Akademisk Arkitektforening

Bog om byudvikling i Indien af dansk arkitekt



India: The Urban Transition af Henrik Valeur, var blandt de nominerede til prisen Årets Bedste Bogarbejde 2015 og vises sammen med de øvrige nominerede bøger på en udstilling på det Kongelige Bibliotek frem til d. 27 august.

Indholdet er baseret på Henrik Valeurs undervisning, forskning og praksis i Indien i perioden 2010-14 og er blevet til i samarbejde med indiske studerende, forskere, aktivister, bureaukrater, developere og iværksættere.

Bogen er blandt andet blevet anmeldt i det i denne sammenhæng vigtige indiske fagtidsskrift Urban India, som udgives af The National Institute of Urban Affairs i Delhi og blevet rost af den fremtrædende indiske arkitekt Rahul Mehrotra, leder af 'Urban Planning and Design' på Harvard University og hovedtaler på UIA's verdenskongres i Durban i 2014.

Henrik Valeur har tidligere boet og arbejdet i Kina og var som kurator for Den Danske Pavilion på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2006, ansvarlig for CO-EVOLUTION - et dansk/kinesisk samarbejdsprojekt om bæredygtig byudvikling i Kina, som vandt hovedprisen, Den Gyldne Løve, for bedste nationale bidrag.

Bogen er designet i samarbejde med Gilbert Hansen og udgivet af Arkitekturforlaget B. Udgivelsen er støttet af Bergiafonden og Dreyers Fond.

For mere information om bogen India: the Urban Transition, 

Henrik Valurs hjemmeside

Det Kongelige Bibliotek

 

Kommentarer