Akademisk Arkitektforening

Regn med verdens bedste skybrudsdesign

Københavns Kommune står bag verdens første samlede plan for skybrudsplanlægning over de næste 20 år. På vegne af byen, modtog Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell årets Lille Arne fredag den 29.1 ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur.

Af Cæcilie Skovmand

”Man ranker virkelig ryggen, når man som borgmester og kommune får en sådan anerkendelse, som Lille Arne er”, siger Morten Kabell.

Kabell er stolt. Det er nemlig lykkedes hans forvaltning at få vedtaget en skybrudsplan, enstemmigt på rådhuset, der indebærer 300 projekter, der skal dække hele København over de næste 20 år. Der er tale om intet mindre end verdens første samlede skybrudsplan til en pris af næsten 12 mia. kroner, som er bevilliget, vel at mærke.

”Projektet er jo, desværre, båret af nødvendighed. Det sidste skybrud vi havde, kostede københavnerne 7 mia. kroner og det gik hårdt ud over rigtig mange mennesker. Det har vi ikke kunnet sidde overhørigt”.

I og med hovedstaden er den første by i verden til at lave så omfattende en plan for klimatilpasning, har det vagt stor nysgerrighed fra internationalt hold.

”Vi har et tæt samarbejde med New York City. Deres udgave af en Teknik- og Miljøborgmester Emily Lloyd (Commissioner of the Department of Environmental Protection) bruger København som foregangsbillede for New Yorks skybrudstrategi, som efter planen er 3-4 gange større end vores”.

Kæmpe værdipotentiale
Ingen tvivl hos Teknik- og Miljøborgmesteren om, at det har stor værdi for København – og Danmark – at skybrudsplanen danner ”best practise”:

”Det er jo danske rådgivere, der står bag visionerne og ligger inde med tung viden på området –  ikke mindst arkitekter og landskabsarkitekter. Her er et potentiale for jobskabelse og international anerkendelse”, siger Morten Kabell.

Noget af det, der gør Københavns skybrudplan særlig, er, at den tager udgangspunkt i byliv og byrum mere end blot teknologiske, ingeniør-løsninger som fx kloakering.

”Det ligger indgroet i forvaltningens tankegang og metode, at byer skal være til for mennesker og skabe værdi for dem. Derfor er der også lagt mere vægt på landskab, inetriør og design end blot kloakker. Når det så er sagt, skal det heller ikke være nogen hemmelighed at disse ”overjordiske” løsninger er markant billigere, end hvis byen fx skulle have et nyt kloaksystem, som ville have kostet i omegnen 20 mia. kr. Og det ville have gjort ondt i borgernes skatteudgifter. Med den nuværende plan kan vi holde den ekstra udgift nede på højest 1300 ekstra pr hustand pr år”, forklarer Morten Kabell og tilføjer, at det uden tvivl vil være markant mindre, end hvis vi blot ignorerede skybruddene. ”Med 20-års planen kan vi minimere skaderne ved at komme dem i forkøbet, og det bliver nemmere for den enkelte borger at forsikre sig”.

Grønnere, med større diversitet
Men hvilken by kan vi forvente os i 2030? Hvordan vil klimatilpasningerne påvirke byrummene arkitektonisk?

”Vi kan forvente os en meget grønnere by. Der kommer flere grøfter og grønne byrum med biodiversitet og dyreliv frem for blot kvadratiske græsplæner. Tagene vil ikke kun være kendetegnet ved røde teglsten, men også ved grønne flader”, siger Morten Kabell og tilføjer:

”Det handler ikke om at søge tilbage til provins-idyl. Det handler om at gøre det urbane grønnere”.

Hvordan sikrer I at projekterne, efter realisering, vil blive vedligeholdt tilstrækkeligt, og ikke står og forfalder?

”Der er lagt drift ind i budgettet. Det er ellers en post, som byen har tradition for at overse, men det er vi blevet bedre til. Afledt drift er med i budgettet. ”

Et af de næste kommende projekter, der realiseres er revitaliseringen af Enghaveparken, som bliver skybrudssikret for 35 mio. kr. og de oprindelige Arne Jakobsen pavilloner genskabes. Den populære Vesterbro-park bliver en moderne bypark, der kan håndtere op mod 26.000 kubikmeter vand.

Hvordan med de kommende projekter – er der fx nogle arkitektkonkurrencer med i planlægningen?

”Ikke lige pt. Men vi vil meget gerne i dialog med arkitektstanden om, hvordan vi kan lave fremtidens skybrudsprojekter til størst glæde og værdi for byen. Der kommer til at være en masse opgaver med gadeomdannelser, landskabsdesign og arkitektur”, siger Morten Kabell. Og lad det være en opfordring.

Læs mere

http://kabell.kk.dk/artikel/k%C3%B8benhavn-klar-med-300-skybrudsprojekter

 

http://kabell.kk.dk/artikel/lokale-har-fundet-skybrudsl%C3%B8sningen-damhuss%C3%B8en

 

http://kabell.kk.dk/artikel/der-skal-fart-p%C3%A5-skybrudssikring-af-k%C3%B8benhavn

 

http://kabell.kk.dk/artikel/k%C3%B8benhavnerne-skal-bidrage-til-indretningen-af-enghaveparken

 

http://klimakvarter.dk/

 

ILLUSTRATION: GHB Landskabsarkitekter

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
ons, 03/02/2016 - 16:03

Hvor er det godt med klimatilpasningsplanen, der samtidig skaber et bedre byliv. Det er den aller bedste indgangsvinkel til løsning af et teknisk problem. Resten af landet er også i gang. Det kunne være rigtig godt med et digitalt katalog over typeløsninger og eksempler på de bedste projekter - til videre inspiration.