Bygningsdele i smede og støbejern
Det er kursdagens mål at sætte deltagerne i stand til at træffe kvalificerede valg omkring arbejder på og med smede- og støbejern på fredede og bevaringsværdige bygninger.
Indhold:
Del 3: Eksteriør. Restaurering og fornyelse. Materialer og teknikker.
12. kursusdag: Bygningsdele i smede og støbejern.
Ved vedligeholdelse, istandsættelse og eller ombygning af ældre bygninger er det afgørende for et teknisk holdbart resultat hvilke materialer, konstruktioner og håndværksmetoder, man anvender, fordi de skal arbejde sammen med husets eksisterende ældre materialer og konstruktioner.
På kurset om smede og støbejern undervises rådgivere i historik og materialelære, nysmedning og restaurering af smedejern, samt nystøbning og restaurering af støbejern. En del af undervisningen tager udgangspunkt i forskellige cases og større restaureringsopgaver, hvor der blev samarbejdet med smeden, afrenset gammelt smedejern, rustbehandlet og afsluttet med maling. Kursusdagen afsluttes i smedjen, hvor der bliver mulighed for selv at prøve og smede ved essen.
Undervisningen er koordineret med Kulturarvsstyrelsens ”Information om Bygningsbevaring” og Socialministeriets vejledning til støtteberettigede arbejder på bevaringsværdige bygninger.
Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse. Andre interesserede fagfolk er også velkomne.
Læs mere om kursets indhold her
Kontakt og tilmelding:
Dorte Maria Vestergaard
Tlf: 30859006
Mail: dmv@aa-dk.dk
Sted:
Center for Bygningsbevaring
Raadvad 40
DK 2800 Lyngby
Dato:
07.04.11
Tidspunkt:
9.00 - 16.30
Tilmeldingsfrist:
17.03.11
Pris:
Kr. 3.400 for medlemmer / Kr. 3.600 for andre (ex. moms)