Akademisk Arkitektforening

Lysets helende kraft



Arkitekt MAA, Carlo Volf arbejder med at forene lys, arkitektur og sundhed, så det sundhedsmæssige aspekt bliver integreret i arkitekturen. I sin nyligt forsvarede ph.d. præsenterer han, hvordan lyset kan være med til skabe bedre rammer for vores sundhed.


Af Helle Lorenzen, journalist (DJ), Designkommunikation

Historisk set er der en meget tæt sammenhæng mellem lys, arkitektur og sundhed. Det er ikke mange år siden, at lys var en integreret del af behandlingen og forebyggelsen af forskellige sygdomme. Tænk blot på 1930’ernes skole- og hospitalsbyggerier eller sanatorierne, hvor lyset, inspireret af Finsens tanker, fungerede som en central del af behandlingen op til 1945.

Men med udbredelsen af penicillin i 1940’erne og den antibiotiske tidsalders dominans rettede man opmærksomheden mod medicinsk og teknologisk behandling. Lysets helbredende kraft gik mere eller mindre i glemmebogen.

Nu re-etablerer ny viden imidlertid mange af Finsens opdagelser, og ifølge WHO påvirkes Vestens svøbe i form af hjerte-kar sygdomme, kræft, fedme og depression positivt af solens lys.

Kobling af arkitektur og sundhed
Carlo Volf forsvarede sin ph.d. ”Lys, arkitektur og sundhed – en metode” den 11. november og blev rost for dens internationale format. Hans arbejde med lyset kobler hans arkitektfaglige viden med den sundhedsfaglige tilgang.

”Begge områder bliver større ved at få tilført lidt af hinanden. Arkitektur uden en sundhedsmæssig rolle er en anelse fattigt. Arkitektur må ikke begrænse sig til et spørgsmål om æstetik og smag. På samme måde er sundhed meget mere end den medicinske behandling. Læger og arkitekter har faktisk igennem historien arbejdet meget tæt, ja sågar været én og samme person, som det var tilfældet med Hippokrates,” fortæller Carlo Volf, som ønsker at skabe opmærksomhed om lysets kvaliteter i arkitekturen, både visuelt og ikke-visuelt.

”Arkitekter kan, hvis de vil, være med til at designe sundere rammer for mennesker. Men lyset gavner ikke kun arkitekturen eller os, der bor i den, det er også med til at reducere udgifterne til sundhedsområdet. Igennem forebyggelse og planlægning kan lys virke som ikke-medicinsk behandlingsform mod en række forskellige lidelser.”

Arkitekturen kan ”svare” på solens lys
Men lys er imidlertid ikke kun sundt. For meget lys i sommerperioden kan ligefrem være usundt, derfor er det afgørende at skabe den rigtige balance mellem udsættelse for og beskyttelse mod solens lys.

Carlo Volfs afhandling påviser, at man kan implementere det sunde og naturlige lys i et byggeri, når arkitekturen planlægges bevidst i forholdt til verdenshjørnerne og kroppens døgnrytme. Han har udviklet en overordnet arkitektonisk strategi, der tager udgangspunkt i solens asymmetriske lys og gør det muligt for arkitekturen at ”svare” på dette lys. Det kan ske ved bearbejdning af bygningsform, facader, lysåbninger og kunstlys.

En ensidig energifokusering på byggeriet betyder, at det klare, jernfattige glas bliver fravalgt, fordi det er lidt dyrere i drift. Rent sundhedsmæssigt er det dog ikke et rationelt valg. Lys kan understøtte vores døgnrytme, og solens UV-lys er den primære kilde til det vitale D-vitamin, som er forudsætningen for at undgå både fysiske og mentale sygdomme.

”For at vi kan forblive sunde og raske, skal vi have UV-lys om sommeren. Det reducerer den D-vitamin mangel, som 90 procent af danskerne lider af om vinteren. Derfor er det også afgørende, at UV-lyset kan trænge gennem vinduerne og ind til patienterne på et hospital. Men desværre holder alle solafskærmede energivinduer dette lys ude. Derfor beskriver min strategi og metode også, hvordan man kan benytte det klare og jernfattige glas,” siger Carlo Volf.

En anden gevinst ved UV-lys er, at det virker antiseptisk og derfor kan reducere antallet af hospitalsinfektioner, der årligt står for cirka ti procent af alle indlæggelser.

”Så selv om bedre glas er dyrere at anvende, vil det tjene sig selv hjem på blot en enkelt sengedag mindre om året,” påpeger Carlo Volf.

Teori omsat i praksis
Carlo Volfs viden om lys, arkitektur og sundhed er aktuelt blevet omsat i praksis i forbindelse med Nyt Herlev Hospital, som Henning Larsen Architects og Friis & Moltke er i gang med at tegne. Hospitalet består af en base med to runde, symmetriske sengebygninger placeret ovenpå.

Arkitekterne har i samarbejde med Carlo Volf minutiøst optimeret facaden på den symmetriske bygning i forhold til dagslys og solvarme. I stedet for den traditionelle løsning med mekanisk solafskærmning og solafskærmende glas, er afskærmningen integreret i arkitekturen. Lysåbningerne i facaderne er differentieret, så facaderne svarer på solens asymmetriske lys, hvilket betyder, at de største vinduer er placeret mod nord, de mindre mod syd/øst og de mindste mod syd/vest.

”Konsekvensen er, at de ens sengestuer bliver til forskellige stuer, alt afhængig af lyset. Vi får en bygning, hvor en sundhedsmæssig viden er blevet en del af arkitekturen. Ikke alene bliver det et sundere hus, men også et anlægs- og driftsøkonomisk billigere byggeri. Simpelthen fordi vi har reduceret brug af teknik,” lyder det fra Henning Larsen Architects.

 

Vil du vide mere?
Afhandlingen findes i både dansk og engelsk udgave. Spørgsmål kan rettes til Biblioteket og Archi Tegn på Arkitektskolen Aarhus eller til Carlo Volf, MAA, carlo@volfdesign.dk, 26 83 49 66

 

Velfærd på dagsordenen i 2014
Arkitektforeningen har velfærd og arkitektur som politisk fokusområde i 2014. Det handler bl.a. om skoler, sundhed, planlægning og socialt ansvar. Læs mere

 

Illustration: Testrum. Lys indvirker forskelligt, alt afhængigt af tidspunktet på dagen, og lysets kvalitet samt balancen imellem lys og mørke er vigtige forudsætninger for sundheden.




Kommentarer