Arkitekten som procesleder I - København
Med udgangspunkt i konkret og anvendelig teori giver kurset dig indsigt i din egen påvirkning af de faglige samarbejdsrelationer, du indgår i. Du får endvidere præsenteret værktøjer til, at styre en proces i dens forskellige faser.
Indhold:
At lede og styre en proces kræver indsigt i de psykologiske faktorer, der har indflydelse på gruppens samarbejde og kommunikation. Mange samarbejdsproblemer kan undgås, hvis man bevidst planlægger en proces, så den er tilpasset de interessenter, der skal deltage i forløbet.
Mange arkitekter oplever at skulle kommunikere egen ekspertviden, samtidig med at forskellige parter skal involveres i processen; eksempelvis borgergrupper, brugere, kunder, implicerede fagfolk eller håndværkere.
Et klassisk eksempel på misforståelse er arkitektens evne til at forestille sig og visualisere det endnu ikke eksisterende, mens andre fagfolk eller brugergrupper kan have svært ved at forholde sig til det, der ikke findes. Arkitekten har imidlertid brug for mange oplysninger og input i den udviklende og analyserende fase, og kører processen skævt, går tillid og viden tabt. Der er derfor rigtig gode grunde til at arbejde med arkitektens rolle som "procesfacilitator".
På kurset gennemgås den involverende fra start til slut, og der stilles skarpt på de strategisk-psykologiske udfordringer i ethvert tværfagligt samarbejde.
Formen er et intensivt teori- og praksiskursus, hvor oplæg skifter med en præsentation af konkrete redskaber.
Kurset er rettet mod arkitekter på alle niveauer, der gerne vil have en bedre forståelse af sig selv i den faglige og involverende kontekst, de agerer i.
Undervisere:
Cand.psych, organisationspsykolog Vibe Strøier
Arkitekt MAA, proceskonsulent Ulla Kjærvang
Kontakt og tilmelding:
Dorte Maria Vestergaard
Tlf: 30 85 90 06
Mail: dmv@aa-dk.dk
Sted:
Arkitekternes Hus
Strandgade 27A
1401 København K
Dato:
26.08.2010
Tidspunkt:
9.00 - 16.00
Varighed:
26 & 27 august
Tilmeldingsfrist:
12.08.2010
Pris:
kr. 5.250 for medlemmer / kr. 6.500 for andre
Kurset tilbydes også i Århus