Akademisk Arkitektforening

Udpluk fra planlovsaftalen

I dag indgik regeringen, Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti en længe og med spænding ventet planlovsaftale. Hele aftaleteksten findes her. Det følgende er et udpluk af relevante passager

På baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på ikrafttræden i januar 2017. Den nye planlovgivning mv. bliver evalueret inden 1. juli 2020


Grønt Danmarkskort bevares idet der ønskes en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på kortet.


Strand og kyst

Kystnærhedszonen fastholdes (modsat regeringens udspil) og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes.

Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen opretholdes for at sikre, at de åbne kyststrækninger og deres værdier bevares.

Det er endvidere vigtigt, at der samtidig med nye muligheder gennemføres en oprydning i uudnyttede arealreservationer, så der ikke lægges unødigt beslag på arealer og natur.

Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune.

Der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kyst-nærhedszonen tilbageføre.

Som en del af denne forenkling vil man principielt i alle de tilfælde, hvor man i dag først skal søge den relevante myndighed (Kystdirektoratet) om dispensation til opførelse af installationer på ens grundareal indenfor strandbeskyttelseslinjen, og hvor man i dag efter gældende praksis får dispensation, fremover kunne opføre installationen uden forudgående ansøgning om dispensation

Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn

En ny forsøgsordning vil gøre det muligt efter nærmere fastsatte betingelser at give tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme og udformes på baggrund af erfaringer fra den tidligere forsøgsordning.

Erhvervs- og vækstministeren udsteder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af uaktuelle reservationer.

 

Landdistrikter og produktion

Planlovens landzoneregler være mere fleksible, så der er bedre mulig-hed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Disse muligheder bør gælde i hele landet. Derfor ophæves planlovens nuværende særregler for vanskeligt stillede landdistrikter, da de bliver overflødige

Regelændringen betyder, at der i alle overflødiggjorte bygninger, uden kommunal landzonetilladelse, kan etableres: én bolig, håndværks- og industrivirk-somhed, mindre butikker (op til 250 m2), lager og kontorformål, liberale erhverv og forenings- og fritidsformål.

Alle virksomheder, der er etableret i en overflødiggjort bygning, får mulighed for at udvide bygningen med op til 500 m2, uden at det kræver landzonetilladelse fra kommunen.

Kommunerne kan give landzonetilladelse til etablering af mere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger.

Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor flere ejendomme drives samlet. Derfor gives landbrugene mulighed for, uden landzonetilladelse, at opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger, bortset fra husdyranlæg (fx gylletanke og stalde), på alle landbrugsbedriftens ejendomme.

Der kræves dog fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Samtidig skal nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, kunne etableres op til 50 meter væk fra eksisterende bebyggelse.

Grænsen hæves for størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m2 til 500 m2.

Kommunerne får mulighed for hvert fjerde år at udpege 2 omdannelses-landsbyer i kommuneplanen. Kommunerne får her særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen.

For at imødekomme lodsejeres tilbageholdenhed med at rive en eksisterende bolig ned med henblik på efterfølgende at bygge en ny bolig, får kommunerne muligheden for, efter en konkret vurdering, at give landzonetilladelser med op til 10 års gyldighed, til opførelse af en ny bolig. Derudover forlænges fristen for at udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år generelt.

Den periode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning, udvides  fra 26 til 34 uger om året (den såkaldte sommerperiode).

Endvidere får pensionister ret til, efter 1 års forudgående ejerskab, at bo i deres sommerhus hele året, uanset om sommerhuset ligger i et sommerhusområde eller i landzone.

Reglerne vil indebære, at kommunerne skal udpege de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og derfor ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger.

 

Detailhandel

Alle byer, uanset størrelse, skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder, ophæves derfor.

Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker vil være 1.200 m2, hvilket angiver det maksimale brutto-etageareal. Det omfatter salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter mv. 

Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil fremover være 5.000 m2 (mod 3.500 m2 i dag). I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m2. Der vil som i dag kunne tillægges 200 m2 til personale-faciliteter. Det bemærkes, at hypermarkeder typisk har størrelser på 10.000-25.000 m2. Det er fortsat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder

Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves, og der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fastlæg-ges.

 

Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

Der gennemføres derfor en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser

Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg.

Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger

Det nuværende Natur- og Miljøklagenævn nedlægges, og der etableres et nyt klagenævn på plan-området med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning.

Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatperso-ner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder

 

Almene boliger og byudvikling mv.

Planloven giver i dag kommunerne mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at en vis del af boligmassen skal være almene boliger, op til 25 pct. Denne mulighed bevares.

Med reformen af planloven vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til byvækst.

Kommentarer