Akademisk Arkitektforening

Ledelse af arkitektonisk kvalitet



DEBAT:

LEDELSE AF ARKITEKTONISK KVALITET

Arkitektforeningen inviterer til debatarrangement om det, der forener arkitekter, men som er svært at beskrive, veje og måle: arkitektonisk kvalitet.

Hvordan bliver vi bedre til at kommunikere om begrebet med de mange involverede og hvordan måler vi værdiskabelsen?  En del handler om bevidstgørelsen om egen rolle og evnen til at lede processer, som kursusforløbet 'LAK - ledelse af Arkitektonisk Kvalitet' lægger op til. Vær med til at diskutere værdiskabelse, ledelse og kommunikation. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til den praktiske afholdelse.

Program:

Arkitektonisk kvalitet og skønhed som parameter 
Johnny Svendborg, arkitekt MAA, Svendborg Architects og formand for Arkitektforeningen

Det, der forener arkitekter, er en fælles omhu for kvalitet. Arkitekter arbejder både videnskabeligt og kunstnerisk med formgivning af menneskers fysiske hverdag. Det er mærkbart og værdiskabende, men skønhed er et undervurderet parameter og det er svært at måle bygningskunst med en lineal eller en vægt.
Arkitektforeningens nye formand beskriver foreningens ambition om at blive endnu bedre til at klæde bygherrer og andre beslutningstagere i samfundet på til en forståelse af, hvad arkitektonisk kvalitet er, hvad der skal til for, at den opstår og hvordan vi måler værdiskabelsen.

Om mulighederne i rollen som leder af arkitektonisk kvalitet
Thea Mikkelsen, erhvervspsykolog, indehaver af TRAC og forfatter til 3 bøger om professionel kreativitet

I januar 2018 løb det første LAK-kursus af stablen i arkitektforeningen. Kurset styrker den arkitektonisk ansvarlige arkitekt i rollen som den, der skal nå frem til de ønskede resultater og både lykkes med den arkitektoniske ambition og få loyale kunder, der kommer tilbage med nye opgaver.
Kursuslederen fortæller om, hvordan man kan arbejde med sig selv i sin rolle som leder af arkitektonisk kvalitet og hermed få flere tangenter at spille på, når der skal skabes rum for de arkitektoniske overvejelser og forhandlinger omkring kvalitet, prioritet, ambition og proces.

Bliv bevidst om kommunikationen
Carsten Fischer, design director, Henning Larsen Architects

LAK-kurset gav værktøjer til at arbejde med kommunikationen omkring den arkitektoniske kvalitet med kunder, men de har også været med til at flytte diskussionerne om arkitektonisk kvalitet på tegnestuen.
Tegnestuens design director giver et rids af læringen fra kurset og præsenterer en case med fokus på, hvad den arkitektoniske argumentation kan gøre for kvaliteten.


Fælles diskussion
Hvilke ledelsesmæssige greb vi som arkitekter kan anvende for at være med til at styrke den arkitektoniske kvalitet?

Læs interview med tidligere deltager på LAK, design director hos Henning Larsen Architects, Carsten Fischer her


TILMELDING:

Medlemschef Lena McNair
lm@arkitektforeningen.dk

Type: 
Konference, seminar og lign.
Dato: 
Ons, 16/01/2019
Tidspunkt: 
kl. 16.00-17.30

Sted

Arkitektforeningen
Åbenrå 34
1124
København K

Kontaktperson

Medlemschef
Lena McNair
30859005

Kommentarer