Akademisk Arkitektforening

Copenhagen Light Festival 2018



Hele februar: Ny lysfestival skal hylde mørket i København

Poetisk, forunderligt, overraskende og meditativt lys. Når vintermørket sænker sig over København, rykker de fleste københavnere inden for i varmen, og turisterne søger mod andre lande. Det vil en Copenhagen Light Festival ændre på, og inviterer alle til at opleve byen på en ny måde.

Tag den tykke frakke og huen på, gå på lysvandring i Københavns indre by og sejl en tur med den oplyste kanalrundfart. Lysinstallationer vil pryde havnen, gaderne, Københavns smukke bygninger og historiske seværdigheder.

København skal iscenesættes med lys og give københavnere og besøgende lyst til at opleve byen og indtage byrummet i den mørke og kolde tid. Det er ambitionen med den nye lysfestival ”Copenhagen Light Festival”, som løber af stablen fra 2. februar 2018.

Fakta om Copenhagen Light Festival 2018
- Fra den 2. februar til 2. marts 2018
- Fortrinsvis gratis lysinstallationer, -events og -aktiviteter i byen
- Guidede lysture til fods og i kanalbåde

Se mere.

Dato: 
Fre, 02/02/2018

Kommentarer