Akademisk Arkitektforening

Faglige fordele


Som medlem af Arkitektforeningen bidrager du til at styrke dansk arkitektur og de vilkår, vi som arkitekter har for at udøve vores fag. Et medlemskab giver dig mulighed for at påvirke foreningens politik og aktiviteter på en lang række områder.


Som medlem kan du:


• Blive valgt ind i foreningens øverste myndighed, repræsentantskabet, og være med til at sætte dagsordenen for foreningen

• Være en del af taskforces, som udarbejder anbefalinger til bestyrelsen

• Være med til at arrangere foreningens lokalafdelingers arrangementer

• Deltage i foreningens Årskonference gratis og deltage i festen til medlemspris

• Blive udpeget til fagdommer i arkitektkonkurrencer

• Blive udpeget som faglig repræsentant i kommunernes bygningspræmieringsordning

• Benytte Rets- og Responsumudvalget, der er Arkitektforeningens etiske udvalg, hvor fagfæller behandler uenigheder mellem bygherrer og arkitekter eller mellem arkitekter

• Deltage i foreningens kurser og efteruddannelse til medlemspris

• Blive en del af de mange faglige netværk i foreningen.

ACE
Arkitektforeningen er medlem af Architects' Council of Europe (ACE) og deltager i et antal af ACE's arbejdsgrupper, som bl.a. beskæftiger sig med uddannelse og forskning, med miljøspørgsmål, med konkurrencer og udbud m.m. Ved at søge på hjemmesiden vil du kunne få et overblik over, hvad der på europæisk plan sker på disse områder, og hvad andre arkitektorganisationer i Europa mener om fagets udvikling og vilkår.

På den interne hjemmeside ligger således indkaldelser, dagsordner og referater over alle udvalgsmøder, der ligger henvisning til relevante dokumenter om EU-initiativer mht. uddannelse og forskning, indkomne forslag til relevante rammeprogrammer, konkurrenceregler m.m.

På ACE's website findes en beskrivelse af organisationens opbygning og de sager, der arbejdes med. Herunder Chartret for Livslang Læring. Der er en offentligt tilgængelige side og en intern side, til hvilken der kræves et password.

Ved henvendelse i Arkitektforeningens sekretariat kan alle Arkitektforeningens medlemmer få oplyst det nødvendige password.

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev ACE INFO.

UIA
Arkitektforeningen er endvidere medlem af Union Internationale des Architectes (UIA).
Arkitektforeningen danner sammen med de finske, islandske, norske og svenske arkitektforeninger en nordisk sektion inden for UIA.

UIA's website indeholder en kort beskrivelse af organisationen, som har 92 lande som medlemmer. Hjemmesiden indeholder en oversigt over samtlige medlemsorganisationer, heraf adgang til 42 arkitektforeningers hjemmesider, en oversigt over de arbejdsgrupper, som UIA har nedsat, information om tidligere og kommende Verdenskongresser.

Der er også en kalender med information om arkitektfaglige aktiviteter i hele verden, en oversigt over arkitekturtidsskrifter og arkitekturmuseer i hele verden.

Du kan tilmelde dig UIA's nyhedsbrev her.
 
Foto: Fra Arkitektforeningens årskonference 2011 - Johan Rosenmunthe