deltagelse forudsætter tilmelding.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +