Interview med Asger Aabenhus: demokratisk nyrokoko

Nu har I udvidet talerstolen med to nye fløje. Hvorfor?

AA Ombygningerne er igangsat for at forbedre tilgængeligheden i Folketingssalen. Herunder, at talerstolen blev gjort tilgængelig for så mange som muligt. Før kunne man kun komme op via trapper. Nu har vi sat et bord på hver side af talerstolen. I højre side skjuler bordet en stor lift, som en kørestolsbruger selv kan benytte. Det gælder om at skabe en situation, hvor folk kan være selvhjulpne. Så længe man skal have hjælp, sker tingene på ulige vilkår.

Fra starten af projektet har det været vigtigt, at tilgængeligheden blev så værdig og ligeværdig som muligt. Derfor har det også været vigtigt, at de ændringer, vi har lavet, ikke stod frem som noget særligt i salen. Vi skal ikke markere eller højtideligholde, at vi har gjort noget særligt for nogle særlige mennesker.

Da man opfandt det danske demokrati, var den daværende folketingssal kun tilgængelig for voksne mænd. Der var ingen kvinder til stede, for de havde hverken valgret eller stemmeret før 1915. Til gengæld blev talerstolen bygget af en af Danmarks første kvindelige snedkermestre. Hun hed Anny Berntsen og havde værksted på Nørrebro.

Ombygningen af talerstolen afspejler, at vores idé om, hvem der er del af demokratiet, igen bliver udvidet. At ‘alle’ har adgang til Folketingets talerstol, betyder noget andet i dag, end da man byggede talerstolen.

I har også udvidet taleområdet i salen med det nye talerbord.

I forbindelse med de her forbedringer af tilgængeligheden, så havde vi brug for at skabe mere plads inde på gulvet, for at man kunne komme bedre omkring. Ordførerbordet, der stod her tidligere, havde ikke så meget funktion tilbage, og den funktion, det havde, var det ikke bygget til. Så derfor besluttede vi at tage det væk og lave et nyt møbel, som både kan bruges af en stående og af en siddende taler, f.eks en kørestolsbruger.

Man har i rokokoen en tradition for at lave funktionsmøbler, spilleborde, syborde, spinetter osv., som har én form, når de ikke er i brug, og en anden, når de bliver de åbnet til den brug, de skal have. Det var faktisk noget af det, der løste udfordringerne for os her: at acceptere, at der skulle være noget dynamisk og mekanisk indbygget i bordet.

Bordpladen kan klappes op, og så er der en sakselift indeni, som gør, at man kan indstille bordet til taleren. Benene er en fortolkning af Thorvald Jørgensens kapriole nyrokokoben. Vi fandt ud af, at det passede godt til funktionen. Man kan bedre få en kørestol ind, når bordbenene svinger ud.

Sådan set er alt i det her nyrokokomøbel formet ud fra kropslige mål. Kørestolen er jo også et udtryk for kroppens mål. Den angiver en højde for kørestolsbrugeren og dermed også en øjenhøjde, og den har betydning for, hvor skrå bordpladen i talerbordet skal være, når den er klappet op.

Rokokoen har i det hele taget været en rigtig god inspiration i forhold til at lave et møbel, som skal kunne løse en så kompleks funktion: at agere talerstol i to retninger, men samtidig forholde sig retningsløst til et rum.

Hvordan løser man mødet mellem træ og mekanik, håndværksmæssigt?

AA Det kræver en dygtig inventarsnedker, som både ved, hvordan træ arbejder, og kan forudse, hvor store kræfter der kommer i tingene, når man blander træ og teknik. Nogle dele i bordet her er formbøjet finer, for at det ikke skal knække. Benene er tegnet i en computermodel, og så er de fræset ud med en CNC-fræser.

Inde i bordet er der indbygget en hel masse moderne, højindustrielle produkter. Men jo altså skjult. Ikke fordi de er hemmelige, men fordi det her møbel påtager sig, ligesom de gamle møbler, at integrere hele funktionen i en sluttet form.