Akademisk Arkitektforening

Konkurrencerådgivning

Hvem ved, hvad der er bedst, hvis der ikke er noget at vælge imellem? Og hvordan skal nye tanker og idéer få plads, hvis man altid vælger det, man kender? 

Mange af landets vigtigste bygninger er resultatet af en arkitektkonkurrence. Godt tilrettelagte konkurrencer udfolder og konkretiserer mulighederne for nye løsninger og giver bygherren et fagligt velfunderet grundlag for at vælge det rigtige projekt - i modsætning til et totalentrepriseudbud, hvor pris og erfaring ofte er de vigtigste kriterier for valg af rådgiver. 

Gode vilkår skaber de bedste resultater
I en arkitektkonkurrence gælder det om at skabe fornuftig balance mellem kreativitet, retfærdighed og effektivitet. Konkurrencen skal være fair for alle parter, og ressourceforbruget skal stå mål med den værdi, konkurrencen forventes at skabe.

Når der er balance mellem de tre punkter, er arkitekterne motiverede og yder deres bedste - og bygherren opnår det bedste resultatet. Derfor arbejder Arkitektforeningen for at sikre balancerede vilkår i arkitektkonkurrencer. 

Tre grunde til at vælge en arkitektkonkurrence 

  • I får nye løsninger, I ikke selv var kommet på.
  • I får belyst projektet fra flere forskellige vinkler.
  • I får politisk legitimitet omkring valget af vinderprojektet, fordi det er kvalificeret og vurderet af uvildige fagdommere. 

Vi tilbyder rådgivning i hele eller dele af forløbet

  • Afklaring af vision og ambitionsniveau
  • Valg af konkurrenceform
  • Tilrettelæggelse af proces
  • Redigering og kvalificering af konkurrenceprogram
  • Kvalificering af konkurrencens betingelser
  • Udbudsannonce
  • Annoncering af konkurrencen
  • Udpegning af fagdommere 
  • Facilitering af bedømmelsen 
  • Redigering af dommerbetænkning
  • Debatarrangement om projektet 

Hvad koster det? 
Ovenstående rådgivningspakke koster typisk fra 150.000 kr. ex. moms. anfhængig af opgavens størrelse. Kan I selv køre dele af processen, er prisen naturligvis lavere.  

Har I brug for kvalitetssikring?
Måske står I selv for gennemførelsen af konkurrencen men kunne godt tænke jer, at den lever op til gældende standarder. Vi kan derfor tilbyde kvalitetssikring på tre niveauer:

  • Kvalitetssikring af konkurrenceprogram og -betingelser: Fra 10.000 kroner ex. moms.
  • Facilitering af bedømmelsen samt dommerbetænkning: Fra 80.000 kroner ex. moms. 

Hvor lang tid tager en konkurrence?
Det tager typisk et år at gennemføre en arkitektkonkurrence. Selve konkurrencen og bedømmelsen tager typisk 4-6 måneder. Forud for konkurrencen skal plangrundlaget fastlægges, og bygherren skal afklare økonomi, brugerbehov, bygningsvolumen, placering m.v. På den baggrund kan programmet formuleres og dommerkomiteen vælges. Og så kan konkurrencen gå i gang. 

Hovedmenu  Ydelser