NATUR - MATERIALER - TRANSFORMATION

Agenda Earth

Et tværfagligt projekt for en bæredygtig udvikling af vores fysiske rum og rammer i samarbejde mellem Arkitektforeningen, Advokatsamfundet og Dreyers Fond

Vil du vide mere, så kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

(+45) 2886 9844

mh@arkitektforeningen.dk

Vores klode er under pres. Klimaet raser og biodiversiteten er truet. Nogle steder stiger vandet, andre steder slår jorden sprækker. I havene svinder ilten ud og fisk og planter dør. Med andre ord er der tale om en krise, der udfordrer vores grundlæggende begreber om natur og kultur, ansvar og retfærdighed, om tid og rum. Og det kalder på konkrete løsninger på, hvordan vi genopretter klodens naturlige balancer og sikrer, at vi mennesker fremadrettet kan leve og bo på Jorden i sameksistens med naturens andre arter. Her spiller arkitekter en væsentlig rolle.

Mange er, sammen med andre aktører i byggebranchen, allerede i gang med at eksperimentere med nye løsninger og tilgange – men meget i lovgivningen spænder ben for, at løsningerne kan realiseres. Det gælder alt fra bygningsreglement og planlov til ansvar, finansiering og forsikring. I udviklingsprojektet Agenda Earth kobler vi derfor arkitekt- og advokatstandens kompetencer. Ved fælles hjælp skal de to faggrupper adressere, hvordan vi kan realisere drømmen om det gode, bæredygtige liv – både ved at sætte konkrete billeder på hvordan det kan se ud og ved at skubbe til de lovgivningsmæssige rammer, som skal gøre det muligt.

Agenda Earth er initieret og støttet af Dreyers Fond og videreudvikles og drives i samarbejde med Arkitektforeningen og Advokatsamfundet. Projektet er delt op i de tre spor: NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION.

Vil du vide mere, så kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

(+45) 2886 9844

mh@arkitektforeningen.dk

NATUR – Vandets veje

Vand er afgørende for livet på Jorden. I de kommende år har vi udsigt til havstigninger, skybrud, overløbne åer og vandløb i Danmark. Derfor er der behov for nye strategier for, hvordan vi kan planlægge og designe landskabet på en måde, hvor arkitekturen former sig omkring vandets naturlige forløb. Det er et af de helt centrale spørgsmål i natursporet, hvor vi lægger ud med projektet ‘Vandets veje’.

TRANSFORMATION – Sensing Earth

Hvis byggeriet skal lykkes med at reducere sit enorme CO2-aftryk, kræver det, at vi arbejder med genbrug og transformation i en helt anden skala, end vi kender i dag. Men transformationen omhandler ikke kun de fysiske rammer, vi kommer også til at ændre vores ageren og tænkning – herunder opfattelsen af, hvad der er skønt og æstetisk. I kampagnen ‘Sensing Earth’ spørger vi: Hvad er en meningsfuld æstetik?

MATERIALER

Produktion og transport af byggematerialer udgør, sammen med nedrivning og affaldshåndtering fra byggeri, 11% af verdens samlede CO2 udledning. Derfor er der akut behov for udvikling og indslusning af lokale, fornybare materialer og genanvendelse. Materialeprojektet under Agenda Earth initierer udviklingen af konkrete materialer i samarbejde mellem arkitekter, kunstnere og materialeproducenter, bygherrer m.fl.

The Copenhagen Lessons

“The Copenhagen Lessons” – 10 principper for hurtig og radikal forandring i det byggede miljø udspringer af UIA Verdenskongressen for Arkitekter i Købehavn i sommeren 2023. Principperne spiller ind i alle tre spor under Agenda Earth og vil være gennemgående mål for den samlede indsats. Klik ind og se principper og hør Natalie Mossins præsentation af hver af dem.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +