Akademisk Arkitektforening

Circle House – fra hype til handling

Arkitekt MAA og partner i tegnestuen Vandkunsten Søren Nielsen skriver om de erfaringer, han sammen med partnergruppen bag indtil nu har gjort sig med Circle House – Danmarks første byggeri opført efter cirkulære principper. 

Af Søren Nielsen

Har du hørt om cirkulær økonomi? Ja mon ikke, for der tales om det på konferencer og seminarer flere gange om ugen. I takt med at hypen bliver vildere og vildere, vokser behovet for konkrete løsninger. Can we practice our preach, can we walk the talk?

Hvem udbyder i det hele taget cirkulære produkter, hvem efterspørger cirkulært byggeri, og hvem kan håndtere projekteringen efter cirkulære principper? Ingen lige nu, hvis sandheden skal frem. Men lige for tiden handler det også mest om fremtiden.

Vi står nemlig foran en fuldstændigt omvæltende omstilling fra lineære til cirkulære principper. I den fossile æras forløbne 200 år har vi drevet grov rovdrift på planetens ressourcer, men nu er det ved at være slut.

Vil jeg nu tale den dårlige samvittighed op? Slet ikke! Kombinationen af fri konkurrence og billige, lettilgængelige ressourcer har drevet en teknologiudvikling, der har skabt en velstand, som har gjort det bedre at være menneske end nogensinde tidligere. Nu skal teknologien hjælpe os til at sikre velstand for endnu flere mennesker i en fremtid med ressourceknaphed. Jeg synes, at der er grund til forsigtig optimisme. 

Teknologien først
Vi bør tale om cirkulær teknologi, før vi taler om cirkulær økonomi. Teknologien er altid forudsætningen for forretningsmodellerne. Man skal ikke vurdere gennemførligheden på de øjeblikkelige økonomiske barrierer. Der vil altid være en øjeblikkelig fordyrelse ved at ændre på en praksis, der er optimeret på markedsvilkår. Men der er i grunden tale om ret små ændringer, og cirkulær teknologi i byggeriet er ikke raketvidenskab.

Man skal ’blot’ samle bygningsdelene sådan, at bygningen kan skilles ad igen i alle sine komponenter, uden at de går i stykker og bliver til affald. Udfordringen består i, at den eksisterende byggepraksis er helt baseret på det modsatte. I dag er næsten alle bygninger tænkt som fremtidigt affald. De står bare og venter. I særdeleshed er betonbyggeriet udfordret ved at anvende støbte og armerede samlinger, som en ufravigelig praksis i dansk byggeri.

Cirkulært betonbyggesystem
Fællestegnestuen besluttede, at Circle House skulle udvikles med et råhus i beton, fordi innovationsbehovet var størst i betonbranchen. Effekten af innovation vil også være størst der, fordi det er det mest anvendte byggemateriale i verden. I udviklingsfasen fik samarbejdet med betonproducenterne Spæncom og Peikko derfor en særlig betydning. Det lykkedes at udvikle et reversibelt montageprincip med konsoller, stålbeslag og boltsamlinger.

Samlingerne blev brandsikret ved udstøbning med en genopløselig mørtelblanding udviklet af Kalk. Orbicons ingeniør efterviste statikken. Et nyt cirkulært betonbyggesystem er født! Tre måneder tog det at udvikle og prototypeteste et brugbart cirkulært alternativ til en af branchens mest fastlåste rutiner.

Det er sjældent, at der sker fornyelser på fundamentfronten. Circle House funderes på nedborede, genoptagelige punktfundamenter, hvorpå der lægges konsolbjælker. Det hele af beton. De øvrige bygningsdele er langt enklere at udføre reversibelt og har ikke krævet egentlig udvikling. En del findes allerede som systemleverancer af lette præfabrikerede facadeelementer, skillevægssystemer og beklædninger. Installationer for varme føres frem i gulvene, og el føres i forsænkede profiler i vægelementerne. 

Opgør med den nøgne developerkubisme
Men hvordan er den arkitektur, der kommer ud af Circle House? Selve boligbyggeriet skal tegnes af de arkitekter, der vinder opgaven i udbuddet. Fællestegnestuen har designet konstruktive principper og planløsninger for boligerne. Facadekompositioner og materialevalg er kun udført som eksempler af hensyn til lokalplanen.

Et forsigtigt bud er dog, at en cirkulær byggeskik let kan lede boligarkitekturen frem til en ny version af de klassiske byhuse. For jo færre og mere generelt anvendelige formater man anvender, jo større er sandsynligheden for direkte genanvendelse i en fremtidig ny bygning. 

Arkitektonisk kræver det, at ensartetheden afbalanceres af identitetsgivende detaljering og omsorgsfuldhed i kompositionen af facadens vokabularium: Sokkel, drypkanter, lysninger, gesimser, tagudhæng, materialernes karakter, blanding, retning, formater, profilering osv. Synliggørelse af elementsamlinger kan gøres til tektoniske motiver. Der er begrundet håb om, at en cirkulær byggepraksis kan blive et opgør med den fremherskende nøgne developerkubisme, hvor arkitekturens kompositionsmidler er reduceret til vinduesforskydninger, tegl og aludrypnæser.

Vandkunstens facadeillustration ligner mest af alt en moderne udgave af Brumleby. Bebyggelsesplanen rummer dog tre bygningstypologier; rækkehus, punkthus og tæt-lav blok med rækkehusboliger ovenpå etplansboliger.

Skønhed har usvækket betydning
Enhver teknologi har faldgruber. Cirkulær byggeteknik gør det enklere at ændre på bygningerne. Foruden de åbenlyse driftsfordele bør det alt andet lige også føre til en forøget levetid af bygningen, fordi den er teknisk tilpasningsdygtig. Brugerne af bygningen kan få større ejerskab til arkitekturen, fordi de kan være medskabende igennem tilpasning over tid.

Men samtidig åbner teknologien op for, at ombygninger kan udføres med stigende hyppighed. Eller at bygninger i virkeligheden får kortere levetid, fordi genindhøstningen af materialerne bedre end i dag kan gøre nedrivning rentabelt. Risikoen består således i, at mere forbrugeristisk bygningskultur understøttes af en reversibel byggeteknik.

Dette er ikke et argument imod cirkulære principper. Snarere en påmindelse om, at arkitektens kulturelle bearbejdning af materialer har en absolut usvækket betydning i en cirkulær praksis. Den kapitaliserbare merværdi skabt gennem skønhed og velvære vil nemlig til stadighed være det bedste incitament til at lade huset stå.

Samarbejde er en forudsætning
Vi, arkitekterne, kan som faggruppe ikke omstille noget som helst alene. Circle House er et eksempel på, at innovation i en branche kræver tæt samarbejde mellem vidt forskellige interessenter og kompetencer. Jeg har slet ikke gjort rede for alle de aspekter og kompetencer, der ud over designteamet har været inddraget i forbindelse med de mange workshops: Kortlægning af barrierer i lovgivningen, finansieringsmodeller, forretningsmodeller, livscyklusforhold, arbejdsmiljø og meget mere. Alt sammen mesterlig orkestreret af initiativgruppen.

Circle House bliver det første danske byggeri, der opføres efter cirkulære principper. Som alment boligbyggeri er budgettet låst af det lovbestemte rammebeløb. Når grunden er købt, er der ca. 12.000 kr/m2 at bygge for. Der er grænser for, hvor mange fordyrende ændringer af normal byggepraksis, der er plads til inden for denne ramme.Derfor er det vigtigt at se projektet som det første skridt på en lang og møjsommelig travetur mod en byggepraksis uden affald. I øvrigt en praksis, der har eksisteret før, inden fossilæraen. Cirklen skal nok blive sluttet!

FAKTA OM CIRCLE HOUSE

Demonstrationsprojektet Circle House er blevet til i kølvandet på bogen Building A Circular Future som Kasper Guldager fra GXN og John Sommer fra MTH udgav i 2016. Bogen beskriver det tekniske og økonomiske rationale i en reversibel byggepraksis: Byggematerialers levetid overstiger bygningens levetid. En bygning er en midlertidig – om end langvarig – organisering af materialer. Materialerne har en økonomisk og funktionel værdi efter nedrivning af bygningen. 

I samarbejde med Tine Lange fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og det almene boligselskab Lejerbo blev initiativet til Circle House til og opnåede udviklingsstøtte fra Ecoinnovation-pulje. Projektet har fire faser:

1. Udvikling af tekniske principper i samarbejde med materialeleverandører, 2. Et pilotprojekt, 3. En demonstrator, som vil indgå i BLOX’s åbningsudstilling, 4. Opførelse af 60 almene boliger i Lisbjerg udbudt i totalentreprise.

Arkitektarbejdet på første faser er gennemført som et ligeværdigt samarbejde mellem de tre tegnestuer i Danmark, som tidligere har arbejdet med cirkulære principper, nemlig GXN, Lendager Arkitekter og tegnestuen Vandkunsten – et konsortium døbt Fællestegnestuen. 

Illustration i toppen: Facadeskitse, Tegnestuen Vandkunsten

Kommentarer