Akademisk Arkitektforening

Arkitekt MAA: "Arkitekturen kan vende vores forestillinger om andre på hovedet"

 

Vi lever i en tid, hvor danskerne én flyttevogn ad gangen bosætter sig blandt folk, der minder om dem selv. Naboer ligner naboer, og hele kvarterer ensrettes kulturelt og økonomisk. I midten af september invitererede Realdania og Collective Impact til en konference, som satte fokus på de idéer og projekter, der modarbejder det opdelte samfund og i stedet bidrager til inklusion og nye fællesskaber. Udviklingen er et resultat af mange forskellige strømninger, men arkitekturen spiller også en afgørende rolle for at fremme inklusion på tværs af grupper. Arkitekt MAA Kristine Leth Juhl fra Møller & Grønborg A/S er specialiseret i arbejdet med at skabe inkluderende rum, og bidrog til konferencen med sin viden. Læs om nye metoder til arbejdet med flere forskellige former for fællesskaber i dette interview.  

Hvordan kan arkitektur og de fysiske rammer, vi færdes i, præge vores tolerance og oplevelse af fællesskab?
Forskelligheden var større før i tiden. I dag ligner vi i høj grad hinanden i hvert vores boligkvarter. Vi tror på, at det er vigtigt at opleve forskelligheden - det vil på sigt være med til at præge tolerancen. Arkitekturen kan skabe en ramme om fællesskabet eller rammer om møder ved at fokusere på de grundlæggende behov for forskellige mennesker, således at vi hver især kan finde vores egen "reason to go". Hvad vil du bruge et sted til, hvad vil jeg?

Arkitekturen kan også være med at vende vores forestilling om andre på hovedet. Tag bare de smukke Livsrum-projekter, som ikke et eneste sted signalerer sygdom, men en grundlæggende forståelse for den livssituation, som brugerne står i. Jeg tror, at de giver lyst til at være i det fællesskab på en helt anden måde. På vores tegnestue arbejder vi ofte med offentlige landskabs- og byrum, som har den åbenlyse fordel at vi alle ejer dem, og du ikke skal have en invitation for at komme ind over dørtærsklen. Byrummene i dag har dog en tendens til at blive for ens og tiltrækkes af de samme mennesker. Vi bør i langt højere grad udnytte de åbenlyse egenskaber, som de offentlige byrum har til at fungere som inkluderende rum for fællesskab. 

Hvordan arbejder du/I med inklusion og sociale fællesskaber i jeres projekter – og hvad kræver det af arkitekterne?
Det kræver som udgangspunkt en meget grundig undersøgelse og forståelse af de brugere, som skal bo eller være omkring projektet. At forstå behov, udfordringer, drømme, hvad der giver mening i deres liv, og hvad de motiveres af.

Samtidig er det som sagt vigtigt ikke kun at fokusere på én brugergruppe, så bliver der ikke meget inklusion eller socialt fællesskab. Vi arbejder meget bevidst med at skabe forskellig grader af sociale zoner og rumligheder for fællesskab, sådan at vi alle kan finde et inviterende sted at slå os ned, uanset om vi har en funktionsnedsættelse eller hvordan vores dagsform er. Eksempelvis aktive rum hvor møderne opstår omkring leg, sport eller lignende – opholdsmuligheder på afstand af det aktive fællesskab, hvor man kan kigge på og måske langsomt få lyst til at deltage og rum,  hvor man kan være alene og måske lade op. Dette har været omdrejningspunktet i Troldhedestien i Kolding, der er et af tegnestuens seneste projekter, som har fokus på hvordan de rekreative arealer kan bruges til at skabe øget inklusion.

I øjeblikket tænker vi også meget over, at der måske både skal være et fysisk rum som en park, men at det også med fordel kan kobles sammen med et virtuelt fællesskab omkring projektet. Her deler man sine oplevelser, man inviterer til arrangementer og så videre. Så optager det os meget, hvordan vi kan koble socioøkonomiske virksomheder sammen med vores projekter. Det tror vi faktisk vil kunne berige livet på stedet meget.

Skal arkitekterne tage særlige forholdsregler, når man arbejder med sårbare grupper og hvad betyder det for samarbejdet med for eksempel en kommune? 
Det adskiller sig ikke i den kreative proces eller i tankesættet. Men det kan kræve en dybere undersøgelse af brugerne, fordi de måske lever et mere skjult liv, og de kan være sværere at komme i dialog med. Her kan det være rigtig vigtigt at have andre faggrupper med i undersøgelsesfasen, som hjælp til at stille anderledes kvalificerede spørgsmål. 


Vi har god erfaring med at have en følgegruppe, hvor vi kan teste projektet løbende. Man skal også huske noget så simpelt som hvordan er adgangsforholdene, skal de forbedres for overhovedet at kunne deltage. Placeringen kan være afgørende for at skabe sociale fællesskaber – er det et naturligt flow af mennesker som kommer her, så bliver det jo nemmere.

I disse projekter er det vigtigt at kommunen forpligter sig til at skabe en organisering, som kan støtte op omkring fællesskaberne. Det kan ved at stå for nogle event eller arrangementer, som giver et startskud eller skaber opmærksomhed. Det kan også være ved at inddrage forskellige forvaltninger i udviklingen. 

Hvordan skaber man ejerskab blandt forskellige brugere og målgrupper til de konkrete løsninger – og er det ikke lidt bøvlet med al den inddragelse?
Det er oftest rigtigt givende, hvis der er sat tid og penge af til en grundig proces, hvor man af flere omgange sporer sig ind til kernen.  Det kan kvalificere vores ideer og tilgange, eller kvali-ficere hvordan pengene skaber bedst værdi. Andre gange handler om ejerskabet på den lange bane efter byggeprojektet er afsluttet.

Man skal være ret fokuseret på, hvad formålet med inddragelsen er – hvordan kan det kvalificere vores arbejde, og for hvem er ejerskabet relevant. Jeg synes, at det er vigtigt at fortælle brugerne, hvilke øjne vi har på et projekt og samtidig være nysgerrig. Kan man identificere ildsjælene og få dem med i udviklingsarbejdet, kan det flytte meget.

Hvordan mærker I efterspørgsel på projekter, hvor arkitekturen skal bruges som en løftestang i arbejdet med sociale udfordringer?
Vi oplever en positiv udvikling på disse projekter i øjeblikket, særligt at arkitekturen kan bringe en merværdi til projektet, så det ikke alene handler om smukke bygninger eller byrum, men også om det liv som genereres omkring. Det var også tydeligt på den danske pavillon på arkitektur biennalen i år, at der er en stigende interesse for at ”løse mere” for mange arkitekter i dag.

For få år siden var det mere ”nørdet” at tale om tilgængelighed, ligeværdig og inkluderende design, det er blevet langt mere interessante emner i dag. Arkitekturen bliver jo også en løftestang for sagen, noget som kan skabe omtale og måske et mere nuanceret syn.

Læs mere om Møller og Grønborg A/S her 

Kommentarer