Akademisk Arkitektforening

En finanslov i valgets tegn


I denne uge fremlagde finansminister Kristian Jensen (V) regeringens udspil til finansloven fra 2019 under overskriften 'Større tryghed og nærhed'. Og lad det være sagt med det samme: vi går ind i et valgår, og det er tydeligt afspejlet i finansloven, hvor hovedvægten er på kernevelfærd, som bliver løftet med godt 4 milliarder kroner.


Nedenfor er de punkter i finanslovsforslaget 2019, som er af særlig relevans for Arkitektforeningens medlemmer.


Flere midler til kystbeskyttelse
Regeringen vil i de kommende år bruge 1 milliarder kroner på kystbeskyttelse. Både i forhold til fællesaftalerne på den jydske vestkyst, men også i forhold til den kommende pulje, hvor kommuner kan søge om finansering til kystbeskyttelse- og digeprojekter. Dog er midlerne målrettet fælleskommunale projekter i områder, hvor risikoen for erosion, ifølge Kystanalysen fra 2016, er størst.

Som vi også gjorde opmærksom på i vores seneste nyhedsbrev, er kystbeskyttelse en bunden opgave, hvor arkitektstanden har meget at byde ind med i forhold til løsninger, som har både menneskelig og naturmæssig værdi. 

Ny landsbypulje
Regeringen har frem mod 2014 afsat op mod 95 millioner kroner årligt til en landsbypulje, som skal styrke udviklingen af landområderne. Midlerne, som kommer fra nedlæggelse af de statslige tilskud til kommunal byfornyelse, skal bruges til at istandsætte og nedrive dårligt velholdte boliger i landsbyerne.

FNs Verdensmål
I finansloven for 2019 har regeringen igen indarbejdet projekter i finansloven, der understøtter arbejdet med FNs Verdensmål - blandt andet initiativer om livet på land og livet i havet. Det er positivt, at regeringen vælger at anlægge denne vinkel på nogle af initiativerne i finanslovsforslaget for 2019.

Ghettoer
Som en del af ghettoaftalen er der afsat 3,5 millioner kroner årligt i årene 2019-2021 til drift af en effektiviseringsenhed på det almene boligområde. Der er endvidere afsat 1,5 millioner kroner årligt frem til 2026 til administration i forbindelse med omdannelsen af de udsatte boligområder - herunder godkendelse af udviklingsplaner og nedrivninger. 

Ingen initiativer for energieffektivisering
Desværre er der ikke afsat midler til energieffektivisering i bygningsmassen i finansloven for 2019. Det er dog ikke overraskende, da netop dette område heller ikke var prioriteret i energiaftalen, som en bred kreds af folketingets partier indgik i sommeren 2018. Også i den forbindelse efterlyste Arkitektforeningen langt flere ambitioner på bygnings- og energieffektiviseringsområdet. De foreløbige dryp, som Politiken kunne afsløre i forhold til den kommende klimaaftale, retter umiddelbart ikke op på bygnings- og energieffektivitetsområdet.


Alt i alt en lidt stilfærdig finanslov set fra arkitektstandens perspektiv. På mange måder kunne Arkitektforeningen have ønsket sig, at regeringen i større omfang havde haft øje på bæredygtighed i bygningsmassen i forhold til FNs verdensmål, når den nu selv brunger verdensmålene i spil i finanslovsforslaget for 2019.


Foto: Christoffer Regild, Folketingssalen (pressebillede)

Kommentarer