Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/fotokonkurrence-fang-din-by/
Dansk Arkitekturcenter inviterer for femte år i træk til fotokonkurrencen 'Fang din by'. De bedste fotografier bliver udstillet for offentligheden på Byghuspladsen ved Dansk Arkitektur Center til sommer.
I fotokonkurrencen ‘Fang din by’ opfordrer Dansk Arkitektur Center til, at man viser sin by, som man ser den. I år er temaet for fotokonkurrencen hverdagsmagi. Hverdagen er noget, som vi alle sammen kender, og som vi alle har et nært forhold til – det er blandt andet cykelturen til arbejde, indkøb i det lokale supermarked, turen gennem parken eller aftensmaden med familie, venner eller alene. Hverdagen er unik for os alle.
Men hvad er hverdagen for lige præcis dig? Sammen med fotografer og fotonørder fra hele landet skal man indkapsle det helt særlige og derigennem vise, hvordan arkitekturen er med til at skabe rammen for hverdagen både i hjemmet og ude i byens rum.
I juryens bedømmelse af hvert billede vægtes det at:
Juryen består af stadsarkitekt Camilla van Deurs, programdirektør på Dansk Arkitektur Center Tanya Lindkvist, arkitekt og vært på DR Sonja Stockmarr, festivaldirektør på Copenhagen Photo Festival Maja Dyrehauge Gregersen samt fotograf og fotoambassadør for Canon Morten Nordstrøm.
Projektet Fang din by understøtter ligeledes temaet for Dansk Arkitektur Centers store signatur sommerudstilling Hello Denmark. Begge udstillinger stiller nemlig skarpt på livet i de danske byer, og på hvordan dansk arkitektur er med til at facilitere det gode hverdagsliv. Fotoudstillingen kan opleves på Bryghuspladsen men får også liv andre steder som Københavns Hovedbanegård, Valby station mm.
Læg dit billede på instagram med #fangdinby2020.
Eller send dit billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk og skriv ”Fotokonkurrence Fang din by” i emnefeltet
Konkurrencen løber fra d. 5. marts til d. 19. april 2020. Fotograferne bag de udvalgte fotos får direkte besked i uge 19. Vinderne af 1, 2 og 3. præmien får også besked – men deres endelige placering afsløres først d. 5. juni til udstillingsåbning og præmieoverrækkelse.
Udstillingsperioden for billederne er fra d. 6. juni – 29. September 2020.
Fotokonkurrencen er støttet af Realdania og udviklet i samarbejde med Copenhagen Photo Festival.