Klaus
Se hele projektet med billeder på Dagens Design:
http://www.dagensdesign.dk/index/blog/Optegnelser/2011/2/11_BIG_wins_nat...

Tirsdag den 8. februar 2011, eftermiddag (lokal tid) blev det på Rådhuset i Nuuk afsløret, hvem der vandt konkurrencen om det nye kunstgalleri i Nuuk, og det blev BIG, Bjarke Ingels Group, der løb med sejren.
I sommeren 2010 udskrev Grønlands Nationalgalleri for Kunst en indbudte projektkonkurrence om Grønlands nye kunstgalleri. Målet med konkurrencen var at skabe et museum, hvor fortidens og nutidens grønlandske kunst kan præsenteres for publikum under de bedst tænkelige forhold.
Nuuk Kommune har stillet en grund til rådighed, som ligger centralt i byen helt ud til Godthåbsfjorden med en fantastisk udsigt. Galleriet får mulighed for at blive bundet sammen med Nationalmuseet og Kolonihavnen ved hjælp af en stiforbindelse, som kommunen i øjeblikket arbejder på at få realiseret. Galleriet er planlagt til at skulle være på 3.000 m2 med mulighed for udvidelse.
Forslagene skulle indeholde bud på, hvordan museet i overordnede træk kan disponeres og udformes, med skyldig respekt for baggrunden for opgaven, den nuværende samling, funktionaliteten og det helt enestående sted, galleriet skal placeres på. Der blev erfterlyst forslag på et højt arkitektonisk og funktionelt niveau. Ambitionen var og er, at galleriet skal blive et markant kulturelt samlingssted for den grønlandske kunst, og at såvel fastboende grønlændere som besøgende vil føle sig tiltrukket og beriget af at besøge galleriet.
De 6 indbudte teams var:
BIG, Bjarke Ingels Group, Danmark
Johan Celsing Arkitektkontor, Sverige
Studio Granda, Island (meldte fra den 8. november 2010).
Heikkinen-Komonen, Finland
Tegnestuen Nuuk, Grønland
Snøhetta, Norge
Dommerbetænkningen med alle forslagene kan downloades i menuen til højre på siden.
Arkitektforeningen har været konkurrencerådgiver gennem hele forløbet.
Konkurrencens sekretær
Bent Kolind, arkitekt MAA
Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling
Klaus
Se hele projektet med billeder på Dagens Design:
http://www.dagensdesign.dk/index/blog/Optegnelser/2011/2/11_BIG_wins_nat...