Akademisk Arkitektforening

Bygningens Dag indstiftet på COP21 i Paris



Arkitekternes internationale sammenslutning, UIA, har under COP21 i Paris indstiftet Bygningens dag. Det skete som led i Global Alliance for Buildings and Construction, der er en større koalition af private og offentlige aktører i byggebranchen af hidtil uset bredde


Arkitektforeningen arbejder for øget bæredygtighed i byggeriet og følger COP21-forhandlingerne tæt gennem UIA. Arkitektforeningen håber på en forpligtende, ambitiøs klimaaftale, der også omfatter tiltag i byggeriet.

UIA er indgået i alliancen, Global Alliance for Buildings and Construction, der omfatter mange lande og byer, samt offentlige og private organisationer i byggesektoren. Alliancen vil skrue op for implementeringen af ambitiøse planer for at standse den globale opvarmning, så målet om højst 2 graders temperaturstigning kan nås med byggesektorens bidrog.
Alliancens medlemmer har kollektivt forpligtet sig til at:

-    Hjælpe med at sætte byggesektoren på sporet, der kan sikre højst 2 graders temperaturstigning.
-    Samordne eksisterende initiativer, partnerskaber, forpligtelser og programmer for at opnå større skala og højere tempo i omstillingen til energieffektivitet.
-    Være katalysatorer for stærkere samarbejde og målrettet sektoral og tværsektoral klimahandling og løsninger.

UIA’s præsident, arkitekt Esa Mohamed fra Malaysia, har underskrevet alliancens fælles udtalelse.

UIA omfatter arkitekternes standsforeninger i 124 lande. Et af dens hovedformål er at stimulere den globale efterspørgsel på ansvarlig arkitektur.

Læs også artikel i Ingeniøren

 

Foto: COP21 pressefoto

Kommentarer