Akademisk Arkitektforening

”Skønhed er et undervurderet parameter, som absolut er værdiskabende.”

Arkitektforeningens nye formand Johnny Svendborg ønsker sig mere mod, tillid og visioner i byggeriet. Han vil både mærke og måle arkitekturen og taler for arkitektonisk kvalitet i al formgivning, fra design af en kaffekande til anlæggelsen af motorveje. 

Tiltrædelsesinterview ved Tobias Moe Hoffmeyer

Hvad tænkte du, da du blev ringet op og anbefalet at stille op som formand for Arkitektforeningen?

Jeg var først og fremmest ret overrasket. Men også lidt stolt, fordi Arkitektforeningen er et særligt sted, med en lang historie og en stor betydning. Da jeg sad i Akademiraadet, talte vi arkitekturens og kunstens sag, men ikke så meget om vilkår og rammer for faget. Her i Arkitektforeningen forestiller jeg mig, at jeg kommer til at tale, ikke bare om at vi skal have arkitektonisk kvalitet – om hvorfor det har værdi for mennesker, men også om hvordan den bliver skabt, udviklet og vedligeholdt. Hvordan skal arkitekterne uddannes, hvordan kan vi klæde bygherrer og andre beslutningstagere i samfundet på til at få en forståelse af, hvad arkitektonisk kvalitet er, samt hvad der skal til for, at den opstår. 

Hvorfor er foreningen nødvendig?

Det er jo netop på grund af, at arkitektonisk kvalitet ikke opstår af sig selv. Du kan mærke, når et givent rum ikke fungerer. Når du føler dig utryg, eller ikke er tilpas. Der kan være et eller andet som gør, at arkitekten ikke har dimensioneret rummet rigtigt eller måske slet ikke har været til stede i formgivningsprocessen. Uagtet om det er en gade, en by eller et landskab, så er der nogle ”spilleregler”, en viden og nogle kompetencer, arkitekter har, som gør, at mennesker kan udfolde sig bedst muligt i de fysiske rammer, vi former. Hvis arkitektens omhu, forståelse og de kompetencer ikke har været til stede, så sker det bare ikke. Så risikerer man, at de rigtige møder og de rigtige samtaler mellem mennesker ikke opstår. 

Hvordan tror du, at din profil kommer til at præge Arkitektforeningen?

Jeg går ud fra, at jeg er blevet valgt, fordi først et valgforberedende udvalg, siden bestyrelsen og til sidst også Repræsentantskabet synes, at den kunstneriske dimension i byggeriet også har en betydning. Det er det fundament, jeg står på som arkitekt, og det er en dimension, jeg mener er ekstremt undervurderet. Som arkitekter arbejder vi jo både videnskabeligt og kunstnerisk med formgivning af menneskers fysiske hverdag. Det er svært at måle bygningskunst med en lineal eller en vægt, og personligt synes jeg, vi har en udfordring som stand dér. Der findes jo utallige klassificeringer og bæredygtighedscertifikater, men skønhed er et undervurderet parameter, og bør i højere grad inkluderes i de parametre, der måles på. Det er ikke det eneste, men det er vigtigt, det er mærkbart og målbart og absolut værdiskabende.

Kan du give nogle eksempler?

Lad motorvejen følge kurvaturen og få en kunstnerisk oplevelse ud af at bevæge dig mellem Skanderborg og Horsens. En byplan er også bygningskunst. Det er sekvenser af byrum, forskellen på højt og lavt, tæt og åbent, intimt og samlende. Ligesom et stykke musik, her er pausen lige så vigtig som pauken. Du er nødt til at have en opbygning og en rytmik, også når du formgiver fysiske omgivelser. Om det så er en kaffekande eller en helhedsplan for en by, så er der nogle ting, som er berigende på en anden måde – og hvis de ikke er til stede, så bliver du bare fattigere. Så bliver hele verden fattigere.

Det er interessant, når du taler om at mærke arkitekturen – når vi i branchen længe har haft et fokus på at måle den arkitektoniske kvalitet for at gøre den forståelig for især politikere?

Ja, og som sagt er det selvfølgelig også vigtigt, at politikerne kan se værdien og spejle sig i den gode arkitektur. Jeg ser meget gerne, at der skabes metoder til at måle den arkitektoniske kvalitet, ligesom for eksempel den udvidede DGNB-certificering diamant, som foreningen har været med til at skabe. Men et umiddelbart bud er, at man tænker efter og spørger sig selv, hvornår man sidst selv kunne mærke noget: Hvornår bookede jeg sidst en rejse, og hvor gik den til? Var det et sted med en større sanselighed, som gjorde en forskel? Hvilken belysning i et rum var befordrende for en intens samtale? Hvilken stoflighed havde den mur, jeg nød at læne mig op ad? 

I din tid som formand for Akademiraadet var du med til at udgive ”20 anbefalinger til et skønnere Danmark”. Her udtrykker I blandt andet bekymring for udviklingen af de kystnære områder. Hvorfor er det et centralt tema for arkitekter – og for dig?

Jeg ønsker mig en meget mere følsom afkodning af landskabet, inden man laver det om. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere planlæggere og landskabsarkitekter involveret i beslutningerne. Vi har så mange begavede landsskabsarkitekter, der er trænede i at forstå en kontekst, forløse potentialer og tilføre kvalitet uden at gøre skade. Det gør man ikke ved at se på vores kyster som et regneark og bygge feriecentre eller sætte vindmøller lige dér, hvor det er økonomisk mest enkelt. Landskabet kender ingen kommunegrænser. Så i en national forening kan vi også tænke nationalt og bruge vores kompetencer som arkitekter til at se landskabet og kysterne i nogle sammenhænge, som er ligeglade med, hvem der er borgmester hvor.  

Du har ved tidligere lejligheder kritiseret byggeriet for at være for konformt. Kan du uddybe det?

Især i boligbyggeriet synes jeg, der er for lavt til loftet, og det undrer mig, at man ikke kan opnå en mere tillidsbaseret måde at udvikle tingene på. Vi skal have modet tilbage. Kig tilbage på velfærdsarkitekturen for eksempel, det var en visionær arkitektur, der ville skabe lys og luft og sunde boliger til alle. Hvor er den næste vision? Det synes jeg, nutiden savner svar på. Vi burde kunne blive bedre til at tale sammen på tværs, til at sætte sagen i centrum, og formulere nogle visioner for, hvordan boliger og boformer skal struktureres fremadrettet. 

Om vi taler om byer, bygninger eller landskab, så handler det om at sikre den højeste arkitektoniske kvalitet, og det gør vi kun via et samarbejde med alle byggeriets aktører, baseret på mod, visioner og tillid.

Foto: Nana Reimers

Kommentarer

View profile
ons, 24/10/2018 - 18:29

Kære Hr. Nye formand :-)
Veltalt og velment. Det er sød musik, mon ikke i de flestes ører. Jeg har et spørgsmål: Du efterlyser mere tillidsbaseret udvikling og mere involvering af bl.a. Planlæggere og landskabsarkitekter. Jeg har i de sidste ti år praktiseret arkitektur i London, England. Jeg er nu hjemvendt og dybt forundret over at ingen i DK påtaler det faktum at vores titel ikke er beskyttet i DK. Enhver dansker er arkitekt i modsætning til bl.a. England (.. og Tyskland, Holland o.a.), hvor det kræver langt mere kvalificering. Jeg er af den helt klare opfattelse, at det faktum at vi herhjemme ikke stiller krav til at vores omverden skal udformes af kvalificerede arkitekter har et stort impakt på f.eks.det boligbyggeri som også du påpeger er af for lav kvalitet. Er der noget jeg har overset? Hvorfor tør ingen tage den diskussion op herhjemme? Gør du?