Akademisk Arkitektforening

Energiforbedringer og indeklima

Det er kursdagens mål at deltagerne efterfølgende og i samarbejde med ingeniøreren skal kunne træffe kvalificerede valg mellem forskellige energibesparende foranstaltninger.

Indhold:
Del 2: Konstruktion, installation og energiforbedringer. 
4. kursusdag: Energiforbedringer og indeklima.

Hvad gør man, når man skal energiforbedre ældre bygninger, og samtidigt gerne vil bevare deres oprindelige arkitektoniske udtryk? Man foretager en energiforbedring, der tager hensyn til husets arkitektur. Via et forskningsprojekt har det nemlig vist sig, at man kan opnå en energiforbedring svarende til lavenergiklasse 2 for nybyggeri (÷55 kWh/m2 år), for en bygning fra 1850 - 1950, uden at forringe husets bevaringsværdier. Det er derfor, ud fra både en energimæssig og en bevaringsmæssig vinkel helt forkert, at skifte vinduerne ud med termovinduer, isætte nye isolerede døre i eller at isolere huset udvendigt, for at opnå et tilfredsstillende energiregnskab for huset.
Kursusdagen bevæger sig fra en overordnet holdningsmæssig introduktion af emnet energiforbedring og indeklima i fredede og bevaringsværdige bygninger til specifikke sager, hvor der er foretaget efterisolering eller andre former for energiforbedringer både med og uden respekt for bevaringsværdierne og hvordan man løser evt. indeklimaproblemer. 

Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse. Andre interesserede fagfolk er også velkomne.

Læs mere om kursets indhold her

Kontakt og tilmelding:
Dorte Maria Vestergaard

Tlf: 30859006
Mail: dmv@aa-dk.dk

Sted:
Center for Bygningsbevaring
Raadvad 40
DK 2800 Lyngby

Dato:
11.11.10

Tidspunkt:
9.00 - 16.30

Tilmeldingsfrist:
21.10.10


Pris:
Kr. 3.400 for medlemmer / Kr. 3.600 for andre (ex. moms)