Akademisk Arkitektforening

Skyd skylden på Arkitekten



At tegne et hospital er en benhård vandring gennem et landskab af politiske interesser, uregerlige budgetter og kampe på tværs af borgere og klinisk personale. Tom Danielsen, partner hos C.F. Møller har taget turen i forbindelse med det nye Skejby sygehus, Det Nye Universitetshospital i Århus, DNU der bliver det første af de 5 regionale ”supersygehuse”.

- Af Cæcilie Skovmand

Tom Danielsen kigger ud over den imponerende skyline fra arkitektfirmaet C.F. Møllers kontorer på Europaplads i hjertet af Aarhus. Kontoret er pakket med skulpturer lavet af gammel plast, fordi tegnestuen skal have julefest samme aften, og pladsen skal bruges til dans ”og et eller andet jeg ikke helt ved,”, griner Tom Danielsen.

Men vi mødes ikke for at tale om julefest eller plastskulpturer. Vi skal diskutere hospitalsarkitektur. Og er der nogen der ved noget om dette felt, er det Tom Danielsen, partner i C. F. Møller – tegnestuen der har mere end 70 års erfaring i sundhedssektoren.

I de sidste tre år har Tom Danielsen fungeret som arkitektfaglige leder på DNU- Det Nye Universitetshospital i Aarhus, der ligger i Skejby. En proces der bestemt ikke har været uden konflikter og uden bump på vejen. 

Midt  i projektet skulle Tom Danielsen forholde sig til en halvering af budgettet, lange komplekse brugerinddragelsesprocesser. Ja konflikter har der været rigeligt af, men det samme har erfaringerne og udfordringerne. Og dem vil Tom Danielsen dele med kursisterne på Arkitektforeningens nye kursus i hospitalsarkitektur, der starter i februar i København og i maj i Aarhus.

600 stemmer
”Hospitaler er i dag meget brugerdrevne og flade i strukturen. Ikke ligesom i gamle dage, hvor det var overlægen, der bestemte det hele. Nu er det blevet et både demokratisk og forvaltningsmæssigt et kæmpestort system,” siger Tom Danielsen.

I forbindelse med DNU har der været 600 brugere involveret i 72 grupper. Tom Danielsen forklarer, at det er et større logistisk og komplekst puslespil al den viden fra så mange mennesker – fra portør til overlæge.

”Al denne empiri skal så matches i en benhård virkelighed, og der skal tages hensyn til styrende budgetter, systemer, forskellige fagligheder og metoder. Alt i alt er det en svær balance og meget komplekst, at få kanaliseret alle disse brugerimput og viden  over i en byggeteknisk verden.”


Foto: Model af DNU, der er tegnet af C.F. Møller og CUBO Arkitekter.


Bump på vejen

Stemmer den politiske, økonomiske virkelighed overens med idealerne og den viden, man har om god hospitalsarkitektur”?
”Nej, bestemt ikke altid. I begyndelsen af et projekt er ambitionerne og drømmene enorme, og det både hos rådgivere og bygherre,  men der går ikke lang  tid, før man indser, at rammevilkårene er begrænsede, og visionerne ikke nødvendigvis holder i den politiske virkelighed.”

”Da vi startede på DNU, havde vi virkelig store ambitioner. I vores første masterplan blev der fra Regionens budgetteret med 12,5 mia. kroner. Men i forbindelse med offentlige hospitalskonkurrencer skal man huske på, at bygherren ikke er herre i eget hus. Regionerne har ingen penge, de kan ikke udskrive skatter og er på statens nåde,” siger Tom Danielsen.

Det vilkår skulle han og hele teamet bag DNU-projektet komme til at mærke.
I 2007 nedsatte regeringen et ekspertpanel– også kaldet Erik Juul udvalget, der  fik til opgave at definere rammer og budgetter for de kommende ”supersygehuse”. Udvalget besluttede blandt andet, at alle regioner skulle have lige mange midler til sygehusbyggeri. Og på mindre end et år blev DNU-projektets budget halveret fra 12,5 mia. til 6,35 mia. kr.

”Den slags gedigne bump på vejen har der været en del af”, siger Tom Danielsen med en ironi i tonen, der ikke sår tvivl om, at DNU - processen til tider har været svær at navigere i.
Tom Danielsen understreger, at 6,35 mia.kr også er mange penge. Men men at det kan være svært at få dem til at række fordi DNU, som Rigshospitalet i København har mange specialer og skal huse meget yderst kostbart medicoteknisk udstyr. Faktisk er det langt fra murstenene, der er det dyreste, når man taler om hospitalsbyggeri.

Spar på driften med nybyggeri
”Der er store summer penge at spare i forbindelse med drift af de store sygehuse. En investering i et sygehus er betalt tilbage driftsmæssigt indenfor halvandet til to år. På den måde kan man faktisk spare penge på at bygge nye, bedre hospitaler. Vi skal huske på, at der ikke er bygget nye ”bar mark” - hospitaler herhjemme de sidste 25 år. Nyt byggeri er væsentligt mere energibesparende, og moderniserede funktioner, systemer og forbedret indretning kan medvirke til markante besparelser på driftsområdet” , siger Tom Danielsen og tilføjer:

”En region som Region Midtjylland bruger i retning af 25 mia. årligt på sundhedsdrift. Det vil sige, at tre måneders drift bekoster et helt nyt sygehus som DNU over den halve snes år som realiseringsperioden er i dette tilfælde.  – udelukkende på driften. Og så spørger kritikere hvorfor, det skal være så dyrt at bygge nye hospitaler? Og hvorfor vi arkitekter skal bygge prestigehospitaler. Svaret er enkelt: Andet kan ikke betale sig for hospitalsdrift er så ekstremt dyrt.”

Kan du, set i bakspejlet, helt kort forklare, hvordan den mest effektive brugerproces kunne se ud?
”Det havde været en kæmpe fordel at kende budgettet og rammevilkårene fra start! Og det havde sparet os, bygherre og de involverede brugere for en pokkers masse tid. Vi har virkelig måtte hugge en hæl og klippe en tå.

Det var blandt andet planen, at det DNU skulle rumme en ”blå by” med en ny sterilcentral, der er helt essentielt for et hospital, et helt nyt top moderne apotek, et helt nyt kæmpe vaskeri med robotanlæg, der kunne bringe rent linned ud og suge det snavsede tilbage igen og et kæmpe høj-automatisk centralt køkken. Disse planer er indtil videre sløjfet grundet det smalle budget. Forsyningerne til hospitalet, er for nuværende planlagt, at skulle komme ude fra.”


Det lader til at det kræver virkelig stor politisk indsigt at navigere i et hospitalsprojekt?
”Det gør det helt sikkert, og jeg vil sige, at man som arkitekt bliver hvirvlet ind i et politisk spil, det gælder  også bygherrens personalepolitik der måske ikke lige er vores boldgade, og som ikke burde ligge på vores – arkitektens -  bord, men hos bygherre. Rigtigt mange ting burde have været klarlagt, inden vi gik i gang med projektet – ikke mindst de mange interne uoverensstemmelser mellem interesser blandt både borgere og det medicinske personale. Ofte har vi jo siddet med grupper på 25 -30 mennesker og én forkølet arkitekt ,” siger Tom Danielsen og tilføjer:
 
”Oftest er det jo lettest at skyde skylden på arkitekten, hvis noget går galt”


Dokumentations kryds og tværs
”En anden ting der også kom lidt bag på os, var hvor meget vi hele tiden skulle dokumentere og udfylde diverse skemaer – der går rigtig, rigtig meget tid med administration, når man skal projektere et hospital. I den sammenhæng er Evidensbaseret Design både godt og skidt. Der findes egentlig ikke nogen Evidensbaseret Design praksis, vi har med hjælp fra forsknings og undervisningsmiljøerne lavet vores egen praksismanual. Forhåbentlig vil metodikken, ikke kun blive brugt til et kontrol redskab, forstået på den måde at en DJØF’er kan sidde og krydse af på et skema, at ”nu har vi husket dagslys på sengestuen”, - ja, så er det fuldstændigt bims, at vi skal bruge tiden på den slags selvfølgeligheder!”


Hvad er det mest positive blandt dine DNU-erfaringer?
”Jeg håber, de andre regioner vil skæve til vores erfaringer. Det har været vanskeligt at stå i `første  række` af de nye storsygehuse. Det kunne være fint, hvis nogle af vores og bygherrens erfaringer går hen og bliver en slags standarder, i Danske Regioner, såsom størrelser på sengestuer, operationsstuer, ambulatorier, brugerprocesser etc. Naturligvis udvikler tingene sig hele tiden, men vi er ved være nået frem til nogle løsninger der bestemt er bæredygtige – også i fremtiden.

Eksempelvis peger meget på, at der i fremtiden ikke længere er noget, der hedder åben kirurgi. Det vil sige, at  der ikke er noget blod, når man opererer, afløsningen er såkaldt ”invasiv kirugi” og konsekvensen er at patienterne  ikke skal være længe indlagt, bagefter. Vi er også i Danmark gået fra 30.000 senge årligt til ned til ca. 18.000, og det fremtidige tal er måske helt nede på 15.000. Det er primært,  fordi dagkirurgien tager over - og det er en væsentlig besvarelse. Det koster nemlig i snit 25.000 kr. i døgnet at have en patient liggende på hospitalet.


Kursus i hospitalsarkitektur
Arkitektforeningen udbyder to kursusrækker i henholdsvis København og Aarhus. Tom Danielsen er blandt underviserne.


Læs mere og tilmeld dig kurset her


 


 


 

Kommentarer