Akademisk Arkitektforening

Arkitektur som demokratiseringsproces


Diébedó Francis Keré ved, hvad han taler om. Som en af de eneste arkitekter i hjemlandet Burkina Faso, har han ikke blot tegnet og sat læringsbyggerier i gang i sin hjemstavn – han er også blevet et efterspurgt navn for sin tilgang til at involvere lokalbefolkningen i byggeprocesser. Keré gæstede København i den forløbne uge og Arkitektforeningen fulgte i hælene på ham.


Af Lena McNair


”Det optager mig, hvor meget uddannelse har at sige for udvikling og demokratisering. Uddannelse er hele fundamentet for at komme videre i små samfund, som det jeg er opvokset i. Burkina Faso er et af verdens mindst udviklede lande, men den udvikling der nu sker i fx vores nybyggeri, den foregår med afsæt i vestlige traditioner. Vi importerer billeder, vi udvikler ikke videre på vores egne byggeskikke. Det vil jeg gerne være med til at ændre på – og jeg håber, det kan sprede sig til hele Afrika”, indleder Francis Keré.


Landsbyen arbejder med
Hele verden har bud efter ham. Fra Mexico til Schweiz vil alle gerne have fat i den energiske arkitekt, der har et dedikeret mål med de ting, han vil opnå gennem sit fag. Arkitektur er en læreproces for alle, mener Keré, og den kan foregå i alle samfund og binde lokalbefolkningen sammen om fælles projekter, de kan være stolte af: 


”Viden er nødt til at flyde gennem de lokale befolkninger rundt omkring. Udvikling kan ikke foregå, uden de er forankret i den og har en anpart i den. De skolebyggerier, jeg har sat i gang i min lille hjemby Gando i Burkina Faso, har kun kunnet få fodfæste og opbakning, fordi de lokale har været med i opførelsen. Og de var meget skeptiske i starten, så det har krævet anskueliggørelse af basale arkitektoniske og ingeniørmæssige principper. Fx har hele landsbyen været oppe at stå på de murede buer, vi fremstillede – og ved selvsyn konstateret, at de holdt. Så skulle det nok gå!”


Arkitektonisk værdi
Keré synes selv som inkarnationen af den udvikling, mange afrikanske lande gennemgår. En forunderlig mønsterbryder med en stærk fornemmelse for lokale præmisser og en holdning til, hvordan arkitektur kan skabe nyt uden at slippe grebet om det oprindelige. Arkitektur som meningsgivende driver:


”Det lokale giver jo mening hvor som helst. Det gælder lokale materialer, det lokale klima, infrastrukturen på stedet og de midler og kompetencer, der findes lokalt. Der skal skabes forbindelse til den lokale værdi, ikke blot i økonomisk forstand, men til traditioner, skikke og lokale metoder,” fortæller han.


Kerés byggerier er simple og udtryksfulde, og bygger på de traditioner for anvendelse af ler, som er almindelige og nedarvede gennem mange generationer på egnen. Men tilført Kerés arkitektuddannelse anvendes leret nu i nye og fortolkede udgaver, der både har trukket på lokalbefolkningens viden og gjort den stolt af de videreførte metoder i ny, moderne skikkelse.


Ingen rollemodeller
Men Francis Keré måtte, som den ældste søn af landsbyens høvding, hjemmefra allerede som syvårig for at kunne få skoleundervisning i en nærliggende by. Herefter gik vejen mod en uddannelse som tømrer, for Keré havde fået færten af rollen som ’mason’, den der leder et lokalt byggeri gennem nedarvede metoder. Men kunne det ikke gøres anderledes og bedre, end det han så videregivet og gentaget?


”Med et scholarship i hånden kunne jeg som voksen tage til Tyskland og uddanne mig. Valget faldt naturligt på arkitekt som uddannelse, for jeg var drevet af også at kunne beregne og forme et byggeri - men jeg havde ingen rollemodeller i Burkina Faso overhovedet”.


Flydende tysk
Francis Kerés personlige historie føjer sig dermed også til rækken af veluddannede afrikaneres, der bliver i udlandet og arbejder videre herfra. Han står i dag i spidsen for en tegnestue med adresse i Berlin og små 20 ansatte, der arbejder på projekter over hele verden. Arbejdssprogene er både tysk, fransk, engelsk og mòoré bissa:


”Det er mine projekter i Gando og andre små byer i Burkina Faso, Mali og Kenya, der har dannet grundlaget for det hele. Det er stadig her, jeg er en del af året og leder byggeprojekter, skaber finansiering til nye byggerier og træner teams i byggeprocesser, som de selv kan overtage og udvikle sig videre indenfor. Det er endnu for tidligt at sige, hvilken demokratisk effekt, det har haft – vi startede de første projekter i 2004, da jeg var færdig som arkitekt. Men der er ingen tvivl om, at byggerierne har skabt lokal stolthed og identitet ved at kunne føre traditioner videre.”


Fællesskab og historiedeling
Som efterspurgt lærer ved forskellige universiteter, senest Università della Svizzera italiana/Mendrisio i Schweiz, underviser han nu også unge europæiske arkitektstuderende med mange års skolegang bag sig og adgang til en velfærd og infrastruktur, som indbyggerne i Gando ikke har. Giver det mening at undervise dem i lokalsamfundets betydning?


”Jeg forbinder de unge studerende med byggeriers tilblivelse – jeg vil, at de skal bygge det, føle det, være del af processen, vide noget om materialer. De må ikke bare sidde og tegne ting, de ikke har kendskab til. Taler vi fx om glas, så skal de vide noget om glas – om det taktile, om glassets egenskaber. Og jeg spørger dem: hvad er glas for dig? Hvordan vil du bruge det? Glas findes jo fx også i Burkina Faso, men her er man nødt til at bruge det med en helt anden tilgang. Og så underviser jeg i community - fællesskab, værdien af at kunne dele en historie, der har levet på stedet i århundreder, og som man er forankret i. Det tror jeg, forbliver meningsfuldt for alle”. 


Se Keré fortælle om sig arbejde i denne TED talk


FOTO: Kere Secondary school Dano by GandoIT - Own work. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Commons


 


 


 

Kommentarer