Akademisk Arkitektforening

Er guldet gemt under græsset?

carlberg/christensen inviterede fredag d. 24. oktober til debatten Er foreningerne byplanlægningens glemte guld? på Papirøen i København.

Af: Cæcilie Skovmand, kommunikationsrådgiver

Der sidder nogle smukke unge mennesker og drikker kaffe-latte på en fortovscafe i solen. Henslængte og afslappede. Billedet er blæst op på væggen i et råt lokale på Papirøen, hvor godt 75 fremmødte er stimlet sammen til debat. Uden at have set det før, kender vi godt billedet. Det er sådan København ofte bliver brandet i internationale sammenhænge: casual, cool, lykkelige livsnydere.

Myten om København
Men måske der er et efterslæb på ideen om det gode offentlige byliv i København. Måske er København stille og roligt ved at blive til en familieby, hvor unge bliver boende, også efter de har fået børn og har afsluttet studierne - frem for at flytte i hus i forstaden. Og hvilke behov medfører det så? Her er det oplagt at kigge på foreningslivet – og måske især sportsklubberne, hvor poderne kan gå til bold, dans mm. Imødekommer vor tids planlægningsstrategier behovet for plads til foreninger? Og hvilket potentiale er der i at bruge foreningerne mere strategisk end i dag?

Ingen plads til bold

Især sportsklubberne fik plads i debatten. For der er mangel på fodboldbaner og halplads, hvis man ser på et hastigt voksende indbyggertal i Købehavns Kommune og udbuddet af rammer til at dyrke foreningssport i. Til gengæld er mængden af tilbud til den ikke-organiserede sport som fx skate-baner, multibaner og boldbure blevet prioriteret i hovedstaden over det sidste årti. Og det er på bekostning af tilbud til foreningssporten.

”Der er lavet virkelig meget flot og prangende arkitektur til sport i de senere år, men ofte duer det ikke, og det er alt for dyrt! ”, Således kridtede Søren Møller, formand for DGI banen op for debat og henviste blandt andet til Prismen på Amager som et eksempel på fejlslagen idrætsarkitektur.

Børn skaber netværk
Søren Møller lagde vægt på, at der er et stort potentiale i at fokusere på børnene:

”Når vi som voksne ser tilbage på, hvad der kom til at forme vores netværk, så er en stor del af det vores børns foreningsliv. Foreningernes sociale betydning er svær at overvurdere. Der er derfor ikke brug for flere superarenaer og 50 meter-bassiner, men enkle, gode rammer til foreningsidrætten, der er tilgængelige for de mindste.”

Direktør for Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich var ikke helt enig. Han argumenterede for, at indsatsen for at tænke idræt og byplanlægning sammen de sidste år har gennemgået en vigtig udvikling. Det har betydet, at foreningerne har fået konkurrence. De lever side om side og samarbejder med selvorganiserede og kommercielle tiltag. Samtidig pointerede Frølich, at det kun er de færreste voksne, der dyrker idræt i organiserede i klubber:

 ”De løber en tur, eller går i fitness – og vi kan derfor ikke kun anskue behovet for rammer til idræt i foreningernes ”røde” skær”, sagde LOA-direktøren og tilføjede, at det ikke handler om at træffe et valg mellem den organiserede og uorganiserede ramme for idræt. Der skal være plads til begge.

1000 om måneden
Der er 1100 indbyggere pr. fodboldbane i DK. I KBH vokser indbyggertallet med 1000 om måneden og antallet af brugere pr bane er næsten 4 gange så højt, som i resten af landet. Hvis man skal følge med landsgennemsnittet burde der blive anlagt 1 ny bane om måneden, men udviklingen går den modsatte vej med yderst begrænsede faciliteter i nye bydele.

Ingvar Sejr Hansen, kontorchef i Københavns Kommunes økonomiforvaltning fik sin sag for, da han skulle forklare forsamlingen, hvorfor man i kommunen havde valgt at prioritere som man har gjort, fx i Ørestad, hvor manglen på idrætsmuligheder bliver markant om blot få år.

 ”I sidste ende er det et politisk valg, hvordan byer skal planlægges. Og de folkevalgte politikere har i de senere år valgt at prioritere anderledes end fodboldbaner og andre foreningsfaciliteter”, sagde Ingvar og tilføjede, at strategien derimod har handlet om at udvikle hovedstaden til en vidensby.

 ”55% af borgerne i København er under 35 år. 47% er singler og ældre. Kun 18% er er børnefamilier”, sagde Ingvar Sejr Hansen og brugte tallene til at argumentere for, at den gruppe, der efterspørger bedre rammer til foreningssport – nemlig familierne – ikke er så stor, selvom den er i stigning.

Han understregede dog også, at tiden er moden til at diskutere, hvilke facililter familier i byen har brug for. 

”Der er stadigvæk plads i København. Det handler om at udnytte arealerne rigtigt, og det handler om at vi tænker os godt om i de nye bydele, som vi er ved at planlægge” sluttede Ingvar og fremhævede Nordhavn som en bydel, hvor der godt kunne være plads til fx fodboldbaner og en svømmehal.

 

Foto: Ørestad IF

 

Kommentarer