Akademisk Arkitektforening

Nyt folketingsår - Dette er relevant for arkitekter

Den første tirsdag i oktober er demokratiets festdag. Her bliver Folketingets nye politiske år skudt i gang ved at statsministeren giver sin redegørelse. Som en del af denne redegørelse giver statsministeren en kortfattet omtale af de forslag, som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår forventer at fremsætte.

Lovkataloget rummer ikke de store overraskelser. Flere af lovforslagene, som planlægges at blive fremsat i dette folketingsår, er helt eller delvist udløbere af større politiske udspil, aftaler og lovforslag. Dette er i høj grad tilfældet i forhold til moderniseringen af planloven, som blev endeligt vedtaget i sommeren 2016.

Der er desuden flere nye initiativer, som handler om kystbeskyttelse. Lovforslagene er en udløber at sommerens aftale mellem regeringen og kommunerne, som i praksis betyder, at det fremover er kommunerne selv, der træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse. I lighed med forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, som åbnede op for forsøgsbyggeri i kystnærhedszonen, vil Arkitektforeningen følge de fremsatte lovforslag nøje, og sikre, at de arkitektfaglige holdninger bliver hørt. Det er sårbar natur, som er i spil ved disse lovforslag.

Endelig er der et forslag om en forsøgsordning, der skal gøre det muligt at tage en kandidatuddannelse på 4 år for personer, som allerede er i relevant beskæftigelse. Arkitektforeningen har i høringsprocessen været overordnet positiv over for lovforslaget. Læs Arkitektforeningens bemærkninger her.

Nedenfor har Arkitektforeningen tematisk samlet de forslag, som vil interessere arkitektstanden. Beskrivelsen af de enkelte lovforslag, er taget fra regeringens lovprogram.     

Planlægning
Ændring af planloven (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion. Det sker ved, at kommunerne skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når de planlægger byudvikling m.v. i risikoområder. Lovforslaget har desuden til formål at give kommunerne mulighed for i særlige tilfælde at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan for kystbeskyttelsesanlæg. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018 samt finanslovforslaget for 2018.

Ændring af planloven (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion. Det sker ved, at kommunerne skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når de planlægger byudvikling m.v. i risikoområder. Lovforslaget har desuden til formål at give kommunerne mulighed for i særlige tilfælde at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan for kystbeskyttelsesanlæg. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018 samt finanslovforslaget for 2018.

Ændring af lov om kystbeskyttelse (Formålet med kystbeskyttelse) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at præcisere beskrivelsen af formålet med loven på en række områder, så det bliver mere frit for den enkelte grundejer at etablere kystbeskyttelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018.

Ændring af lov om kystbeskyttelse m.v. (Forenkling af kommunernes sagsbehandling for helhedsløsninger for kystbeskyttelse) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre en mere effektiv sagsbehandling i forbindelse med etablering af helhedsløsninger på kystbeskyttelsesområdet. Det foreslås bl.a., at kommunerne skal være ’One stop shop’ for disse sager samt for sager om individuelle grundejeres ansøgning om kystbeskyttelse. Lovforslaget følger op på regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi
for 2018.

Lov om udstykning og salg af statslige arealer med campingpladser (Nov I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at de statslige arealer med campingpladser kan udstykkes med henblik på salg, herunder også campingpladser, der er beliggende i områder med fredskovspligt og/eller klitfredning/strandbeskyttelse, hvor der i dag er forbud mod udstykning. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” fra november 2016

Ændring af lov om jagt- og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse (Mulighed for fastlæggelse af nærmere regler for fodring af vildt, jagtmåder og ændring af regler
om jagtprøver og harmonisering af regler om boliger og erhverv i landzonen og skovbyggelinjen) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at fastsætte regler om fodring af vildt og om jagtmåder samt at give mulighed for at gennemføre lokale tidsbegrænsede initiativer i forbindelse med jagt- og vildtforvaltningen med henblik på forskningsmæssig afprøvning af nye metoder, der kan bidrage til en mere effektiv vildtforvaltning. Forslaget vil desuden give mulighed for at fastsætte nærmere regler om jagt med rovfugle og forsøg med buejagt på større hjortevildt. Endelig indeholder lovforslaget en ændring af naturbeskyttelsesloven, således at reglerne om opførelse af bebyggelse og lignende i landzone inden for skovbyggelinjen tilpasses til planlovens landzoneregler for så vidt angår udvidelse af helårsboliger og tilbygning til virksomheder i overflødige bygninger.

Arkitektforeningen har netop afgivet bemærkninger til lovforslaget om at ændre skovbyggelinjen. Læs Arkitektforeningens bemærkninger her 

Bygningsfredning
Endvidere er der nu udsigt til at kulturministerens, i foråret lovede udspil i forhold til bygningsfredning endelig er programsat. Arkitektforeningen har allerede afgivet bemærkninger i høringsprocessen som løber forud for at lovforslaget bliver fremsat. Læs mere her.

Ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at lette ejernes byrder og myndighedernes administration i forhold til fredede bygninger, hvis arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier alene eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur. Forslaget lægger således op til, at der for disse bygninger ikke skal søges om tilladelse til visse byggearbejder.

Bygninger og byer
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Billigere boliger) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulighed for at kunne disponere over en større del af de ledige billige boliger samt at skabe incitamenter til, at nybyggeriet af almene boliger bliver billigere. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018.

Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Tilpasning af lovens formål og fleksibel anvendelse af byfornyelsesmidlerne m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at tilpasse lovens formålsbestemmelse, så den er fleksibel i forhold til bevillingsniveauet. Endvidere indeholder lovforslaget en tilpasning af fordelingen af byfornyelsesmidler med henblik på at sikre en større valgfrihed for den enkelte kommune ved at ophæve tidligere delpuljer.

Ændring af byggeloven og ophævelse af lov om offentlig byggevirksomhed (Ændring af krav til offentlige bygherrer m.v.) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at ophæve lov om offentlig byggevirksomhed, idet de relevante bestemmelser i stedet indarbejdes i byggeloven. Der gives mulighed for fremadrettet at fastsætte krav til offentlige bygherrer med henblik på at sikre effektivitet og produktivitet i det offentlige byggeri som f.eks. anvendelse af digitale teknologier i projektering og udførelse. Der foreslås herudover indført hjemmel til, at visse standarder på byggeområdet undtages fra kundgørelse i Lovtidende samt hjemmel til at straffe for manglende overholdelse af byggevareforordningen (EU/305/2011). Endelig vil det blive muligt for kommunalbestyrelsen at henlægge nærmere afgrænsede afgørelseskompetencer vedrørende brandsikkerhed til de lokale redningsberedskaber.

Uddannelse
Ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner mulighed for som en forsøgsordning at kunne ansøge om godkendelse til at udbyde 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige kandidatuddannelser for personer i sideløbende relevant beskæftigelse. Erhvervskandidatuddannelserne vil være uden deltagerbetaling, med fuldt statstilskud og uden Statens Uddannelsesstøtte.

Se hele lovkataloget på statsministeriets hjemmeside

Kommentarer