Turismen på tænkepause

Coronapandemien satte fra den ene dag til en stopper for turismen, der havde indtaget byen med turistflokke, selfiestænger og usikre cyklister. Men det har også givet os en tænkepause til at finde ud af, hvordan turismen skal se ud i fremtiden.

Cruiser ved Langelinie Kaj. Foto: Wonderful Copenhagen

Tidspunkt:

1. september 2020 kl. 08.15 – 09.15

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen, København K

Arrangeret af:

Dansk Arkitektur Center

Coronapandemien har sendt en ellers blomstrende branche i knæ. Men selvom turismen på mange måder er et fantastisk eventyr – ikke mindst et forretningseventyr – så er den ikke uden konsekvenser. Byer som Barcelona, Venedig, Amsterdam og København har mærket tyngden af de mange millioner af turister, der sendte lokale væk fra store dele af byen og lagde pres på infrastrukturen.

Til denne MorgenDAC spørger vi, hvad turismen betyder for byen og for os – og hvad det betyder, hvis den ikke er der. Og så bruger vi tænkepausen på at diskutere, hvordan turismen skal se ud i fremtiden – uden at det er på bekostning af byen og dem, der bor der.

Dagens gæster er Tina Saaby, arkitekt MAA og tidligere stadsarkitekt i København, og Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

Dagens vært er Lars Fjendbo Møller.

 

Om MorgenDAC

Et ugentligt event for alle, der engagerer sig i byens udvikling – eller gerne vil det. Over en kop kaffe graves ned i et aktuelt emne i behagelige omgivelser. Vi har fokus på samtalen, hvor du får en nuanceret opdatering på de mest aktuelle spørgsmål i arkitektur og byudvikling. I løbet af en lille time vil du få de vigtigste, sjoveste eller mest overraskende perspektiver – og blive klædt på til at snakke med andre om dem.

Du kan lytte til podcasts fra tidligere MorgenDAC-events: https://podcasts.apple.com/dk/

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +