Akademisk Arkitektforening

Gode processer skaber bedre skolerum



”Det er rigtig ærgerligt, hvis arkitekter afholder sig fra at have inddragelsesprocesser med brugerne. Vi har jo forudsætningerne for at udvikle de processer, der skaber meget bedre rum. Og nu er det jo blevet et reelt krav i byggeprojekter at kunne dokumentere sin brugerinddragelsesproces. Så lad os dokumentere suveræne processer.”

Arkitekterne Louise Heebøll og Anders Bay Holm er fuldstændig enige. Og så er de begge undervisere på kurset Inddragelsesprocesser i skolebyggeri, der skal ruste arkitekter, kommunale beslutningstagere, lærere og andre involverede i folkeskolereformens fysiske konsekvenser:  hvordan finder vi de ekstra kvadratmeter, som fx mere bevægelse og lærerforberedelse på skolen kræver?  Hvordan understøtter arkitekturen inklusion og alle de nye aktiviteter i folkeskolen efter reformen? Hvordan imødekommer vi de aktører, der føler utryghed ved omvæltningerne?

Mange ombygninger og renoveringer skal i de næste år udmønte folkeskolereformen. For at skabe de bedste rum for omdannelsen skal arkitekter og beslutningstagere forstå de krav, reformen stiller – og forstå de brugere der er berørt af den. For folkeskolen er både et læringssted og en arbejdsplads for rigtig mange mennesker:

Processer binder aktører sammen
”Folkeskolereformen har været en kæmpe omvæltning for mange, og det er forståeligt, hvis mange er blevet frustrerede over, hvordan det skal lade sig gøre at inkorporere nye aktiviteter på de samme kvadratmeter. 

Med kurset vil vi gerne introducere arkitekter for procesværktøjer som det filter, der gør beslutningstagere bedre i stand til at stille de rigtige spørgsmål. Processer binder jo interessenterne sammen. De skal ikke afholdes for processens egen skyld, men som et arkitektonisk redskab der i sidste ende gør arkitekturen langt bedre og tættere på brugernes behov.

En god proces er et arkitektonisk virkemiddel – så vi kan skabe rum og rammer, der kan meget mere”, siger Louise Heebøll, der som proceskonsulent arbejder med brugerinddragelse i virksomheden V!GØR, og som gennem årene har løst procesopgaver for en lang række af landets kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Folkeskolen som lokalt centrum
Anders Bay Holm, der er direktør i KANT arkitekter, bidrager på kurset med sin viden om gode skolecases. KANT arkitekter står bag en lang række skolebyggerier, hvoraf Dyveke-skolen sidste år vandt Årets Skolebyggeri. Tegnestuen har efterhånden mange erfaringer med inddragelsesprocesser og ved, at de kommer projekterne til gode:

”I de processer vi har haft i forskellige skoleprojekter, har vi oplevet, at det skaber større forankring og tilfredsstillelse hos de involverede, at de aktivt tager del i processen. Det giver i sidste ende folkeskoler, som har langt større forankring i lokalmiljøet. Når skolens rum kan udnyttes på flere forskellige måder, bliver de også omdrejningspunkt for uformelle møder – både eleverne og lærerne imellem samt mellem forældre og andre, der kommer på skolen”.

Gratis ismaskiner
”Nu er det jo rent faktisk blevet et krav, at kunne lave ordentlige brugerinddragelser”, siger Anders Bay Holm, ”men bygherrer kan jo godt gennemskue, om det er skinprocesser der gennemføres, eller om det er seriøse processer, der rent faktisk bidrager til større værdi i projektet”.

”Ja, for det handler ikke om at få børn til at lave en masse tegninger, eller at de kan ønske gratis ismaskiner – det er ikke det, processerne går ud på”, supplerer Louise. ”Vi skal som arkitekter vende inddragelsesprocesserne derhen, hvor folks special- og lokalviden kommer projektet til gode. Og her kan arkitekter være med til at forventningsafstemme, hvad det er realistisk at tale om.

Det fysiske er jo et svar på processer og interaktion. Arkitekter kan fx prototype fysisk på stedet, så kan folk med det samme kan forholde sig til, at noget KAN være anderledes. Det at forestille sig kan flytte på konventioner. Og det er et af de værktøjer, vi arbejder med på kurset”, siger Louise Heebøll.

Læs mere og tilmeld dig kurset her

Foto: Anders Bay Holm og Louise Heebøl

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
søn, 13/09/2015 - 06:55

Vi håber I har fået lidt med om lysets (dagslysets og lunstlysets) store betydning for performance, uro og stemninger.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
søn, 13/09/2015 - 06:55

Vi håber I har fået lidt med om lysets (dagslysets og lunstlysets) store betydning for performance, uro og stemninger.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
søn, 13/09/2015 - 06:55

Vi håber I har fået lidt med om lysets (dagslysets og lunstlysets) store betydning for performance, uro og stemninger.