Akademisk Arkitektforening

Anbefalinger til arrangementer på Building Green i Aarhus 2017


Messen for bæredygtigt byggeri, Building Green, er for første gang kommet til Aarhus, hvor den afvikles den 29. og 30. marts 2017. Messen har gennem flere år fundet sted i Forum i København, hvor arkitekters store viden om udvikling af det bæredygtige byggeri i tiltagende grad er blevet formidlet via oplæg og debatter under messen. Også i Aarhus vil arkitekter MAA med faglig indsigt i, hvordan det bæredygtige byggeri fremmes, bidrage med holdninger og ny viden.


Projektleder i Arkitektforeningen og arkitekt MAA Dorte Maria Vestergaard giver her sine anbefalinger til, hvilke arrangementer under Building Green i Aarhus, der især kan være et besøg værd. Hele programmet kan i øvrigt ses her

Dag 1 kl. 11.30 på Central Stage: Byggeriets grønne eksportptentialer
- Debat er faciliteret af Danske Arkitektvirksomheder & Arkitektforeningen 

Byggeri og byliv som grønt væksterhverv – i Danmark og internationalt. Vi diskuterer hvor og hvordan vi skal prioritere indsatsen for at fremme byggeri, byudvikling og byliv som en grøn vækstmotor. Hvilken rolle spiller byerne og bylivet som attraktive eksempler og hvordan kan et højt niveau i bæredygtigt arkitektur og byudvikling herhjemme stimulere eksport af danske kompetencer? Hvad er erfaringerne og hvordan kommer man i gang med at eksportere – helt konkret?

Kristian Würtz (S), Rådmand, Århus Kommune -Teknik og Miljø
Carina Serritzlew, CEO, The Architecture Project
Martine Gram Barbry, Generalkonsul Hamborg, Eksportrådet
Signe Kongebro, Partner & Head of Sustainability, Henning Larsen Architects
Marlene Damgaard Sørensen, Chef for forretningsudvikling, AART Architects
Jørgen Bach, Partner, Arkitema Architects
Julian Weyer, Partner, CF Møller Arkitekter

Moderatorer: Jens Ole Bahr, Bestyrelsesmedlem Danske Arkitektvirksomheder, Friis & Moltke Arkitekter & Lars Juel Thiis, Leder af Akademisk Arkitektforenings konkurrenceudvalg, CUBO Arkitekter
 
Dag 1 kl. 13.10 på Main Stage: Fra affald til arkitektonisk ressource: Fremtidens værdiskabelse i byggeriet.
- Oplæg ved Anders Lendager: Stifter & Partner, Lendager Group

Via innovation og cirkulær økonomi er det muligt at skabe bæredygtigt byggeri, hvor økonomi og miljø er hinandens forudsætninger fremfor modsætninger. Det kræver, at vi ser nye muligheder i de tilstedeværende materialer, og ikke mindst åbner øjnene for at indgå i nye roller i værdikæden. Nedriveren er et eksempel: Hvor de tidligere var de sidste man ringede til i byggeriets levetid, er de nu de første jeg ringer til.

Dag 1 kl. 13.45 på Building Innovation

Hør med når en række innovative virksomheder pitcher deres forretningsidé over for et panel af eksperter og får feedback til den videre udvikling.
Der pitches på disse tidspunkter:

Panel:
Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen, Ulrik Branner, Direktør, GenieBelt, Signe Kromann-Rasmussen, Fuldmægtig, Miljøstyrelsen, Preben Mejer, CEO & Founder, Radr

Virksomheder:
• Zmartify
• OneGrid
• Sensohive

Dag 1 kl. 14.00 på Main Stage: Arkitektur skaber merværdi!
- Oplæg ved Peter Andreas Sattrup, Arkitekt MAA, PhD, Danske Arkitektvirksomheder
 
Danske Arkitektvirksomheder har samlet en lang række eksempler, der viser, hvordan bygninger og bymiljøers design skaber værdi for bygherrer, brugere og samfund på forskellige – og ofte overraskende effektfulde måder. Peter Andreas Sattrup præsenterer nogle af de mest interessante cases og diskuterer hvordan viden om arkitekturens værdiskabelse kan skabe bæredygtigt byggeri og ny forretningsmuligheder.
 
Dag 1 kl. 15.30 på Central Stage: Byggebranchen i Cirkler
- Debat modereret af Natalie Mossin, arkitekt MAA og formand for Arkitektforeningen 

Den cirkulære økonomi har som mål, at alle ressourcer recirkuleres til gavn for miljøet, for mennesker og for økonomien, at sikre mindre træk på materialeressourcer, energiressourcer og mindre belastning af affaldssystemet. Gevinsten kan være berigende oplevelser, kreativ æstetik, social bæredygtighed, lokal identitet, nye arbejdspladser og nye virksomheder. "Byggebranchen i Cirkler" er en debat blandt initiativrige kvinder fra byggebranchen - om genbrug, recycling og upcycling af bygningsstrukturer, materialer og installationer.

Suna Cenholt, Partner, Pluskontoret Arkitekter
Tina Snedker Kristensen, Head of Marketing and Communication, Troldtekt A/S
Lone Feifer, Programdirektør for bæredygtigt byggeri, VELUX Group
Signe Kongebro, Partner & Head of Sustainability, Henning Larsen Architects
Rie Øhlenschlæger, Arkitekt MAA, AplusB

Moderator: Natalie Mossin, Arkitekt & formand, Arkitektforeningen

Dag 2 kl. 10.30 på Central Stage: A new value proposition for the built environment.
- Keynote: Lewis Perkins, President, Cradle to cradle Products Innovation Institute

Are you ready to build what’s next? This session is for sustainable design leaders who want to take their practice to the next level and make critical connections between emerging trends project value. Lewis Perkins will introduce BUILT POSITIVE, an initiative that challenges our industry to build better and increase value. Using examples of circular design and circular value chains, he will demonstrate how materials in buildings sustain their value so that buildings function as banks of valuable materials. This shift allows the building sector to produce less waste, use less virgin resources, slow the usage of resources to a rate that meets the capacity of the planet, and improve human health while creating true value for owners and occupants. You will be introduced to the key concepts of BUILT POSITIVE, spark ideas for how you can apply the concepts to your work, and challenge you to think about the value from the molecule to the metropolis.

Dag 2 kl. 12.15: Bæredygtigt træ i Aarhus C
- Fagtur med FSC

Tag med FSC Danmark på en rundtur til forskellige prestigeprojekter i Aarhus, hvor der er brugt FSC-certificeret træ. Rundturen slutter ved den gamle kulbro, fem minutter fra Building Green-messen, hvor der er ved at blive opført en demobro i en lang række FSC-certificerede tropiske træarter.
Visionen for den gamle kulbro er at lave den om til en ikonisk gangbro i træ, der kan binde det "gamle" Aarhus sammen med den nye bydel i Sydhavnen. Projektet bliver betegnet som Aarhus’ svar på New Yorks High Line og er startet af initiativgruppen for udviklingen af Aarhus’ sydhavnsområde, kendt som Kulbroens Venner.

Demobroen er et samarbejde mellem FSC Danmark, Kulbroens venner og en lang række leverandører og entreprenører. Demobroen skal kickstarte visionen om den ikoniske gangbro og bruges som inspiration for den kommende arkitektkonkurrence om den endelige nye kulbro. Samtidig skal den sætte fokus på bæredygtigt, tropisk træs bidrag til bæredygtig udvikling i de tropiske egne. Turen slutter ved kulbroen, fem minutter fra Centralværkstedet, kl. 13.45.

FØRST TIL MØLLE! Tilmelding er nødvendig - kan foretages på info@fsc.dk (husk at oplyse om du vil deltage den 29. eller den 30. marts)
Mødested: FSC Danmark - stand 4
Rundturen er gratis, men der er et no-show gebyr på 500 kr., så husk at melde fra, hvis du bliver forhindret i at deltage.

Dag 2 kl. 14.15 på Central Stage: Harmony with the environment through architecture, sustainability and technology.
- Keynote: Antoine Chaaya, Partner, Renzo Piano

Preserving the earth, is a common responsibility belonging to all of us. And this is what we are trying to do, at RPBW in designing buildings.
Architecture for us, is an expression of lightness and transparency, it is a balance between art and science, between nature and technology. The presentation is a journey through a selection of RPBW’s projects, where architecture, sustainability and technology combine to create harmony with the environment.
 
 

Kommentarer