Akademisk Arkitektforening

Borgerne må aldrig blive statister i arkitekturen



Der gik ikke længe efter kommunalvalget, før de sociale medier og pressen svømmede over med kommentarer om, at Københavns nye Teknik-og miljøborgmester, Enhedslistens Morten Kabell, ville lave ”heksejagt på bilisterne” med roadpricing. Men hvad siger den nye borgmester selv? Arkitektforeningen har talt med Morten Kabell om hans visioner for en blågrøn by, københavnerne kan være stolte af, cyklisme og – ja – trængsel.


Af Cæcilie Skovmand

”Det handler dybest set om, at København fortsat skal være en by, borgerne og besøgende har lyst til at være i”, siger Morten Kabell og understreger, at det er uanset, om vi taler om klimatilpasning, infrastruktur eller noget helt tredje.

”Netop arkitektfagligheden er den tilgang, der skal i spil, når vi skal skabe byrum, der ikke alene har en teknisk funktion; fx at opsamle vand. Det skal også være steder, hvor københavnerne har lyst til at opholde sig, fordi omgivelserne er smukke og fungerer. Borgerne må aldrig blive statister i arkitekturen. Vi skal være brugere af arkitekturen. Og jeg syntes politikerne tilgang til arkitektur tidligere har haft tendens til at fokusere på landmarks. Jeg mener, fokus bør være på, hvordan arkitektur og byrum påvirker mennesker”.

Internationale forbilleder
Teknik,- og Miljøudvalget i København har været på inspirationsrejser, bl.a. til Portland i USA, hvor man har haft succes med at lave klimatilpassede planer, som havde funktion af at være levende byrum. Ikke bare en opsamlingstank for regnvand eller en grøn plet.

”Vi skal fortsætte med at hente inspiration fra udlandet, så vi kan blive endnu bedre til at udvikle København i en blå-grøn retning, der ikke kun handler om teknik, men om en by der er dejlig at bo og leve i”, siger Morten Kabell.

Hvad er din holdning til midlertidig arkitektur og planlægning?
”Midlertidighed kan være et godt værktøj, fx til byplanlægning og forsøg med lommeparker og pladser. Det kan skabe en god dynamik. Men når det kommer til byggeri, er jeg skeptisk. Skræmmebilledet er et land som Kina, hvor man bygger huse, der skal holde i 10 år, blot for at blive revet ned igen. Det syntes jeg er et gevaldigt spild af ressourcer, der lugter af brug-og-smid-væk”.

Hvad med trængslen? Hvordan kommer vi den til livs?
”Jeg sad med i regeringens trængselskommision, og de 18 måneders intense analysearbejde – og al viden fra udlandet – viser, at den eneste måde man kan reducere bilismen på er ved at indføre betaling/roadpricing. Og det er altså kun ved reduktion af bilerne, at vi komme trængslen til livs”, siger Morten Kabell og tilføjer:
”Vi kan planlægge flotte byrum herfra og til evigheden, men hvis byen er sandet til i os og biler, er det til ingen verdens nytte”.

Hvordan vil du konkret arbejde for at forhindre det?
”Vi vil indlede med storskala forsøg og arbejde på at udvikle en model, hvor pengene fra roadpricing går til den offentlige trafik”.

Det er som bekendt, i hvert fald for københavnere, at det ikke kun er bilerne, der trænges og kan være svære at finde parkering til. Det samme gælder cyklerne – og hvordan kommer vi det voksende problem med manglende plads til cyklerne til livs?

”Der er sat et ganske pænt beløb af på 2014-budgettet til at løse udfordringen med cykelparkeringen, så det er et problem vi vil arbejde for at håndtere. Konkret er vi allerede i gang ved Nørreport station i forbindelse med byggeriet af den nye station. Samtidig vil jeg sige, at cyklisterne selv også er nødt til at kigge på deres egen adfærd. Rigtig mange cykler står og roder op ad butiksvinduer mm. selvom der er cykelparkering lige ved siden af”.

Hvordan forhindrer vi, at København bliver en totalt overplanlagt by?
”Det er en reel fare, vi hele tiden skal have for øje. Som så meget andet her i livet, handler det jo om økonomi, og grunde i hovedstaden er ofte meget værd. Derfor skal vi som Kommune og offentlige ejere – fx i By & Havn – være meget bedre til ikke blot at sælge ud af grunde, for at få penge i kassen.

Vi skal stoppe op og gennemtænke, hvorledes et sted uden funktion kan få en funktion på bedste vis med inddragelse fra borgere. Vi behøver ikke lave lokalplaner overalt. Der må gerne være plads til frirum; selvfølgelig inden for nogle givne rammer. Det kan fx være som i Københavns Nordvest kvarter, hvor borgere flere steder bruger offentlige grunde til haver, kreative tiltag mm.”, siger Morten Kabell.

Foto: Enhedslisten



Kommentarer