Akademisk Arkitektforening

Debat om Københavns udvikling



De sidste 20 år har København udviklet sig med dramatisk hastighed; En lang række nye områder er opstået eller blevet tæt bebyggede med lejligheder, havneområderne stiller ikke længere nedslidte industrifronter til skue, men er blevet grønne og rekreative områder, hvor Københavnerne bor og færdes i stor stil. Dansk arkitektur er på ny blevet et anerkendt trademark i udlandet og har genopfundet sig selv i en globaliseret, interkulturel verden med tegnestuer som BIG, 3XN og COBE.

Hvert år siden 1902 har Københavns Kommune præmieret de bedste, nye byggerier i København. Det er en hyldest både til nybygninger, til bymiljøer såsom pladser, parker og anlæg, til nyindretning og til restaureringer af historiske og bevaringsværdige bygninger.

I år kan du se de 8 nominerede bygninger i udstilling på Hovedbiblioteket fra d. 9. april til den. 27. april.

Den 18. april vil der være et debatarrangement om Københavns udvikling med stadsarkitekt Tina Saaby, Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld, formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin, med journalist og forfatter Pernille Stensgaard som moderator. Debatarrangementet afholdes i samarbejde med CAFx – Copenhagen Architecture Festival.

Arrangementet er gratis. 

Læs mere her.

Dato: 
Ons, 18/04/2018
Tidspunkt: 
17.00-19.00

Sted

Københavns Hovedbibliotek
Krystalgade 15
1172
København K

Kommentarer