Akademisk Arkitektforening

4 havne på Bornholm



Vinderen af den åbne idékonkurrence, som Bornholms Regionskommune udskrev i januar 2008 for at få forslag til bæredygtig udvikling af fire bornholmske havne, er fundet.

Sejren gik til EBDNBA arkitekter ApS, København ved Erik Brandt Dam med Nana Diercks, Asta Berit Malmquist og June Paaskesen som medarbejdere. De modtager 250.000 kr. i 1.præmie for deres projekt.

Der er tale om forslag til fire meget forskellige havne på Bornholm, nemlig Allinge Havn, Hasle Havn, Nørrekås Lystbådehavn og Årsdale Havn. Det vindende projekt udmærker sig ved at tage udgangspunkt i de enkelte havnes særlige atmosfære og særegenhed. ”Forslaget, der peger på det unikke i hver havn, giver Bornholms Regionskommune et operativt værktøj, som kan sikre havnene en fremtid vi alle kan være tryg ved, og som kan danne forbillede for Danmarks mange andre småhavnes udvikling,” siger dommerkomitéen i sin betænkning.

Et væsentligt aspekt ved konkurrencen har været også at få belyst udviklingsmuligheder, der vil kunne anvendes som eksempler for andre mindre havne i Danmark. Arkitekt MAA Bent Kolind fra Akademisk Arkitektforening, som har været konkurrencerådgiver, er meget tilfreds med processen.

”Det er altid spændende at lede politikere og fagdommere gennem en arkitektkonkurrence. Mit job er at sikre, at processen foregår efter reglerne og sådan, at alle bliver hørt og dommerkomitéen opnår bred enighed. Og det er heldigvis lykkedes i konkurrencen på Bornholmm,” fortæller Bent Kolind. Der indløb i alt 41 forslag, hvoraf otte projekter er præmieret eller indkøbt.

Øvrige præmieringer:
2.præmie: kr. 150.000  Lisbeth Nørskov Poulsen og Claus Bohn, København.
3.præmie: kr. 50.000  Ole Egelund, Kongpetsak og Egelund Arkitekter ApS og Esben Dannemand Sørensen, København.
3.præmie: kr. 50.000  Rosalina Wenningsted-Torgard og Johanne Heesche, København.

Indkøb: kr. 25.000 til hver:
• Rune Veile og Sara Buhl Bjelke, København.
• Hasløv & Kjærsgaard, København, ved Dan Hasløv, Dennis Larsen, Benni Ulbrink, Karen Marie Langkjer. Carl Bro ved Niels Lykkeberg. DHI ved Karsten Mangor.
• Diplom-Ingeniör Architektin Siw Wrobel, Julia Banerjee, Anja Schomburg, Lübeck.
• Bisgaard Landskabsarkitekter ApS, København, ved Rikke Munck Petersen, Lise Vium, Sara Rönnes, Mette Greve, Steen Bisgaard Jensen.

Læs dommerkomiteens betænkning her

Vinder af 1. præmie: EBDNBA

Yderligere oplysninger
Akademisk Arkitektforening, konkurrencerådgiver Bent Kolind, bk@aa-dk.dk, T: 30 85 90 15