Akademisk Arkitektforening

Facader i grundmur og bindingsværk

Det er kursusdagens mål at give deltagerne kendskab til de restaureringsprincipper og problematikker, der knytter sig til istandsættelse af bindingsværk, træbeklædninger samt stråtage på fredede og bevaringsværdige bygninger.

Indhold:
Del 3: Eksteriør. Restaurering og fornyelse. Materialer og teknikker. 
9. kursusdag: Facader i grundmur og bindingsværk.

Ved vedligeholdelse, istandsættelse eller ombygning af ældre bygninger er det afgørende for et teknisk holdbart resultat, hvilke materialer, konstruktioner og håndværksmetoder man anvender, fordi de skal arbejde sammen med husets eksisterende ældre materialer og konstruktioner. Dette gælder også for bindingsværk, hvor materialekundskab og kendskab til traditionel byggeskik er en forudsætning for at opnå et godt resultat. 

Kursusdagen koncentrerer sig især om grundmurede facader og om bindingsværksfacader, samt om anvendelse af lersten og mørtel til bindingsværkshuse.

Undervisningen er koordineret med Kulturarvsstyrelsens ”Information om Bygningsbevaring” og Socialministeriets vejledning til støtteberettigede arbejder på bevaringsværdige bygninger.

Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse. Andre interesserede fagfolk er også velkomne.

Læs mere om kursets indhold her

Kontakt og tilmelding:
Dorte Maria Vestergaard

Tlf: 30859006
Mail: dmv@aa-dk.dk

Sted:
Center for Bygningsbevaring
Raadvad 40
DK 2800 Lyngby

Dato:
03.02.11

Tidspunkt:
9.00 - 16.30

Tilmeldingsfrist:
13.01.11


Pris:
Kr. 3.400 for medlemmer / Kr. 3.600 for andre (ex. moms)