Planchef Dennis Larsen: "Derfor skal vi blive bedre til at formidle arkitekturen"

“I vores kommune er vi rige på bemærkelsesværdig arkitektur – fra Kronborg til M/S Museet for Søfart, Sankt Olai Kirke, værftsbygninger, flere fine renæssancehuse og hele 2600 bevaringsværdige bygninger. Men arkitektur er mere end det ikoniske og historiske byggeri. Det handler også om byrummet lige uden for døren. Om hverdagskvalitet.

Eksperter og politikere har ikke patent på holdninger til arkitektur og byudvikling. Arkitektur er ikke elitært, men en disciplin, der angår alle borgere. Som kommunale embedsfolk er vi gode til holde fokus på arkitektur, kvalitet og de overordnede strategiske greb. Vi er vant til at stille krav og til at navigere mellem politiske beslutninger, hensyn til bygherrer, brugere, naboer og almenvellets interesser – vi er bare ikke særligt gode til at fortælle om det.

Sagen er bare, at hvis vi vil have borgerne til at tage del i den lokale udvikling, skal vi også blive bedre til at fortælle om de visioner, udfordringer og projekter, vi arbejder med – og hvorfor arkitekturen vedkommer os alle. Hvad vil vi med vores kommune? Hvilke kvaliteter er vigtige hos os? Som fagfolk er vi her for at skabe gode løsninger, de rigtige rum og steder og sætte kursen for en skønnere, mere inkluderende og bæredygtig fremtid. Men vi kan ikke gøre det alene. Borgerne skal med.

Derfor skal vi i kommunerne blive meget bedre til at skabe plads til dialog, debat og fælles udforskning af vores byer og bysamfund. Det gør vi også i Helsingør. Ikke fordi vi skal, men fordi vi oprigtigt er interesserede i at høre, hvad de lokale stemmer har at sige.

Vi arbejder med arkitektur på flere fronter. Vores arkitekturpolitik er fra 2021, og vi bruger den aktivt hver eneste dag. Vi forsøger os også med arkitektkonkurrencer, som både kan bruges til at vise, hvad arkitekter og arkitektur kan, til at sætte gang i lokal debat og som et brandinginstrument, der skaber synlighed om vores kommune. Og vi har nedsat et arkitekturråd, der rådgiver vores politikere om konkrete sager og større strategiske beslutninger. Det er et vigtigt tiltag, der hjælper politikerne med at kvalificere deres beslutninger – uden at borgerne har direkte adgang eller indflydelse.

Men vi inviterer derfor også til åbne arkitektursaloner, debatter, hvor kulturarv, byudvikling, bæredygtighed og bevaring diskuteres, og det er mindst lige så vigtigt. Senest satte vi fokus på renoveringen af et lokalt aflastningscenter i beton fra 1970’erne. Vi ville gerne diskutere, om det var rimeligt – i et bæredygtighedsperspektiv – at rive centret ned, bare fordi de fleste synes, det er grimt. Debatten blev holdt i en af vores gamle værftshaller, og den blev suppleret af en rundvisning, hvor vi talte om bygningens arkitektur. Hallen var fyldt, og der var en levende debat. For det viser sig jo, at mange mennesker faktisk interesserer sig for udviklingen i deres kommune, og at de har holdninger til det, vi gør.

Teksten fortsætter længere nede.

Vi er også glade for at holde byvandringer, og det er fordi, vi har brug for, at vores samtaler med borgerne handler om kvalitet. Byvandringer er et godt greb til at tale om vores bygninger og byrum – 1:1. Vi gør det især i forbindelse med vores bevarende lokalplaner, hvor vores egne arkitekter viser rundt og taler om, hvilke kvaliteter, der er vigtige for det konkrete sted, og hvorfor vi skal passe på dem. Det giver et godt afsæt for os som kommune til at tale om de krav, vi stiller, ud fra.

Borgerne er ikke nemme at forføre. De skal se, at vi vil faglig debat og inddragelse. At deres holdninger betyder noget. Men hvis de kan se, at vi bruger deres input og viden til noget, vil de gerne engagere sig.

Arkitekter er her ikke for at drysse guldstøv på til sidst. Som kommunal myndighed kommer man hurtigt til at fokusere på byggetilladelser og lokalplaner. Om hvorvidt et byggeri er lovligt eller ej. Men når vi bliver meget specifikke på de konkrete rammebetingelser, forsømmer vi også at tage diskussionen om, hvad vi drømmer om. Og vi glemmer måske også at formidle, at arkitektur er en holistisk disciplin. Politikere, borgere og embedsfolk vil jo alle den gode by og kommune, og det betyder noget, hvad vi mener hver især. Så lad os få begejstringen og debatten ud at leve. Arkitekturens Dag er et godt sted at starte.”