Akademisk Arkitektforening

Arkitektrådgivning til private - København

Kurset gør dig bedre rustet til at påtage dig opgaver i eget navn. Samtidig får du en tjekliste over de forhold, der bør være opfyldt i en mindre byggesag.

Indhold:
På kurset sættes der fokus på den personlige gennemslagskraft, der er afgørende for en vellykket kommunikation mellem bygherre og arkitekt. Endvidere kommer kurset omkring, hvordan man skaffer nye opgaver og vedligeholder eksisterende kontakter.

I en blanding af input og diskussion vil holdet komme omkring en række emner, der knytter sig til projektering af mindre opgaver. Står man som projekterende med sit navn på tegningerne, er det vigtigt at have kendskab til kontakten med myndighederne, kontrakter, ansvarsforhold, bygge- sagens faser, samarbejde med ingeniør og håndværkere og en række andre forhold.

Mere generelle emner, som firmatype, skat, moms m.v. berøres kun overfladisk, da det er viden, man kan tilegne sig andre steder, bl.a. via nettet. På dette kursus er der fokus på det faglige aspekt af at starte for sig selv. Kursisternes egne erfaringer vil desuden blive inddraget, og der er god tid til diskussion og spørgsmål.

Kurset er henvendt til arkitekten, der har brug for overblik over de forhold, man skal være opmærksom på, når man projekterer (mindre) opgaver i eget navn. For at opnå det bedste resultat, er det nødvendigt at kende til for eksempel ansvarsforhold, lovgivning, forsikringer og lidt "bygherrepsykologi".

Underviser:
Arkitekt MAA Martin Skafte-Holm

Kontakt og tilmelding:

Dorte Maria Vestergaard

Tlf: 30 85 90 06
Mail: dmv@aa-dk.dk

Sted:

Arkitekternes Hus
Strandgade 27A
1401 København K

Dato:
01.09.2010

Tidspunkt:
9.00 - 16.00

Varighed:
1 & 2 september

Tilmeldingsfrist:
18.08.2010

Pris:
kr. 5.250 for medlemmer / kr. 6.500 for andre

Kurset tilbydes også i Århus