Japansk arkitektur i det 20. og 21. århundrede

Selvom moderne japansk arkitektur kan fremstå som en ensrettet bevægelse, indeholder den under overfladen et rigt varieret mønster af stridende modsætninger og fraktioner, et lokalt mikrokosmos af markante strømninger med heftige rivaliseringer og højlydte diskussioner.

Det japanske arkitekturbegreb i sig selv har delt disciplinen i to toneangivende kontrasterende facetter – den tekniske med arkitekten som bygningskonstruktør og den kunstneriske med arkitekten som auteur.

Den udvikling startede med en dramatisk omvæltning, da Japan efter mere end 200 års isolation fra omverdenen pludselig i 1850’erne måtte åbne landet og indhente de forsømte århundreder med inspiration fra Vesten. Det blev til grundlaget for en moderne japansk kultur, der overtog arkitekturbegrebet uden dets rødder, og som stadig kan synes at stå udenfor og spejle sig i den internationale udvikling.

I forelæsningen præsenteres først den japanske arkitektdisciplin fra sin spæde start i 1870’erne og som del af kulturen op igennem tiden indtil den tidlige modernisme. Herefter opridses strømninger i japansk moderne arkitektur inden for de seneste 100 år gennem et stamtræ befolket af de vigtigste hovedfigurer.