konkurrencebetingelser
Vi kender diagnosen, men hvad er medicinen?
Reportage: Der var fuldt hus da Arkitektforeningen den 4. maj havde inviteret medlemmerne til at diskutere konkurrencer med urimelige vilkår.
Debatten tydeliggjorde, at der er reelt problem med ringe konkurrencevilkår. Størstedelen af de tilstedeværende havde oplevet at deltage i konkurrencer med urimelige vilkår, og der kom flere konkrete erfaringer på bordet med gratisydelser eller honorarer helt ned til 2,5 procent, døgnarbejde og elendige vilkår.
”Problemet med de urimelige vilkår er stort.
Sig nej tak
Interview med Anders Bay Holm, arkitekt MAA og kreativ direktør hos Kant Arkitekter
Hvad betragter du som det største problem ved konkurrencebetingelserne?
Det er den dårlige økonomi, der er ved at deltage i en konkurrence som tegnestue, uanset om det er en totalenterprise-konkurrence eller noget andet.
En tegnestue bruger som tommelfingerregel 100.000 pr. A0 planche, de skal aflevere. Og man skal typisk aflevere 4 plancher. Det er 400.000 kr. Og man får typisk omkring 100.00,- i vederlag i totalentreprisekonkurrencer.
Idealisme efterlyses
Interview med Andreas Lykke-Olesen, Arkitekt MAA og partner i KOLLISION. Medlem af Arkitektforeningens bestyrelse
Hvad betragter du som de største problemer ved konkurrencebetingelserne?
Det største problem er, at arkitekterne er så magtesløse i forhold til at ændre på den situation, som vi er havnet i. Det viser aftenens debatmøde også. Alle kan pege på, hvilke problemer der er og er enige i, at vilkårene er urimelige. Men det er svært at lave en fælles front og sige, at det her skal ændres.
Det handler om kommunikation og samarbejde
Interview med Bente Damgaard, Statsautoriseret revisor og CEO hos schmidt hammer lassen architects
Hvad betragter du som det største problem ved konkurrencebetingelserne?
Det allerstørste problem er at nogle konkurrenceudbydere ikke gør sig klart, hvilket stort arbejde der er forbundet med at udarbejde et konditionsmæssigt konkurrenceforslag. Og ofte modsvarer vederlaget i en konkurrence slet ikke den forventede arbejdsindsats.
Når man søger en prækvalifikation, er afleveringsomfanget i konkurrencenfasen ofte ikke kendt.
Vi må råbe lidt højere
Interview med Bo Boje Larsen, Arkitekt MAA og partner i 3XN. Medlem af Arkitektforeningens bestyrelse
Hvad betragter du som de største problemer ved konkurrencebetingelserne?
Det rigtig store problem er, at der er færre og færre opgaver, der går igennem Arkitektforeningens konkurrencesekretariat, og som vi derfor ikke har kendskab til. Vi kan derfor ikke altid påvirke urimelige betingelser.
Faresignaler i arkitektkonkurrencer
Sara Asmussen er indehaver af tegnestuen Tværsnit Arkitekter og har flere års erfaring i at deltage i konkurrencer. Hun har flere gode råd til unge arkitekter, som overvejer at deltage i en konkurrence.
”Som det første skal man scanne programmet for, hvad man bliver lovet. Og så skal man være helt klar over, hvad man selv regner med at få ud af at deltage.
Den gode konkurrence kræver dialog

Arkitektforeningens dialog med bygherrer og bygherrerådgivere om arkitekternes værdiskabelse i konkurrenceprocessen fortsætter.
”Vi arbejder på at lave en bedre ressourceudnyttelse af arkitekternes kompetencer. Vi kan se under bedømmelsen, at mange af de detaljerede svar, der bliver bedt om, ikke bliver brugt i bedømmelsen. Det kan skabe frustration for konkurrencens deltagere”, siger Jesper Kock, leder af Arkitektforeningens konkurrenceafdeling til Licitationen den 7.
Indsats mod problematiske konkurrencer
Med Arkitektforeningens debatmøde den 4. maj i Arkitekternes Hus er der taget skridt til en intensiveret indsats mod de problematiske konkurrencevilkår, der hersker i mange arkitektkonkurrencer.
Arkitektforeningen arbejder fra konkurrence til konkurrence med at påvirke bygherrer til at opstille rimelige og entydige konkurrencebetingelser, og i de fleste tilfælde lykkes det foreningen at få ændret rammerne, så der kan komme arkitektonisk kvalitet ud af en konkurrence.
Stand, vi har et problem...
Arkitektforeningen har det seneste år set et stigende antal konkurrencer, hvor det har været umuligt at få betingelserne for at deltage bragt i overensstemmelse med god konkurrencekultur.
Oftest handler problemerne om uklare og mangelfulde programmer, ingen fagdommere, manglende kompensation til vinderne ved tab af opgaven, for lave vederlag, for stramme tidsrammer og brud på ophavsretten. Det har betydet, at det i en række tilfælde ikke har været muligt for Arkitektforeningen at varetage den konkurrencetekniske rådgivning eller udpege fagdommere til kon