Vi lever i dag i det, geologerne har døbt den antropocæne tidsalder; jorden er gået ind i en ny geologisk epoke, og klimakrisen er en realitet. Mennesket har mistet jordforbindelsen, fysikkens love holder vores fødder på jorden, men på det mentale plan er forbindelsen brudt. Uden erkendelsen af, at vi som mennesker er forbundne med alt levende, lever vi i en kollektiv fortrængning af det fundamentale vilkår, at mennesket og naturen ikke blot er en del af samme kredsløb, mennesket er natur.
Med udgangspunkt i et overordnet tema om forbundethed (gen)etablerer Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med kurator Marianne Krogh en sanselig oplevelse af de intime kredsløb og forbindelser, vi som jordboere må se os selv som en del af.
Udstillingen i Den Danske Pavillon iscenesætter vand som fænomen og udforsker de atmosfæriske, biologiske og teknologiske potentialer, vand fører med sig. Den besøgende vil blive en del af et sanseligt erfaringsrum, hvor vandet opleves i både tæmmede, bearbejdede og grænseløse tilstande, hvorfor den besøgende vil erfare de forskellige tilstande, vand kan optræde i – det bølgende, det brusende, det rislende, det dryppende, og det fordampede.
Gennem klassiske arkitektoniske værktøjer og discipliner, såsom skala, relationer, fortætninger, udstrækninger, overgange, materialitet, sansning og tektonik, skaber Lundgaard & Tranberg Arkitekter et sted, hvor man vil kunne mærke vand, dufte vand, høre vand og smage vand.
