Strategi for udvikling af Kolonihavnen, Nuuk, Grønland

Lokal grønlandsk idékonkurrence
Kommuneqarfik Sermersooq, By-og Boligudviklingsafdeling udskriver en lokal indbudt idékonkurrence for området ved kolonihavnen i Nuuk.
Det er kommunalbestyrelsens vision, at få nogle spændende ideer til en udviklingsstrategi for et maritimt miljø, med evt. et mix af kulturinstitutioner, boliger, kontorer og rekreative byrum på havnefronten. Kolonihavnen er et af de smukkeste steder i Nuuk og rummer mange muligheder dels for lokalbefolkningen og dels for de mange turister som ankommer til områder hver sommer.
Kommunen har inviteret 5 deltagere fra Grønland til idékonkurrencen og vederlaget er 50.000 kr. pr. deltager. Derudover er der en første præmie på 50.000 kr. til vinderforslaget.
Til bedømmelsen vil der i dommerpanelet være to fagdommere, udpeget af Akademisk Arkitektforening.
Den forventede konkurrenceperiode er fra d.25.Juni til d. 10 September 2010.