Akademisk Arkitektforening

Konkurrencen Reden, Århus blev udskrevet i 2007 og vendte med sin dialogorienterede form vrangen ud af den kendte indbudte konkurrenceform.
Her fortæller to af deltagerne, Sofie Willems fra Spektrum og Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov fra Elkiær + Ebbeskov om deres oplevelser med en anderledes konkurrenceform.

Hvordan opleves det at aflevere visioner i første runde og ikke som vanligt et helt færdigt skitseforslag?
Sofie Willems: ”Det er værdifuldt at kunne drøfte tanker og ideer med bygherren i fravær af de andre konkurrencedeltagere, før man helt har lagt sig fast på en decideret retning og et koncept. I startprocessen dukker der ofte spørgsmål op, som netop kan være vigtige at få svar på. Det virkede udmærket i denne konkurrence, hvor der var en masse funktionelle krav, men jeg kunne forestille mig, at det kan være dræbende i andre, da man ikke nødvendigvis er helt afklaret i sine visioner på dette stadie, og kommer til at lukke for nogle muligheder. Workshoppen fik dog meget karakter af en forholdsvis formel ’første bedømmelse’ frem for ’workshop’, da det var fagdommerne som samlede op på feedback givet af bl.a. bygherren. Måske var det nødvendigt på grund af de mange repræsentanter tilstede, men det føltes modsat selve ideen”.

Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov: ”Det var rigtig godt at få afprøvet hovedidéen på bygherren før vi gik videre. Nogle gange kan den første idé jo være den rigtige, man skal bare turde holde fast i den.
Vi synes dog at to uger fra programoptimeringsmøde til 1. workshop var meget kort tid, især da det er en meget speciel opgave som man lige skal sunde sig på og tænke over inden man kaster sig over skitseringen.”

Hvordan opleves det at konfronteres med bygherren og få en mundtlig feed-back?
Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov: ”Vi synes, at det var rart som forslagsstiller selv at fremlægge sine idéer direkte over for personale og bygherre, ligeså vel som det var en fordel selv at høre deres kommentarer. Så får man alle nuancerne med, hvilke ting gav de klare svar på og hvilke var de mindre sikre på, eller direkte uenige om. Det mener vi helt klart, havde betydning for nogle af de valg som vi traf senere i processen.”

Sofie Willems: ”Fint. Det havde dog også været fint at kunne få direkte feedback fra bygherren ved præsentation af forslaget. Det savnede vi, eftersom de har været så meget involveret undervejs.”

Hvilke fordele og ulemper er der ved at være med i en programoptimeringsproces?
Sofie Willems: ”Programoptimeringsprocessen blev skudt i gang med en workshop hvor alle deltagere mødtes med bygherren på stedet for at diskutere programmet i starten af konkurrencen. Jeg er ikke sikker på at ordet ”programoptimeringsproces” er rigtig valgt i forhold til hvad vi hver især fik ud af dagen, hverken deltagerne eller bygherren: Vi oplevede dagen som en rigtig god måde at møde bygherren på og se stedet. Dialogen omkring bordet og rundturen i de eksisterende faciliteter var meget mere værdifuld end den klassiske spørgerunde. Dagen gav desuden mulighed for at opleve stedet med sin komplekse karakter, og gav et godt indblik i hvilke punkter i programmet var ’ubøjelige’, og hvilke af dem var mere åbne for tolkning. Til gengæld var det efter min mening begrænset hvad der kom ud af dagen som ’optimeret’. Der blev lagt op til de fleste ’fornyelser’ allerede i programmet.”

Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov: ”Det var en fordel at kunne spørge mere ind til programmet, så vi fik en bedre forståelse af brugernes og personalets hverdag i Reden. F.eks. var det ved spørgsmålene omkring overvågning og sikkerhed vigtigt at kunne spørge mere ind til reaktionsmønstrene, for rigtigt at forstå hvordan huset skulle kunne fungere. Vi synes, at processen har været god, men man bruger også en hel del tid og omkostninger til transport på de mange møder og workshops.”

Konkurrencen efterlyste modeller. Hvilke erfaringer og holdninger har du til at bruge modeller i konkurrencer?
Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov: ”Det var netop en del af den åbne proces, der gjorde at vi måtte tage modeller med, da det var os som forslagsstillere der spurgte om vi måtte tage model med. Lige netop i denne konkurrence, synes vi, at det var rigtig vigtigt at kunne vise vores forslag i model. I andre konkurrencer er det måske mindre vigtigt. Generelt bruger vi meget model, både i vores arbejdsproces og som præsentationsværktøj. Vi synes det er et godt redskab til at forstå projekterne, især i formidlingen overfor lægfolk.”
 
Sofie Willems: ”Konkurrencen efterlyste model eller rumlige illustrationer. Vi arbejder som regel med begge dele i processen. En fysisk model er enorm værdifuld for forståelsen og formidling af et projekt, især når man har at gøre med en ’ikke professionel’ bygherre. Desværre er det også omkostningsfuldt at lave sådan en, især hvis det er mere end en arbejdsmodel.”

Har I forslag eller tilføjelser til processen?
Lotte Elkiær og Ane Ebbeskov: ”Ja, som tidligere nævnt, at der er lidt længere tid mellem programoptimering og 1. workshop, samt at de mange møder og ikke mindst delafleveringer også tages i betragtning når honoraret fastsættes, da denne konkurrenceform er lidt mere tidskrævende end ellers. Generelt har vi været meget glade for den åbne proces med mulighed for at stille spørgsmål i hele forløbet, og vi ser gerne at andre konkurrencer bliver afholdt på lignende måde.”

I alt var der inviteret tre firmaer til at deltage i konkurrencen. Foruden de ovennævnte deltog også Praksis Arkitekter, desværre lykkedes det ikke at få et interview i stand med Mette Tony fra Praksis arkitekter.