ANNONCE
Universelt design: Adgang for alle
En række danske projekter sikrer inklusion.
Christine Bjerke
Arkitekt MAA & underviser på KADK
Vi sanser alle vores fysiske rammer. Men sansningen varierer og afhænger bl.a. af vores funktionsevner – både de fysiske og psykiske. I forhold til det fysiske kan det f.eks. være variationer i syns- og høresansen, som har omfattende indflydelse på, hvordan vi oplever arkitekturen. Det kan også afhænge af, hvordan man bevæger sig rundt i arkitekturen, og om man f.eks. bruger kørestol. I forhold til det psykiske kan autisme ligeledes påvirke menneskers sansning af de fysiske rammer. Vi oplever i den forstand arkitektur på forskellig vis – med det tilfælles, at omstændighederne for at kunne bruge vores sanser har betydning for vores muligheder for at kunne udfolde os.
Som det blev beskrevet i den første artikel i denne føljetonserie (Arkitekten 01/2023), lever en stor del af samfundet med varierende funktionsevner, hvoraf nogle kategoriseres som et handikap. Men alle mennesker vil gennem livet i forskellig grad opleve, at funktionsevnerne ændrer sig på grund af alder eller sygdom. Ability is only temporary.(1)
Tre byggede danske projekter viser på forskellig vis, hvordan arkitekter de seneste år har arbejdet med forskelligheder i forhold til kroppe og sind: en delvis transformation og ny tilbygning, en renovering og et transformeret byrum. Ud over at eksemplerne arbejder med eksisterende rum og miljøer, repræsenterer de også en alsidighed i overvejende offentlige typologier: en kulturinstitution, en uddannelsesinstitution og et byrum. Projekterne beskrives i det følgende kort med fokus på, hvordan arkitekterne har arbejdet med universelt design.
Vadehavscentret, som åbnede i 2017, vil være læserne af bekendt, men det er alligevel værd at fremhæve, da det på adskillige måder viser, hvordan universelt design især handler om, at mennesker sanser forskelligt. Arkitekturen formår at tage sin rolle som formidlingssted for alle seriøst ved at skabe en alsidighed i, hvordan man møder og oplever stedet.
Det gælder på tværs af skalaerne i Vadehavscenteret – fra landskabet uden for bygningen, hvor det er muligt at bevæge sig rundt på stier, til bygningens hovedindgang, hvor rampe og trappe er bearbejdet som ligeværdige adgangsveje, til de indre rum, hvor der er givet plads til bevægelse og ophold i stedets forskellige udstillingssale. Arkitekturens sensitivitet for den alsidige sansning bevæger sig endda helt ned i det udstillede, hvor den besøgende har muligheder for ikke blot at bruge synssansen, men også røre og på anden vis opleve det udstillede. Vadehavscenteret tager dermed sit udgangspunkt i et menneskeligt ligeværd, hvor vores forskellige sanser kan komme i spil, og hvor man som besøgende, på tværs af funktionsevner, har mulighed for at være en aktiv del af hele området.
Christine Bjerke
Arkitekt MAA & underviser på KADK
Noter
1) Camilla Ryhl, præsentation til konferencen Adfærd/Velfærd, kglakademi.dk
2) Et andet eksempel er Holbergskolen (2019, KANT Arkitekter (nu SWECO) og Nøhr & Sigsgaard). Begge projekter er skabt som en del af det strategiske partnerskab TRUST.
3) Tilsvarende arbejder med brostensbelagte gader kan også opleves ved Gammel Strand i København og andre steder i indre København.
Universelt design
Begrebet universelt design er kommet på dagsordenen i arkitekturdebatten. Vi bringer her sjette og sidste bidrag i serien. Red.
Udgivelsen
Artiklen bringes første gang i Arkitekten 06/2023, der udkommer den 11. august.
ANNONCE
Vadehavscentret, Dorte Mandrup og Marianne Levinsen Landskab, opført 2017. Foto: Adam Mørk
Helhedsrenovering af Lundehusskolen, Sweco og Nøhr & Sigsgaard, udført 2020. Foto: Laura Stamer
Helhedsrenoveringen af Lundehusskolen i København, færdiggjort i 2020 er, ud over at være en omhyggelig renovering af den bevaringsværdige, tidligere Emdrup Skole (fra 1943, af arkitekt Poul Holsøe), et eksempel på, hvordan sansning og materialer kan påvirke den sociale og psykologiske inklusion i arkitekturen. Skolen danner hverdagsramme for elever med og uden opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, og skal dermed imødekomme mange rumlige behov. De forskellige behov hos eleverne kommer bl.a. til udtryk i form af forskellige opholdszoner, hvor børnene både kan fordybe sig og være sociale. Nicher med indbyggede møbler, placeret i skolens gange, giver plads og muligheder for, at eleverne kan trække sig væk fra klasselokalet, hvis der er behov for det. Ud over at være bearbejdet med taktile materialer som bl.a. træ og tekstil giver zonerne eleverne mulighed for at tage ophold og fungerer samtidig som akustiske lag. De supplerer ikke blot kravene om akustisk regulering i skoler, men er også, i kraft af deres materialitet og rumlige variationer, med til at skabe arkitektonisk kvalitet.(2)
Det samme gælder brugen af farver i bygningen, som kunstner Malene Bach har stået for. Farverne er, ud over at skabe fysisk orientering i bygningen, med til at påvirke den psykologiske inklusion ved at arbejde med en sensitivitet for brugen af farver i læringsmiljøer. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der er valgt nedtonede farver de steder i skolen, hvor der er brug for fordybelse og ro, hvorimod de stærkere kontrastfarver bidrager til en tilgængelig aflæselighed af, hvor man befinder sig i bygningen.
I den historiske bymidte i Viborg blev det offentlige rum transformeret i 2016. Transformationen havde bl.a. som formål at fungere som strategisk eksempel for tilgængelighedsløsninger i historiske bymidter. Projektet viser, hvordan det er muligt at arbejde med den eksisterende kulturarv, samtidig med at der skabes fysisk inklusion, som kan give flere mennesker mulighed for at bevæge sig rundt i de historiske bykerner, som dominerer mange danske byer.
Varierende belægninger og tilpassede niveauforskelle er bl.a. med til at skabe en sanselig tilgang, hvor byrummet giver plads til mennesker med mange forskellige behov. F.eks. er tidligere trapper blevet omlagt til ramper og giver dermed flere mulighed for at bruge byrummet. Derudover er de brostensbelagte gader blevet bearbejdet med mere glatte delområder, da de ujævne overflader kan være uudholdelige og direkte umulige at bevæge sig rundt på, hvis man f.eks. bruger kørestol.(3)
Øget fokus på sansning kan således forene universel designtænkning og arkitektonisk kvalitet.
